baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 17 Sep 2026 04:00:56 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Kunsten at balancere i to verdener https://baptist.dk/kunsten-at-balancere-i-to-verdener/ Thu, 26 Feb 2026 05:00:47 +0000 https://baptist.dk/?p=20967
Jeg har lige været en tur i Burundi. Der er nøden stor, behovene er tydelige og meget konkrete i forhold til herhjemme i Danmark. Hvis man spørger om, hvad et barn i Batwa-landsbyerne ønsker sig, er svaret ofte; mere mad! Og forældrene bekymrer sig om sko, skolepenge, sundhedsforsikring og mad nok til hele familien bare en gang i døgnet.

Når jeg lander i lærerjobbet igen efter sådan en tur, kan det være svært at skifte gear og tage alvorligt, når et barn bryder sammen, fordi det var de forkerte sko, der kom på i morges, eller at man ikke er så vild med det, der er med i madpakken.  Men når man kigger ind i øjnene på sådan et barn, er der også et behov her; et helt konkret behov om en nærværende voksen, et kram eller bare en, der gider lige at lytte. Det øver jeg mig i – det med at se de helt ægte, men ofte skjulte behov, der gemmer sig bag noget, der ved første øjekast kan virke forkælet eller utaknemmeligt. Og jeg takker Gud for, at jeg er i stand til at hjælpe både her i hverdagen – og i arbejdet i Burundi.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Jeg har lige været en tur i Burundi. Der er nøden stor, behovene er tydelige og meget konkrete i forhold til herhjemme i Danmark. Hvis man spørger om, hvad et barn i Batwa-landsbyerne ønsker sig, er svaret ofte; mere mad! Og forældrene bekymrer sig om sko, skolepenge, sundhedsforsikring og mad nok til hele familien bare en gang i døgnet.

Når jeg lander i lærerjobbet igen efter sådan en tur, kan det være svært at skifte gear og tage alvorligt, når et barn bryder sammen, fordi det var de forkerte sko, der kom på i morges, eller at man ikke er så vild med det, der er med i madpakken.  Men når man kigger ind i øjnene på sådan et barn, er der også et behov her; et helt konkret behov om en nærværende voksen, et kram eller bare en, der gider lige at lytte. Det øver jeg mig i – det med at se de helt ægte, men ofte skjulte behov, der gemmer sig bag noget, der ved første øjekast kan virke forkælet eller utaknemmeligt. Og jeg takker Gud for, at jeg er i stand til at hjælpe både her i hverdagen – og i arbejdet i Burundi.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kunsten-at-balancere-i-to-verdener/feed/ Værdighed og fremskridt i Musema https://baptist.dk/vaerdighed-og-fremskridt-i-musema/ Mon, 21 Jul 2025 11:23:05 +0000 https://baptist.dk/?p=19703 I Musema i det nordlige Burundi afvikler baptistkirkerne i Danmark og Burundi et sundhedsprojekt med fokus på mødre og børn under fem år.


Lyt til aritklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/08/18-baptist-dk-3-pkt-16-vaerdghed-og-fremskridt-i-musema.mp3

Du kan også hjælpe!
Hjælp med at skaffe husdyr til deltagerne ved at sende et beløb til MobilePay 911 118 eller kontonr. 3201 10042879 mærket ’Mor-Barn’.
Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Omkring den tidligere missionsstation i Musema i det nordlige Burundi afvikler baptistkirkerne i Danmark og Burundi et sundhedsprojekt med fokus på mødre og børn under fem år. Underernæring blandt børn er en kæmpe udfordring i Burundi. Projektet ’Baho Neza Kibondo’, som er det lokale navn, arbejder for at skabe varige forandringer, og det inkluderer over 11.000 mødre og lige så mange børn.

Projektet arbejder for at skabe varige forandringer, og det inkluderer over 11.000 mødre og lige så mange børn.

Projektets mål er at reducere fejlernæring og dermed børnedødelighed gennem forebyggelse, oplysning og stærkt lokalt engagement. Centralt i indsatsen står såkaldte ’Light Mothers’ – lokale kvinder, der fungerer som frivillige rollemodeller og undervisere. De spiller en afgørende rolle i forhold til at mobilisere lokalsamfundet og sikre, at viden om ernæring, hygiejne og børns sundhed når ud til selv de mest marginaliserede grupper.

Batwaerne bliver inkluderet

Nogle af de marginaliserede grupper er batwaerne. Under mit seneste besøg i april 2025 besøgte vi landsbyerne Buraniro og Nyamitanga. Nyamitanga er også med i vores batwa-projekt. I Buraniro mødtes vi på torvet, og her fortalte kvinder om deres erfaringer. Indtil nu er mere end 75 underernærede børn blevet hjulpet. Børnene kategoriseres som røde (alvorligt underernærede), gule (moderat underernærede) og grønne (sunde). Børn i den røde kategori bliver tilbudt et intensivt ernæringsprogram. Det særlige ved projektet er, at lokalsamfundet bidrager med ernæringsrigtige fødevarer til de udsatte mødre.

Lokalsamfundet bidrager med ernæringsrigtige fødevarer til de udsatte mødre.

Markante forbedringer

I den bagende sol på torvet i Buraniro berettede kvinder begejstret om markante forbedringer. Jacqueline på 32 år og mor til tre fortalte, hvordan hendes yngste barn var gået fra rød til grøn status efter at have fået en kost baseret på majs, grøntsager og grød.

Vanessa på 32 år, der har fire børn, fortalte, hvordan hun har lært at bruge rene dunke til vand, vaske børnenes tallerkener og sørge for tæpper at sove med. Det har resulteret i mindre sygdom og en mere tryg hverdag.

Besøg i landsbyen Buraniro.

Samarbejde vokser

Fidelity – en ’Light Mother’ fra batwa-landsbyen Nyamitanga – er en nøgleperson i projektet. Hun undersøger børn med tegn på underernæring, henviser dem til ernæringsstøtte og følger op, når det to uges forløb er færdigt. Endvidere underviser hun andre kvinder i ernæringsrigtig kost, som bør indeholde kulhydrater, proteiner og grøntsager. Hun er også med til at oprette og styrke de lokale spare- og lånegrupper (VSLA), som inkluderer medlemmer fra alle landsbyer, også batwa-byerne. Hun fortæller, at det tidligere kunne være svært at samarbejde på tværs af grupper, men nu oplever hun, at tilliden vokser: “Det er ikke længere et problem at være sammen med folk fra andre landsbyer.”

Optimismen vokser

Kombinationen af oplysning om sundhed, ernæring og økonomi samt social integration er gavnlig for de deltagende kvinder. Kommunens udsendte havde kun ros til overs for projektet under vores besøg og fremhævede især ’Light Mothers’ rolle og deres engagement i indsatsen. De har skabt ændringer i viden, adfærd og normer – også i marginaliserede grupper som batwa-samfundet, hvor mange nu deltager i tværgående fællesskaber og føler sig inkluderet. Langt fra alle problemer er løst, så der bliver nok at se til de sidste år i projektet. Alligevel er optimismen til at tage og føle på. Lige nu hjælper BaptistKirkens indsamling med at skaffe husdyr til de mange familier og træne dem i at passe dem.

De har skabt ændringer i viden, adfærd og normer – også i marginaliserede grupper.

Selv under vanskelige vilkår viser Mor-Barn projektet, at uddannelse, lokal viden, ansvar og fællesskab er vejen til at bekæmpe underernæring og fremme børns trivsel.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I Musema i det nordlige Burundi afvikler baptistkirkerne i Danmark og Burundi et sundhedsprojekt med fokus på mødre og børn under fem år.


Lyt til aritklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/08/18-baptist-dk-3-pkt-16-vaerdghed-og-fremskridt-i-musema.mp3

Du kan også hjælpe!
Hjælp med at skaffe husdyr til deltagerne ved at sende et beløb til MobilePay 911 118 eller kontonr. 3201 10042879 mærket ’Mor-Barn’.
Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Omkring den tidligere missionsstation i Musema i det nordlige Burundi afvikler baptistkirkerne i Danmark og Burundi et sundhedsprojekt med fokus på mødre og børn under fem år. Underernæring blandt børn er en kæmpe udfordring i Burundi. Projektet ’Baho Neza Kibondo’, som er det lokale navn, arbejder for at skabe varige forandringer, og det inkluderer over 11.000 mødre og lige så mange børn.

Projektet arbejder for at skabe varige forandringer, og det inkluderer over 11.000 mødre og lige så mange børn.

Projektets mål er at reducere fejlernæring og dermed børnedødelighed gennem forebyggelse, oplysning og stærkt lokalt engagement. Centralt i indsatsen står såkaldte ’Light Mothers’ – lokale kvinder, der fungerer som frivillige rollemodeller og undervisere. De spiller en afgørende rolle i forhold til at mobilisere lokalsamfundet og sikre, at viden om ernæring, hygiejne og børns sundhed når ud til selv de mest marginaliserede grupper.

Batwaerne bliver inkluderet

Nogle af de marginaliserede grupper er batwaerne. Under mit seneste besøg i april 2025 besøgte vi landsbyerne Buraniro og Nyamitanga. Nyamitanga er også med i vores batwa-projekt. I Buraniro mødtes vi på torvet, og her fortalte kvinder om deres erfaringer. Indtil nu er mere end 75 underernærede børn blevet hjulpet. Børnene kategoriseres som røde (alvorligt underernærede), gule (moderat underernærede) og grønne (sunde). Børn i den røde kategori bliver tilbudt et intensivt ernæringsprogram. Det særlige ved projektet er, at lokalsamfundet bidrager med ernæringsrigtige fødevarer til de udsatte mødre.

Lokalsamfundet bidrager med ernæringsrigtige fødevarer til de udsatte mødre.

Markante forbedringer

I den bagende sol på torvet i Buraniro berettede kvinder begejstret om markante forbedringer. Jacqueline på 32 år og mor til tre fortalte, hvordan hendes yngste barn var gået fra rød til grøn status efter at have fået en kost baseret på majs, grøntsager og grød.

Vanessa på 32 år, der har fire børn, fortalte, hvordan hun har lært at bruge rene dunke til vand, vaske børnenes tallerkener og sørge for tæpper at sove med. Det har resulteret i mindre sygdom og en mere tryg hverdag.

Besøg i landsbyen Buraniro.

Samarbejde vokser

Fidelity – en ’Light Mother’ fra batwa-landsbyen Nyamitanga – er en nøgleperson i projektet. Hun undersøger børn med tegn på underernæring, henviser dem til ernæringsstøtte og følger op, når det to uges forløb er færdigt. Endvidere underviser hun andre kvinder i ernæringsrigtig kost, som bør indeholde kulhydrater, proteiner og grøntsager. Hun er også med til at oprette og styrke de lokale spare- og lånegrupper (VSLA), som inkluderer medlemmer fra alle landsbyer, også batwa-byerne. Hun fortæller, at det tidligere kunne være svært at samarbejde på tværs af grupper, men nu oplever hun, at tilliden vokser: “Det er ikke længere et problem at være sammen med folk fra andre landsbyer.”

Optimismen vokser

Kombinationen af oplysning om sundhed, ernæring og økonomi samt social integration er gavnlig for de deltagende kvinder. Kommunens udsendte havde kun ros til overs for projektet under vores besøg og fremhævede især ’Light Mothers’ rolle og deres engagement i indsatsen. De har skabt ændringer i viden, adfærd og normer – også i marginaliserede grupper som batwa-samfundet, hvor mange nu deltager i tværgående fællesskaber og føler sig inkluderet. Langt fra alle problemer er løst, så der bliver nok at se til de sidste år i projektet. Alligevel er optimismen til at tage og føle på. Lige nu hjælper BaptistKirkens indsamling med at skaffe husdyr til de mange familier og træne dem i at passe dem.

De har skabt ændringer i viden, adfærd og normer – også i marginaliserede grupper.

Selv under vanskelige vilkår viser Mor-Barn projektet, at uddannelse, lokal viden, ansvar og fællesskab er vejen til at bekæmpe underernæring og fremme børns trivsel.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/vaerdighed-og-fremskridt-i-musema/feed/ ’Baho neza kibondo’ – hav et godt liv lille barn https://baptist.dk/baho-neza-kibondo-hav-et-godt-liv-lille-barn/ Thu, 10 Oct 2024 09:00:15 +0000 https://baptist.dk/?p=17820 Det er navnet på BaptistKirkens nye Mor-barn projekt i og omkring Musema i Burundi for 11.000 familier med børn i alderen 0-5 år. Projektet løber over tre år for midler fra CKU, DBSU og Baptistkirken i Danmark.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/10/18-baptist-dk-4-pkt-16-baho-neza-kibondo.mp3
Der er løbende behov for flere aktiviteter i projektet. Du kan støtte på MobilePay 911 118 eller konto 3201 10042879 mærket ”Mor-barn”.

Burundi er et af verdens mest børnerige lande – og samtidig et af verdens fattigste. Kvinder får i gennemsnit fem børn, men omkring 13 ud af 1000 børn dør, inden de fylder fem år. Og næsten 70% af børn under fem er enten under- eller fejlernærede med markant større risiko for at dø af malaria eller andre infektioner. Hertil kommer sandsynligheden for dårligere præstationer i skolen, for man kan ikke helbrede de skader, der opstår som følge af underernæring i de første 1000 dage af et barns liv.

Omkring 13 ud af 1000 børn dør, inden de fylder fem år.

Børnene er den røde tråd

Arbejdet med sårbare børn løber som en rød tråd gennem mange af vores tidligere projekter i Burundi. Børn er direkte eller indirekte målgruppen i projekterne for forældreløse og udsatte børn og i Batwa-projekterne.

Vi har hjulpet tusinder af børn til et bedre liv. Blandt dem er også albino-børnene, en meget marginaliseret gruppe. I mange lande i Afrika er albinisme forbundet med stor overtro. Mange tror, de er hekse, og desværre hører man stadig om drab på albinoer, hvor deres kropsdele sælges til brug i sort magi. Mange albinoer bliver ikke gift, for forældre ønsker ikke, at deres børn gifter sig med en albino. Dertil kommer de sundhedsmæssige udfordringer med blandt andet nedsat syn og den store risiko for hudkræft. Mødrene får ringe eller ingen vejledning i at beskytte barnets hud mod solen. Det er hjerteskærende at se et lille barn på ryggen af sin mor ligesom alle andre, men med solskoldninger i nakken og på ørerne og på de små fødder, fordi de mangler beskyttelse mod den skarpe sol.

En noget anden hverdag end den, vi kan give vores børn herhjemme.

Blandt batwa-børnene er mange også fejl- og underernærede. Man ser mange børn med tynde lemmer og udspilede maver, og alt for mange familier har ikke mulighed for at give deres børn bare ét måltid om dagen. I en af landsbyerne ved Musema spurgte jeg en skolepige om, hvad hun ville ønske sig, hvis hun kunne få det lige nu og her. Svaret var helt klart og præcist: ”Mere mad!” En noget anden hverdag end den, vi kan give vores børn herhjemme.

I Butaganzwa Kommune, hvor det nye projekt skal implementeres, vil både albinoer og batwa være en del af målgruppen. Området er et af de tættest befolkede i Burundi, og behovet for mere viden om ernæring er stort.

Omsorgsgrupper – en ny tilgang

I Danmark kender alle til besøg fra sundhedsplejersken. I Mor-barn projektet vil man danne 70 omsorgsgrupper med frivillige fra kirkerne. De vil blive trænet i at undervise og vejlede om vigtigheden af brystmælk, og hvor længe man skal fortsætte med at amme, god overgangskost til de mindste og god hygiejne.

… lidt på samme måde som vores sundhedsplejersker.

De vil hver få tilknyttet et antal familier, som de skal besøge og følge op på gennem hele projektet – lidt på samme måde som vores sundhedsplejersker. Vandbesparende køkkenhaver, hvor familierne kan dyrke næringsrige grønsager, er også et vigtigt element.

Vores grupper arbejder sammen med de lokale klinikker og hospitalet i Musema. Da gravide også er en del af målgruppen, er fødselsforberedelse på de lokale klinikker vigtig, og her er der fokus på at få fædrene med. Ikke mindst fordi familieplanlægning er en vigtig del af fødselsforberedelsen.

Det bliver spændende at følge projektet og den løbende evaluering af indsatserne, som skal give de mange små børn i og omkring Musema et godt liv.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Det er navnet på BaptistKirkens nye Mor-barn projekt i og omkring Musema i Burundi for 11.000 familier med børn i alderen 0-5 år. Projektet løber over tre år for midler fra CKU, DBSU og Baptistkirken i Danmark.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/10/18-baptist-dk-4-pkt-16-baho-neza-kibondo.mp3
Der er løbende behov for flere aktiviteter i projektet. Du kan støtte på MobilePay 911 118 eller konto 3201 10042879 mærket ”Mor-barn”.

Burundi er et af verdens mest børnerige lande – og samtidig et af verdens fattigste. Kvinder får i gennemsnit fem børn, men omkring 13 ud af 1000 børn dør, inden de fylder fem år. Og næsten 70% af børn under fem er enten under- eller fejlernærede med markant større risiko for at dø af malaria eller andre infektioner. Hertil kommer sandsynligheden for dårligere præstationer i skolen, for man kan ikke helbrede de skader, der opstår som følge af underernæring i de første 1000 dage af et barns liv.

Omkring 13 ud af 1000 børn dør, inden de fylder fem år.

Børnene er den røde tråd

Arbejdet med sårbare børn løber som en rød tråd gennem mange af vores tidligere projekter i Burundi. Børn er direkte eller indirekte målgruppen i projekterne for forældreløse og udsatte børn og i Batwa-projekterne.

Vi har hjulpet tusinder af børn til et bedre liv. Blandt dem er også albino-børnene, en meget marginaliseret gruppe. I mange lande i Afrika er albinisme forbundet med stor overtro. Mange tror, de er hekse, og desværre hører man stadig om drab på albinoer, hvor deres kropsdele sælges til brug i sort magi. Mange albinoer bliver ikke gift, for forældre ønsker ikke, at deres børn gifter sig med en albino. Dertil kommer de sundhedsmæssige udfordringer med blandt andet nedsat syn og den store risiko for hudkræft. Mødrene får ringe eller ingen vejledning i at beskytte barnets hud mod solen. Det er hjerteskærende at se et lille barn på ryggen af sin mor ligesom alle andre, men med solskoldninger i nakken og på ørerne og på de små fødder, fordi de mangler beskyttelse mod den skarpe sol.

En noget anden hverdag end den, vi kan give vores børn herhjemme.

Blandt batwa-børnene er mange også fejl- og underernærede. Man ser mange børn med tynde lemmer og udspilede maver, og alt for mange familier har ikke mulighed for at give deres børn bare ét måltid om dagen. I en af landsbyerne ved Musema spurgte jeg en skolepige om, hvad hun ville ønske sig, hvis hun kunne få det lige nu og her. Svaret var helt klart og præcist: ”Mere mad!” En noget anden hverdag end den, vi kan give vores børn herhjemme.

I Butaganzwa Kommune, hvor det nye projekt skal implementeres, vil både albinoer og batwa være en del af målgruppen. Området er et af de tættest befolkede i Burundi, og behovet for mere viden om ernæring er stort.

Omsorgsgrupper – en ny tilgang

I Danmark kender alle til besøg fra sundhedsplejersken. I Mor-barn projektet vil man danne 70 omsorgsgrupper med frivillige fra kirkerne. De vil blive trænet i at undervise og vejlede om vigtigheden af brystmælk, og hvor længe man skal fortsætte med at amme, god overgangskost til de mindste og god hygiejne.

… lidt på samme måde som vores sundhedsplejersker.

De vil hver få tilknyttet et antal familier, som de skal besøge og følge op på gennem hele projektet – lidt på samme måde som vores sundhedsplejersker. Vandbesparende køkkenhaver, hvor familierne kan dyrke næringsrige grønsager, er også et vigtigt element.

Vores grupper arbejder sammen med de lokale klinikker og hospitalet i Musema. Da gravide også er en del af målgruppen, er fødselsforberedelse på de lokale klinikker vigtig, og her er der fokus på at få fædrene med. Ikke mindst fordi familieplanlægning er en vigtig del af fødselsforberedelsen.

Det bliver spændende at følge projektet og den løbende evaluering af indsatserne, som skal give de mange små børn i og omkring Musema et godt liv.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/baho-neza-kibondo-hav-et-godt-liv-lille-barn/feed/ Vi ventede en præst, men de sendte en dame… https://baptist.dk/vi-ventede-en-praest-men-de-sendte-en-dame/ Sun, 28 Apr 2024 08:54:16 +0000 https://baptist.dk/?p=16610 De studerende mænd på præsteskolen i Rubura fik en grænseoverskridende oplevelse, da de for første gang blev undervist af en kvindelig teolog fra Danmark


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/04/bodil-hoejbak-moeller-rwanda-burundi.mp3

Det var Bodil Højbak Møller, præst i Korskirken i Herlev og medlem af BaptistKirkens ledelse, der havde kastet sig over undervisningsopgaven. Det skete, mens hun besøgte Burundi og Rwanda fra den 19. februar til den 4. marts 2024. Besøget bragte Bodil vidt omkring: Fra præsteskolen i Rubura over Korskirkens projekter i Musema til BaptistKirkens projekt for unge enlige mødre nær Butare.

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Afrika begejstrer

Der går kun få sekunder fra Bodil svarer på opkaldet, til telefonforbindelsen er fyldt med begejstring. Hun har oplevet mere varme, glæde og begejstring på sin tur til Afrika, end hun nogensinde havde drømt om. Det smitter af på hele interviewet.

Mange interesser skulle plejes

”Jamen, det var jo nærmest sådan en ’joint-venture’-tur,” fortæller Bodil, og tilføjer hurtigt: ”Nej, det må du altså ikke skrive!” Men det gør vi alligevel. For der var tale om en tur, hvor mange interessenter og mange interesser skulle tilgodeses.

I to landsbyer uden for Musema er Korskirken med til at drive et projekt blandt batwaerne: De fattigste blandt de fattige i Burundi. Menigheden i Musema blev selvfølgelig også besøgt og Bodil prædikede ved gudstjenesten.

Herhjemme havde Bodil holdt et oplæg for Kvindenetværket om at bringe evangeliet til marginaliserede grupper. Det ville Kvindenetværket gerne, at Bodil delte med samarbejdspartnerne i Burundi. Derfor havde de – sammen med BaptistKirkens ledelse – opfordret Bodil til at undervise på præsteskolen i Rubura.

BaptistKirken arbejder også for, at flere kvinder får en mere synlig plads i menighederne i Burundi. Præsteskolen er et godt sted at så frø, der måske senere kan spire og skabe forandring.

BaptistKirkens ledelse har en særlig forpligtelse

Bodil peger også på, at BaptistKirken har en forpligtelse som organisation til at følge op på de projekter, vi støtter. Det sker, når Lise Emming Weber-Hansen rejser rundt i Burundi og Rwanda og besøger projekterne og når Sekretær for International Mission, Morten Kjær Kofoed, rejser ud og møder partnere og projektansvarlige. Men ledelsen er også nødt til selv at rejse ud og få førstehåndskendskab og vise samarbejdspartnerne, at BaptistKirkens ledelse prioriterer samarbejdet.

Undervisning på præsteskolen (Foto: Lise Emming Weber-Hansen)

Hårdt arbejde

Selv om solen skinner og klimaet er mere behageligt end i Danmark, så er det hårdt arbejde at være rejsende repræsentant for BaptistKirken. Besøget hos batwaerne og undervisningen på præsteskolen fyldte meget i programmet. Undervisningen havde også fyldt meget inden rejsen, fortæller Bodil. Det tager tid at forberede tre dages undervisning. Både fordi det hele skulle foregå på engelsk og der skulle være tid til oversættelse, og fordi undervisningen skulle give mening og være relevant for mennesker i en helt anden kultur. Men Bodil oplevede også en udfordring af en helt anden karakter:

”Jeg var faktisk nervøs for at undervise på præsteskolen. Mig bekendt var jeg den første kvindelige teolog fra Danmark, der skulle undervise. Og jeg tror ikke, at de tidligere har modtaget undervisning af en kvindelig teolog,” fortæller Bodil om sine overvejelser og fortsætter: ”Jeg vidste på forhånd, at både mit budskab og det, at jeg er kvinde, ville være udfordrende.”

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Evangeliet er virkelig gode nyheder

Bodils undervisning på præsteskolen stillede spørgsmålet: ”Hvordan er evangeliet virkelig de gode nyheder – for alle?” Bodil uddyber budskabet:
”Jeg spurgte: Hvordan er evangeliet ”truly the good news”? For jeg mener virkelig, at evangeliet er gode nyheder – også for alle marginaliserede grupper. Men det er bare ikke altid det budskab, kirken kommer ud med.”

Bodil spørger retorisk og glemmer helt, at det er hende, der skal svare på spørgsmålene:
”Hvornår er evangeliet virkelig de gode nyheder? Fx for kvinder i et mandsdomineret samfund? Eller for batwaerne, der virkelig er marginaliserede. Mennesker som ingen andre i samfundet bryder sig om. Kvinderne i Young Single Mothers-projektet, der er blevet smidt ud af kirken og familierne: Hvordan kan evangeliet nogensinde blive en god nyhed for dem, hvis kirken bruger det til at undertrykke dem?”

Bodil og de præstestuderende i Rubura (Foto: Lise Emming Weber-Hansen)

Udfordrede præstespirer

Det er ikke svært at forstå, hvis eleverne på præsteskolen blev udfordret af spørgsmålene. Og de fik mere at tænke over, for Bodil udfordrede også ved at spørge dem, hvad det var, Jesus kom med? Var Jesus’ evangelium ikke også et opgør mod den kultur, der var på hans tid? Og er meningen med evangeliet i dag ikke fortsat at udfordre den styrende kultur? Hvis kulturen fx er at udelukke og se ned på kvinder, der bliver gravide udenfor ægteskab, så er evangeliet den modkultur, der prædiker omsorg og tilgivelse.

”Vi må jo ikke tilpasse evangeliet, så det passer ind i vores kultur. Som kirke er vi kaldet til at være en modkultur og holde fast i det oprindelige budskab,” siger Bodil.

Det samme budskab overalt

Bodil fremhæver, at hendes undervisning selvfølgelig var rettet mod de mænd, der studerer på præsteskolen i Rubura. Alle studerende på præsteskolen er mænd, for man kan kun være baptistpræst i Burundi, hvis man er mand – og gift. Men budskabet kan ikke isoleres til kulturen i Burundi og Rwanda. Budskabet gælder også i Danmark:
”Vores udfordring herhjemme er, at Jesus taler rigtig meget om nøjsomhed. Jesus er jo ikke fortaler for overforbrug eller for, at vi ikke deler med de fattige. Det er jo det, der gør ondt hos os. Vi er ikke bedre end præsteaspiranterne, men vi har forskellige udfordringer at kæmpe med i forhold til at være modkultur.”

Inspirationen fra Galaterbrevet

Bodil fortæller hvor inspirationen til undervisningen kom fra:
”Jeg er meget optaget af Paulus’ budskab i Galaterbrevet, kapitel 3, fra vers 27-28, hvor der står ’Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.  Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til…’. Det har vi slet ikke taget alvorligt som vestlig kirke. Hos os har der sandelig været forskel på, om man var ’jøde eller græker’ eller sort eller hvid. Så vi har bestemt ikke nogen grund til at hæve os over vores brødre og søstre i Afrika. Det var vigtigt for mig at undervise i, at for Jesus er der ikke forskel på mennesker.”

Et intenst forløb

Bodil fortæller, at forløbet på præsteskolen var meget intenst. Det var hårdt at være ”på” i adskillige timer. Flere gange undervejs blev hun bevæget over elevernes engagement og lyst til at forstå budskabet:
”Det gjorde enormt stort indtryk på mig. Når man prædiker, prædiker man jo også for sig selv. Og jeg kom undervejs til at reflektere over de eksempler i vores kultur, hvor vi heller ikke behandler de marginaliserede ordentligt. Jeg blev ramt af tanken om, hvor stærkt og hvor kærligt evangeliet vitterligt er.”

Anerkendelse på præsteskolen (Foto: Lise Emming Weber-Hansen)

Anerkendelse

Eleverne på præsteskolen var virkelig overraskede over undervisningen. Både over at modtage undervisning af en kvinde, men også over budskabet. Efter den første dag med undervisning, hvor alle var ved at pakke sammen, er der en af de studerende, der siger: ”She is really a pastor” – ”hun er virkelig en præst…”.

”Jeg opfattede det som en anerkendelse. At man godt kunne have respekt på trods af, at jeg er kvinde. Dagen efter spurgte jeg, om det havde været for stor en mundfuld og alt for udfordrende. Så er der en, der rejser sig op og siger, at ja, det havde været en udfordring, men han ville bare ønske at jeg kunne blive der under hele deres uddannelse.”

Efter et par sekunder fortsætter Bodil med et tydeligt smil i telefonen: ”Bum! Den skulle lige synke ind…. Men så gav jeg den også gas resten af tiden!”

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Batwaerne

Burundi er et af verdens fattigste lande målt på næsten alle kendte parametre. Bodil besøgte to batwa-landsbyer udenfor Musema, hvor Korskirken støtter forskellige projekter:
”Når man besøger de fattigste mennesker i det fattigste distrikt i verdens fattigste land… Så er folk vitterligt meget fattige. Selv om jeg har set billeder og været involveret i arbejdet meget længe, så gjorde det et ufatteligt stort indtryk at besøge de her mennesker.”

Selv om vores økonomiske bidrag kan virke beskedne, så gør det en meget stor forskel for en batwa-familie, om de bor i en hytte af jord og palmeblade eller en lerklinet hytte med fast tag og ildsted.

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

De sendte en dame

Bodil fortæller om en hændelse, der ledte tankerne hen på Lise Nørgaards ikoniske bogtitel. Ved ankomsten til menigheden i Musema virkede modtagelses-komiteen med menighedens forstander i spidsen temmelig uinteresserede i gæsterne. Bodil genkendte flere fra sin årelange e-mailkorrespondance med menigheden, men det virkede ikke som om kendskabet var gensidigt. Efter lidt tid kommer spørgsmålet: ”Hvornår kommer mændene? I skrev jo, at der ville komme en præst?” Herefter var det lidt svært for Bodil og rejsemakkeren Lise Emming Weber-Hansen at holde masken. Lise måtte forklare, at ”det er Bodil, der er præsten.” Det vakte en del bestyrtelse, at de danske baptister ”sendte en dame.”

På falderebet

– ligger det Bodil meget på sinde, at vi husker Young Single Mothers-projektet i Huye nær Butare:
”Det handler både om menneskesyn og ansvarsforflygtigelse: Kulturen er, at man ekskluderer de gravide kvinder og lader mændene stikke af fra ansvaret. Mens jeg var der, var flere skoleledere inviteret på besøg for at åbne op for en samtale om, at det ikke løser nogle problemer at smide pigerne ud af skolerne – tværtimod. I den sammenhæng er projektet med syskolen, som blandt andre Bethelkirken støtter, også et virkelig vigtigt arbejde.”

Så er vi tilbage ved evangeliet som modkultur. For dem, der udstøder de unge kvinder fra kirken og familien er evangeliet, at det skal de holde op med – de må ændre kulturen. For os er evangeliet at møde denne kultur med tilgivelse og kærlighed og hjælp til forandring i stedet for fordømmelse.

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> De studerende mænd på præsteskolen i Rubura fik en grænseoverskridende oplevelse, da de for første gang blev undervist af en kvindelig teolog fra Danmark


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/04/bodil-hoejbak-moeller-rwanda-burundi.mp3

Det var Bodil Højbak Møller, præst i Korskirken i Herlev og medlem af BaptistKirkens ledelse, der havde kastet sig over undervisningsopgaven. Det skete, mens hun besøgte Burundi og Rwanda fra den 19. februar til den 4. marts 2024. Besøget bragte Bodil vidt omkring: Fra præsteskolen i Rubura over Korskirkens projekter i Musema til BaptistKirkens projekt for unge enlige mødre nær Butare.

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Afrika begejstrer

Der går kun få sekunder fra Bodil svarer på opkaldet, til telefonforbindelsen er fyldt med begejstring. Hun har oplevet mere varme, glæde og begejstring på sin tur til Afrika, end hun nogensinde havde drømt om. Det smitter af på hele interviewet.

Mange interesser skulle plejes

”Jamen, det var jo nærmest sådan en ’joint-venture’-tur,” fortæller Bodil, og tilføjer hurtigt: ”Nej, det må du altså ikke skrive!” Men det gør vi alligevel. For der var tale om en tur, hvor mange interessenter og mange interesser skulle tilgodeses.

I to landsbyer uden for Musema er Korskirken med til at drive et projekt blandt batwaerne: De fattigste blandt de fattige i Burundi. Menigheden i Musema blev selvfølgelig også besøgt og Bodil prædikede ved gudstjenesten.

Herhjemme havde Bodil holdt et oplæg for Kvindenetværket om at bringe evangeliet til marginaliserede grupper. Det ville Kvindenetværket gerne, at Bodil delte med samarbejdspartnerne i Burundi. Derfor havde de – sammen med BaptistKirkens ledelse – opfordret Bodil til at undervise på præsteskolen i Rubura.

BaptistKirken arbejder også for, at flere kvinder får en mere synlig plads i menighederne i Burundi. Præsteskolen er et godt sted at så frø, der måske senere kan spire og skabe forandring.

BaptistKirkens ledelse har en særlig forpligtelse

Bodil peger også på, at BaptistKirken har en forpligtelse som organisation til at følge op på de projekter, vi støtter. Det sker, når Lise Emming Weber-Hansen rejser rundt i Burundi og Rwanda og besøger projekterne og når Sekretær for International Mission, Morten Kjær Kofoed, rejser ud og møder partnere og projektansvarlige. Men ledelsen er også nødt til selv at rejse ud og få førstehåndskendskab og vise samarbejdspartnerne, at BaptistKirkens ledelse prioriterer samarbejdet.

Undervisning på præsteskolen (Foto: Lise Emming Weber-Hansen)

Hårdt arbejde

Selv om solen skinner og klimaet er mere behageligt end i Danmark, så er det hårdt arbejde at være rejsende repræsentant for BaptistKirken. Besøget hos batwaerne og undervisningen på præsteskolen fyldte meget i programmet. Undervisningen havde også fyldt meget inden rejsen, fortæller Bodil. Det tager tid at forberede tre dages undervisning. Både fordi det hele skulle foregå på engelsk og der skulle være tid til oversættelse, og fordi undervisningen skulle give mening og være relevant for mennesker i en helt anden kultur. Men Bodil oplevede også en udfordring af en helt anden karakter:

”Jeg var faktisk nervøs for at undervise på præsteskolen. Mig bekendt var jeg den første kvindelige teolog fra Danmark, der skulle undervise. Og jeg tror ikke, at de tidligere har modtaget undervisning af en kvindelig teolog,” fortæller Bodil om sine overvejelser og fortsætter: ”Jeg vidste på forhånd, at både mit budskab og det, at jeg er kvinde, ville være udfordrende.”

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Evangeliet er virkelig gode nyheder

Bodils undervisning på præsteskolen stillede spørgsmålet: ”Hvordan er evangeliet virkelig de gode nyheder – for alle?” Bodil uddyber budskabet:
”Jeg spurgte: Hvordan er evangeliet ”truly the good news”? For jeg mener virkelig, at evangeliet er gode nyheder – også for alle marginaliserede grupper. Men det er bare ikke altid det budskab, kirken kommer ud med.”

Bodil spørger retorisk og glemmer helt, at det er hende, der skal svare på spørgsmålene:
”Hvornår er evangeliet virkelig de gode nyheder? Fx for kvinder i et mandsdomineret samfund? Eller for batwaerne, der virkelig er marginaliserede. Mennesker som ingen andre i samfundet bryder sig om. Kvinderne i Young Single Mothers-projektet, der er blevet smidt ud af kirken og familierne: Hvordan kan evangeliet nogensinde blive en god nyhed for dem, hvis kirken bruger det til at undertrykke dem?”

Bodil og de præstestuderende i Rubura (Foto: Lise Emming Weber-Hansen)

Udfordrede præstespirer

Det er ikke svært at forstå, hvis eleverne på præsteskolen blev udfordret af spørgsmålene. Og de fik mere at tænke over, for Bodil udfordrede også ved at spørge dem, hvad det var, Jesus kom med? Var Jesus’ evangelium ikke også et opgør mod den kultur, der var på hans tid? Og er meningen med evangeliet i dag ikke fortsat at udfordre den styrende kultur? Hvis kulturen fx er at udelukke og se ned på kvinder, der bliver gravide udenfor ægteskab, så er evangeliet den modkultur, der prædiker omsorg og tilgivelse.

”Vi må jo ikke tilpasse evangeliet, så det passer ind i vores kultur. Som kirke er vi kaldet til at være en modkultur og holde fast i det oprindelige budskab,” siger Bodil.

Det samme budskab overalt

Bodil fremhæver, at hendes undervisning selvfølgelig var rettet mod de mænd, der studerer på præsteskolen i Rubura. Alle studerende på præsteskolen er mænd, for man kan kun være baptistpræst i Burundi, hvis man er mand – og gift. Men budskabet kan ikke isoleres til kulturen i Burundi og Rwanda. Budskabet gælder også i Danmark:
”Vores udfordring herhjemme er, at Jesus taler rigtig meget om nøjsomhed. Jesus er jo ikke fortaler for overforbrug eller for, at vi ikke deler med de fattige. Det er jo det, der gør ondt hos os. Vi er ikke bedre end præsteaspiranterne, men vi har forskellige udfordringer at kæmpe med i forhold til at være modkultur.”

Inspirationen fra Galaterbrevet

Bodil fortæller hvor inspirationen til undervisningen kom fra:
”Jeg er meget optaget af Paulus’ budskab i Galaterbrevet, kapitel 3, fra vers 27-28, hvor der står ’Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.  Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til…’. Det har vi slet ikke taget alvorligt som vestlig kirke. Hos os har der sandelig været forskel på, om man var ’jøde eller græker’ eller sort eller hvid. Så vi har bestemt ikke nogen grund til at hæve os over vores brødre og søstre i Afrika. Det var vigtigt for mig at undervise i, at for Jesus er der ikke forskel på mennesker.”

Et intenst forløb

Bodil fortæller, at forløbet på præsteskolen var meget intenst. Det var hårdt at være ”på” i adskillige timer. Flere gange undervejs blev hun bevæget over elevernes engagement og lyst til at forstå budskabet:
”Det gjorde enormt stort indtryk på mig. Når man prædiker, prædiker man jo også for sig selv. Og jeg kom undervejs til at reflektere over de eksempler i vores kultur, hvor vi heller ikke behandler de marginaliserede ordentligt. Jeg blev ramt af tanken om, hvor stærkt og hvor kærligt evangeliet vitterligt er.”

Anerkendelse på præsteskolen (Foto: Lise Emming Weber-Hansen)

Anerkendelse

Eleverne på præsteskolen var virkelig overraskede over undervisningen. Både over at modtage undervisning af en kvinde, men også over budskabet. Efter den første dag med undervisning, hvor alle var ved at pakke sammen, er der en af de studerende, der siger: ”She is really a pastor” – ”hun er virkelig en præst…”.

”Jeg opfattede det som en anerkendelse. At man godt kunne have respekt på trods af, at jeg er kvinde. Dagen efter spurgte jeg, om det havde været for stor en mundfuld og alt for udfordrende. Så er der en, der rejser sig op og siger, at ja, det havde været en udfordring, men han ville bare ønske at jeg kunne blive der under hele deres uddannelse.”

Efter et par sekunder fortsætter Bodil med et tydeligt smil i telefonen: ”Bum! Den skulle lige synke ind…. Men så gav jeg den også gas resten af tiden!”

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Batwaerne

Burundi er et af verdens fattigste lande målt på næsten alle kendte parametre. Bodil besøgte to batwa-landsbyer udenfor Musema, hvor Korskirken støtter forskellige projekter:
”Når man besøger de fattigste mennesker i det fattigste distrikt i verdens fattigste land… Så er folk vitterligt meget fattige. Selv om jeg har set billeder og været involveret i arbejdet meget længe, så gjorde det et ufatteligt stort indtryk at besøge de her mennesker.”

Selv om vores økonomiske bidrag kan virke beskedne, så gør det en meget stor forskel for en batwa-familie, om de bor i en hytte af jord og palmeblade eller en lerklinet hytte med fast tag og ildsted.

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

De sendte en dame

Bodil fortæller om en hændelse, der ledte tankerne hen på Lise Nørgaards ikoniske bogtitel. Ved ankomsten til menigheden i Musema virkede modtagelses-komiteen med menighedens forstander i spidsen temmelig uinteresserede i gæsterne. Bodil genkendte flere fra sin årelange e-mailkorrespondance med menigheden, men det virkede ikke som om kendskabet var gensidigt. Efter lidt tid kommer spørgsmålet: ”Hvornår kommer mændene? I skrev jo, at der ville komme en præst?” Herefter var det lidt svært for Bodil og rejsemakkeren Lise Emming Weber-Hansen at holde masken. Lise måtte forklare, at ”det er Bodil, der er præsten.” Det vakte en del bestyrtelse, at de danske baptister ”sendte en dame.”

På falderebet

– ligger det Bodil meget på sinde, at vi husker Young Single Mothers-projektet i Huye nær Butare:
”Det handler både om menneskesyn og ansvarsforflygtigelse: Kulturen er, at man ekskluderer de gravide kvinder og lader mændene stikke af fra ansvaret. Mens jeg var der, var flere skoleledere inviteret på besøg for at åbne op for en samtale om, at det ikke løser nogle problemer at smide pigerne ud af skolerne – tværtimod. I den sammenhæng er projektet med syskolen, som blandt andre Bethelkirken støtter, også et virkelig vigtigt arbejde.”

Så er vi tilbage ved evangeliet som modkultur. For dem, der udstøder de unge kvinder fra kirken og familien er evangeliet, at det skal de holde op med – de må ændre kulturen. For os er evangeliet at møde denne kultur med tilgivelse og kærlighed og hjælp til forandring i stedet for fordømmelse.

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/vi-ventede-en-praest-men-de-sendte-en-dame/feed/ Varm mad til jul og god hygiejne https://baptist.dk/varm-mad-til-jul-og-god-hygiejne/ Wed, 20 Dec 2023 14:25:25 +0000 https://baptist.dk/?p=15720 Ressourcerne er knappe i Burundi, og madlavning er en udfordring. Det gælder også noget så naturligt som menstruation.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/19-baptist-dk-5-pkt-17-varm-mad-til-jul-og-god-hygiejne.mp3

Madlavning kender vi alle til, og for de fleste er det en overkommelig aktivitet. I Burundi er det anderledes. Dels kan der være knaphed på fødevarer, og dels kan tilberedningen være udfordrende. I batwa[1]–landsbyerne koges maden traditionelt i lerkrukker over åben ild i mange timer under svag varme enten udendørs eller inde i hytter og huse. Madlavning over åben ild kræver meget brænde, og dermed meget arbejde med at skaffe brænde. Det går ud over den i forvejen sparsomme skov. Samtidig er den traditionelle madlavning meget usund, da røgen er årsag til luftvejssygdomme.

I batwa-projektet har vi derfor introduceret brændselsbesparende komfurer, som etableres i separate køkkener med to brændselsbesparende ildsteder og skorsten. Ildstederne er støbt med ler, cement og mursten, og alle familier skal efter planen have nye køkkener i løbet af et halvt års tid. Samtidig trænes batwa i at fyre korrekt, så maden ikke brænder på, og krukker og gryder ikke brændes i stykker af for høj varme.

Aline, som jeg mødte i oktober, fortæller: ”Nu bruger jeg kun en tredjedel brænde til madlavning i forhold til tidligere! Mine børn er også glade for det nye ildsted, for det er dem, der skal hente brænde.” Samtidig fortæller Aline, at hun hoster mindre end tidligere.

Menstruation ingen hindring for skolegang

I Afrika er noget så naturligt som at menstruere en udfordring for mange kvinder – og ikke kun hos batwa. Menstruation er meget tabubelagt, og mange kvinder begrænses derfor i deres hverdag. Manglende adgang til hygiejnebind og til generel viden om egen krop betyder, at mange bliver væk fra skole og generelt oplever skam i forbindelse med menstruation. Det prøver vi at gøre noget ved.

Bindene består af en ‘holder’, som har et vandtæt indlæg, og vinger, der kan foldes om trussen og lukkes med velcro. I holderen lægges et bind/indlæg, som er syet i flere lag og foldes, så det på det tykkeste sted har ni lag stof. Indlæggene kan skiftes. Både holder og bind kan vaskes mange gange.

I Rubura er der allerede en kvindegruppe, der med støtte fra DBSU[2] syr vaskbare hygiejnebind til kvinder, der føder på klinikken. Den aktivitet vil vi gerne udvide, så vi kan uddele hygiejnebind til endnu flere. En pakke med 4-6 vaskbare bind – og en grundlæggende træning i kvindens cyklus – kan gøre hverdagen nemmere for Afrikas udsatte kvinder, så de kan deltage i skole og andre aktiviteter på lige fod med andre.

Årets julegaver

Siden 2020 har BaptistKirken solgt julegaver til fordel for udsatte folk og familier i Burundi. Gaverne uddeles til familier, vi i forvejen har kontakt med gennem fx batwa-projektet eller andre aktiviteter. Ved at benytte de folk, der allerede er i felten, kan vi hurtigt og effektivt få uddelt gaverne til de mange udsatte.

Takket være julegaverne har vi delt rigtigt mange grise og høns ud, bygget huse, givet cykler og myggenet. Vi vil gerne fortsætte den gode tradition, og i år bliver der mulighed for at gøre en forskel for fattige familier i Burundi ved at købe:

  • 1 pakke med vaskbare hygiejnebind til 150 kr.
  • 5 kyllinger til 250 kr.
  • 10 træer til 300 kr.
  • 1 gris til 450 kr.
  • 1 brændselsbesparende komfur til 1.000 kr.
  • 1 hus til 5.000 kr.

Gaverne bestilles på BaptistKirkens hjemmeside og er altså en gave til både glæde og gavn for de udsatte i Burundi i hverdagen – og du kan få skattefradrag efter gældende regler. Se https://baptistkirken.dk/mission/gaver/.

[1] Batwa er en udsat og marginaliseret befolkningsgruppe (80.000 personer), og anset som det oprindelig folk i Burundi. De kaldes ofte pygmæer grundet deres lave gennemsnits-højde. De kendt for fremstilling af traditionelle krukker, og mange ernærer sig som daglejere.

[2] DBSU – Danske Baptister for Sundhed og Udvikling)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Ressourcerne er knappe i Burundi, og madlavning er en udfordring. Det gælder også noget så naturligt som menstruation.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/19-baptist-dk-5-pkt-17-varm-mad-til-jul-og-god-hygiejne.mp3

Madlavning kender vi alle til, og for de fleste er det en overkommelig aktivitet. I Burundi er det anderledes. Dels kan der være knaphed på fødevarer, og dels kan tilberedningen være udfordrende. I batwa[1]–landsbyerne koges maden traditionelt i lerkrukker over åben ild i mange timer under svag varme enten udendørs eller inde i hytter og huse. Madlavning over åben ild kræver meget brænde, og dermed meget arbejde med at skaffe brænde. Det går ud over den i forvejen sparsomme skov. Samtidig er den traditionelle madlavning meget usund, da røgen er årsag til luftvejssygdomme.

I batwa-projektet har vi derfor introduceret brændselsbesparende komfurer, som etableres i separate køkkener med to brændselsbesparende ildsteder og skorsten. Ildstederne er støbt med ler, cement og mursten, og alle familier skal efter planen have nye køkkener i løbet af et halvt års tid. Samtidig trænes batwa i at fyre korrekt, så maden ikke brænder på, og krukker og gryder ikke brændes i stykker af for høj varme.

Aline, som jeg mødte i oktober, fortæller: ”Nu bruger jeg kun en tredjedel brænde til madlavning i forhold til tidligere! Mine børn er også glade for det nye ildsted, for det er dem, der skal hente brænde.” Samtidig fortæller Aline, at hun hoster mindre end tidligere.

Menstruation ingen hindring for skolegang

I Afrika er noget så naturligt som at menstruere en udfordring for mange kvinder – og ikke kun hos batwa. Menstruation er meget tabubelagt, og mange kvinder begrænses derfor i deres hverdag. Manglende adgang til hygiejnebind og til generel viden om egen krop betyder, at mange bliver væk fra skole og generelt oplever skam i forbindelse med menstruation. Det prøver vi at gøre noget ved.

Bindene består af en ‘holder’, som har et vandtæt indlæg, og vinger, der kan foldes om trussen og lukkes med velcro. I holderen lægges et bind/indlæg, som er syet i flere lag og foldes, så det på det tykkeste sted har ni lag stof. Indlæggene kan skiftes. Både holder og bind kan vaskes mange gange.

I Rubura er der allerede en kvindegruppe, der med støtte fra DBSU[2] syr vaskbare hygiejnebind til kvinder, der føder på klinikken. Den aktivitet vil vi gerne udvide, så vi kan uddele hygiejnebind til endnu flere. En pakke med 4-6 vaskbare bind – og en grundlæggende træning i kvindens cyklus – kan gøre hverdagen nemmere for Afrikas udsatte kvinder, så de kan deltage i skole og andre aktiviteter på lige fod med andre.

Årets julegaver

Siden 2020 har BaptistKirken solgt julegaver til fordel for udsatte folk og familier i Burundi. Gaverne uddeles til familier, vi i forvejen har kontakt med gennem fx batwa-projektet eller andre aktiviteter. Ved at benytte de folk, der allerede er i felten, kan vi hurtigt og effektivt få uddelt gaverne til de mange udsatte.

Takket være julegaverne har vi delt rigtigt mange grise og høns ud, bygget huse, givet cykler og myggenet. Vi vil gerne fortsætte den gode tradition, og i år bliver der mulighed for at gøre en forskel for fattige familier i Burundi ved at købe:

  • 1 pakke med vaskbare hygiejnebind til 150 kr.
  • 5 kyllinger til 250 kr.
  • 10 træer til 300 kr.
  • 1 gris til 450 kr.
  • 1 brændselsbesparende komfur til 1.000 kr.
  • 1 hus til 5.000 kr.

Gaverne bestilles på BaptistKirkens hjemmeside og er altså en gave til både glæde og gavn for de udsatte i Burundi i hverdagen – og du kan få skattefradrag efter gældende regler. Se https://baptistkirken.dk/mission/gaver/.

[1] Batwa er en udsat og marginaliseret befolkningsgruppe (80.000 personer), og anset som det oprindelig folk i Burundi. De kaldes ofte pygmæer grundet deres lave gennemsnits-højde. De kendt for fremstilling af traditionelle krukker, og mange ernærer sig som daglejere.

[2] DBSU – Danske Baptister for Sundhed og Udvikling)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/varm-mad-til-jul-og-god-hygiejne/feed/ Fra Roskilde til Rubura https://baptist.dk/fra-roskilde-til-rubura/ Wed, 18 Jan 2023 07:18:12 +0000 https://baptist.dk/?p=13055 Læs, hvordan perspektivet på det gode liv blev anderledes under besøg hos Batwa-folket i Burundi.


Roskilde Baptistkirkes team var i fuld gang under besøget i Rubura i Burundi i efteråret. Magnus Fuchs underviste på præsteskolen og introducerede de unge til spikeball. Frederik Hansen bragte hilsen fra menigheden og spillede på møderne. Astrid Brandt Vesterager underviste lærere på skolerne og farmor Grethe Pedersen inspirerede strikkedamerne med egen business. Rebekka og Maria besøgte den udstødte Batwa-stamme og Lea sang til møder og gudstjenester. Hanna underviste på klinikken i Rubura og hospitalet i Musema og Jakob underviste og forkyndte i kirken og på møder.

Første, men ikke sidste gang

“Det var min første gang i Afrika, men det bliver ikke den sidste”, fortæller Magnus Fuchs.

“Alle vesterlændinge burde have et obligatorisk møde med den fattigdom, som også findes i verden. Flyvemaskinen derned agerer nærmest som en tidsmaskine. At bevæge sig rundt i Burundi er som at blive sendt 300 år tilbage i tiden. Folk, børn som voksne, knokler til dagen og vejen på markerne for derefter at tage hjem til deres lerhytte ude på landet eller ind i de alt for trange byer.

Det forandrer perspektiv og liv at stå med fødderne i støvet og møde mennesker, der stadig priser Gud trods vores helt forskellige kulturer og vilkår. Ikke desto mindre har vi så meget at være taknemmelige for her i Danmark.”

Det er relationerne, der gør forskellen

Jakob Vagner, præst i Roskilde Baptistkirke, er på sin femte rejse i Burundi. Flere af gangene har familien været med:

“Vores første besøg som familie varede tre måneder – og det forandrede vores liv.

Hvis du kun er på besøg en uge, kan du tage hjem og fortælle om det anderledes, du har oplevet, og måske ryste det af dig igen. Det kunne vi ikke efter flere måneder. Vi fik opbygget Gudgivne relationer, og den ekstreme nød og fattigdom forandrede os.

I Batwa-landsbyen, cirka 3 km fra Rubura, gør lokale baptister fra Rubura et stort stykke arbejde for at forandre en udstødt og marginaliseret befolkningsgruppe. Vi har besøgt Batwa-landsbyen flere gange og bliver lige berørte hver gang. Nøden er ekstrem, men vi kan være med til at gøre en forskel for få midler.

Landsbyen består af 50 familier, der for en investering på 250.000 kr. er blevet selvforsynende og er gået fra at bo i sivhytter til at blive et landbrugssamfund. Det er da stort, at vi kan gøre så meget for dem – med så lidt økonomi.”

Mission for alle aldre

Rebekka og hendes veninde Anna har solgt kage og kaffe i efteråret og samlet penge ind til Batwa, der lever under kummerlige forhold. Resultatet er, at en familie har kunnet få et lille hus frem for at leve under ‘siv og blade’. Her ses Rebekka-huset. Nu går de i gang med at bygge Anna-huset!

Farmor Grethe på 82 år rejste også med til Burundi – og selv om de havde et fyldt og krævende program, som man ikke lige kan tage hvem som helst med ud i, var hun altid positiv, glad og ønskede at deltage i så meget som muligt – også at undervise i andre måder at slå masker op til et strikketøj.

“Vi rejser for at besøge venner og hjælpe dem i en situation, hvor store behov skriger til himlen – og dermed til os,” siger Jakob Vagner og fortsætter:

“Vi har oplevet, hvor lidt det kræver at bringe den hjælp, der gør dem selvkørende på sigt. Det arbejder vi på at finde midler til – og så rejser vi ud for at opmuntre dem en gang om året. Relationerne betyder meget for alle.

Vi forsøger at støtte op om de lokale, der underviser i landbrug og dyrehold, og har gode resultater med det – for det er lokale ‘videns-personer’, der kan følge op på undervisningen og erfaringerne. ‘Hvorfor dør smågrisene?’ De kan vise, hvor stor forskel det gør, når markerne bliver gødet – og afgrøderne supplerer hinanden.

Vi satser på at rejse ud en gang om året og opmuntre og undervise. Vi vil gerne rejse midler til at genrejse 8-9 batwa landsbyer. Men vi arbejder samtidig på flere langsigtede projekter herhjemme i Danmark.”

“Safe Delivery App”

Det er et redskab til at styrke fødselshjælperes faglighed. Hanna er meget engageret i udbredelsen af app’en, for den kan gøre en stor forskel for de fødende. App’en er foreløbig introduceret på fransk i Rubura og Musema.

Engelskundervisning

Jakob fortsætter: “Vi arbejder med at skaffe ordbøger og lydbånd med udtale, så lærerne kan få korrigeret deres udtale, før de lærer fejlene videre. Det er endnu et område, hvor de udsendte opkvalificerer de lokale – her engelsklærerne, der aldrig har mødt det talte sprog i virkeligheden.

Giv dem bedre teologi

Kirkerne er omdrejningspunktet for meget arbejde i Burundi – og resten af Afrika – og vi kan gøre en stor forskel ved at styrke præster, ledelse og menighederne. En af måderne er ved teologisk uddannelse af præsterne, for selv blandt dem er uvidenhed og overtro massiv – men der findes heller ikke en eneste bog om bibelfortolkning på kirundi – og alt andet materiale har været på fransk.

Det bliver anderledes nu, for i samarbejde med Det internationale Bibelselskab udgives to basisbøger i teologi: ”How to Read the Bible” og ”How to Read the Bible Book by Book”. Bøgerne har været længe undervejs, men de er nu oversat til kirundi og er i trykken i Sydkorea.

Tænk, hvis vi kunne samle midler til at købe et sæt til samtlige præster i Burundi. Hvilket løft det ville give forkyndelsen – og lederskabet i menighederne.

Følg med i Baptistkirkens arbejde i Burundi og Rwanda

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Læs, hvordan perspektivet på det gode liv blev anderledes under besøg hos Batwa-folket i Burundi.


Roskilde Baptistkirkes team var i fuld gang under besøget i Rubura i Burundi i efteråret. Magnus Fuchs underviste på præsteskolen og introducerede de unge til spikeball. Frederik Hansen bragte hilsen fra menigheden og spillede på møderne. Astrid Brandt Vesterager underviste lærere på skolerne og farmor Grethe Pedersen inspirerede strikkedamerne med egen business. Rebekka og Maria besøgte den udstødte Batwa-stamme og Lea sang til møder og gudstjenester. Hanna underviste på klinikken i Rubura og hospitalet i Musema og Jakob underviste og forkyndte i kirken og på møder.

Første, men ikke sidste gang

“Det var min første gang i Afrika, men det bliver ikke den sidste”, fortæller Magnus Fuchs.

“Alle vesterlændinge burde have et obligatorisk møde med den fattigdom, som også findes i verden. Flyvemaskinen derned agerer nærmest som en tidsmaskine. At bevæge sig rundt i Burundi er som at blive sendt 300 år tilbage i tiden. Folk, børn som voksne, knokler til dagen og vejen på markerne for derefter at tage hjem til deres lerhytte ude på landet eller ind i de alt for trange byer.

Det forandrer perspektiv og liv at stå med fødderne i støvet og møde mennesker, der stadig priser Gud trods vores helt forskellige kulturer og vilkår. Ikke desto mindre har vi så meget at være taknemmelige for her i Danmark.”

Det er relationerne, der gør forskellen

Jakob Vagner, præst i Roskilde Baptistkirke, er på sin femte rejse i Burundi. Flere af gangene har familien været med:

“Vores første besøg som familie varede tre måneder – og det forandrede vores liv.

Hvis du kun er på besøg en uge, kan du tage hjem og fortælle om det anderledes, du har oplevet, og måske ryste det af dig igen. Det kunne vi ikke efter flere måneder. Vi fik opbygget Gudgivne relationer, og den ekstreme nød og fattigdom forandrede os.

I Batwa-landsbyen, cirka 3 km fra Rubura, gør lokale baptister fra Rubura et stort stykke arbejde for at forandre en udstødt og marginaliseret befolkningsgruppe. Vi har besøgt Batwa-landsbyen flere gange og bliver lige berørte hver gang. Nøden er ekstrem, men vi kan være med til at gøre en forskel for få midler.

Landsbyen består af 50 familier, der for en investering på 250.000 kr. er blevet selvforsynende og er gået fra at bo i sivhytter til at blive et landbrugssamfund. Det er da stort, at vi kan gøre så meget for dem – med så lidt økonomi.”

Mission for alle aldre

Rebekka og hendes veninde Anna har solgt kage og kaffe i efteråret og samlet penge ind til Batwa, der lever under kummerlige forhold. Resultatet er, at en familie har kunnet få et lille hus frem for at leve under ‘siv og blade’. Her ses Rebekka-huset. Nu går de i gang med at bygge Anna-huset!

Farmor Grethe på 82 år rejste også med til Burundi – og selv om de havde et fyldt og krævende program, som man ikke lige kan tage hvem som helst med ud i, var hun altid positiv, glad og ønskede at deltage i så meget som muligt – også at undervise i andre måder at slå masker op til et strikketøj.

“Vi rejser for at besøge venner og hjælpe dem i en situation, hvor store behov skriger til himlen – og dermed til os,” siger Jakob Vagner og fortsætter:

“Vi har oplevet, hvor lidt det kræver at bringe den hjælp, der gør dem selvkørende på sigt. Det arbejder vi på at finde midler til – og så rejser vi ud for at opmuntre dem en gang om året. Relationerne betyder meget for alle.

Vi forsøger at støtte op om de lokale, der underviser i landbrug og dyrehold, og har gode resultater med det – for det er lokale ‘videns-personer’, der kan følge op på undervisningen og erfaringerne. ‘Hvorfor dør smågrisene?’ De kan vise, hvor stor forskel det gør, når markerne bliver gødet – og afgrøderne supplerer hinanden.

Vi satser på at rejse ud en gang om året og opmuntre og undervise. Vi vil gerne rejse midler til at genrejse 8-9 batwa landsbyer. Men vi arbejder samtidig på flere langsigtede projekter herhjemme i Danmark.”

“Safe Delivery App”

Det er et redskab til at styrke fødselshjælperes faglighed. Hanna er meget engageret i udbredelsen af app’en, for den kan gøre en stor forskel for de fødende. App’en er foreløbig introduceret på fransk i Rubura og Musema.

Engelskundervisning

Jakob fortsætter: “Vi arbejder med at skaffe ordbøger og lydbånd med udtale, så lærerne kan få korrigeret deres udtale, før de lærer fejlene videre. Det er endnu et område, hvor de udsendte opkvalificerer de lokale – her engelsklærerne, der aldrig har mødt det talte sprog i virkeligheden.

Giv dem bedre teologi

Kirkerne er omdrejningspunktet for meget arbejde i Burundi – og resten af Afrika – og vi kan gøre en stor forskel ved at styrke præster, ledelse og menighederne. En af måderne er ved teologisk uddannelse af præsterne, for selv blandt dem er uvidenhed og overtro massiv – men der findes heller ikke en eneste bog om bibelfortolkning på kirundi – og alt andet materiale har været på fransk.

Det bliver anderledes nu, for i samarbejde med Det internationale Bibelselskab udgives to basisbøger i teologi: ”How to Read the Bible” og ”How to Read the Bible Book by Book”. Bøgerne har været længe undervejs, men de er nu oversat til kirundi og er i trykken i Sydkorea.

Tænk, hvis vi kunne samle midler til at købe et sæt til samtlige præster i Burundi. Hvilket løft det ville give forkyndelsen – og lederskabet i menighederne.

Følg med i Baptistkirkens arbejde i Burundi og Rwanda

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fra-roskilde-til-rubura/feed/ Menigheder i brand for mission https://baptist.dk/menigheder-i-brand-for-mission/ Tue, 07 Jul 2020 12:55:17 +0000 https://baptist.dk/?p=9592 Digital kommunikation, bedre økonomi, sprogkundskaber og rejseaktivitet giver nye muligheder for at engagere sig direkte i missionsarbejde.


Topbilledet viser opstart af en spare- lånegruppe i en batwalandsby.

Mange menigheder og enkeltpersoner støtter og engagerer sig vores arbejde i Myanmar, Rwanda og Burundi. Roskilde Baptistmenighed er eksempelvis blevet venskabsmenighed med Rubura og Korskirken er blevet venskabsmenighed med Musema i det nordlige Burundi.

Området Musema er stedet, hvor BaptistKirkens mission begyndte tilbage i 1928. Siden da har BaptistKirken været aktive i Burundi med både udsendte missionærer, projekter støttet af offentlige midler og projekter, hvor pengene er indsamlet blandt private og menigheder i det danske.

Roskilde og Rubura

Under et tre-måneders ophold for familien Vagner i Rubura i 2017 blev kimen til Roskilde Baptistkirkes store engagement i den lille landsby Rubura sået. Rubura huser præsteskole, flere skoler, landsbrugsskole og en sundhedsklinik. Familien Vagners ophold har sat sig varige spor i familiens hjerter, og da Jakob Vagner senere blev kaldet til tjeneste i Roskilde, tog familien deres engagement og hjerte for Rubura med sig.

Jakob prædiker i en menighedsplantning i Rubura med Vianney, der er præst i Rubura, som oversætter.

Grupper fra Roskilde har siden årligt besøgt Rubura og engageret sig i sundhedsarbejde på byens klinik, træning af lærerne i landbyens skoler, undervist på præsteskolen, støttet et hønseprojekt og batwalandsbyen og evangelisation i området. Der er plantet to nye menigheder, bl.a. i en batwalandsby.

De seneste år er der foregået et stort arbejde netop blandt batwa’er i området. Batwa’erne er traditionelt marginaliseret og lever isoleret, hvilket betyder, at børnene sjældent kommer i skole. Lokale kræfter begyndte arbejdet, der siden er blevet forfinet og støttet af Roskilde, private givere, kvindenetværk m.fl.

Rubura er et helt særligt sted, hvor hinden mellem himmel og jord synes meget tynd.

“Vi er involveret i mission, fordi Gud er i mission. Han er på færde i vores verden, og han har inviteret os med på rejsen. Rubura er et helt særligt sted, hvor hinden mellem himmel og jord synes meget tynd. Gud er på det sted – og hvem skulle så ikke have lyst til være der også. Missionen i Rubura giver os perspektiv. Vi bringer viden ud og tager tro med hjem. Viden derud til præsteskolen, sundhedsklinikken og skolen – og tro på Gud, mennesker og fremtiden med hjem,” fortæller Jakob Vagner.

Korskirken og Musema

Alle familier i batwa-landsbyerne ved Musema har fået sundhedsforsikring og dermed adgang til lægehjælp og medicin.

Korskirken i Herlev har indenfor det seneste år også engageret sig stærkt i mission i Burundi, og der er kommet godt gang i aktiviteterne i Musema. I Danmark kommunikerer en meget engageret gruppe i menigheden direkte med folkene i Musema om aktiviteterne. Korskirken støtter dels udsatte børn og dels to små batwalandsbyer tæt på Musema.

Korskirken er med til at forbedre batwa’ernes levevilkår efter samme model som i Rubura. Der etableres spare- og lånegrupper, undervises i hygiejne og forbedrede landbrugsmetoder. Ligeledes købes der sundhedsforsikringer og der skaffes rent vand. På længere sigt, vil man også gerne i gang med husbyggeri, når basis er på plads.

Den direkte kommunikation mellem Korskirken og Musema gør det muligt at have fingeren på pulsen.

Louise Hentze Jørgensen, tidligere ungdomsleder i Rwanda, fortæller: “I Korskirken har vi valgt at fokusere vores missionsarbejde i og omkring Musema. Det er fordi, vi gennem missionsarbejde i Rwanda og Burundi på nærmeste hold har oplevet den dybe fattigdom og de trange kår i Rwanda og Burundi og specifikt et stort behov for hjælp i Musema. Et samlet fokus i ét område har medført et større engagement gennem venskabet mellem to kirker. Den direkte kommunikation mellem Korskirken og Musema gør det muligt at have en finger på pulsen og følge med i udviklingen.

Louise fortsætter: “For os giver det et samlingspunkt, på tværs af alder og interesser. Om det er til spejder, børnekirke, gudstjenesten eller i fællesskabsgruppen, så kan vi alle hjælpe i Musema. Gennem events, indsamlinger og beretninger øges engagementet for arbejdet i Musema, samtidig med at sammenholdet i Korskirken styrkes.”

Og det nytter

Støt BaptistKirkens missionsarbejde
ved at sende en gave til konto 3201 10042879 eller MobilePay 90519 mærket ’IM-mission’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

At den nære og konkrete måde at hjælpe på nytter og virker bakkes op af tidligere ambassadør og Danida-chef Ole Lønsmann Poulsen. I Kristeligt Dagblad den 13. maj 2020, siger han:

”…små, nære projekter, der gør direkte gavn blandt de fattigste. De små landeveje, sundhedsklinikker og butikker, vandbrønde…. De gør en direkte forskel for de fattiges hverdag og økonomi. De er også lettere at beskytte mod misbrug og korruption.”

Den tidligere ambassadørs vurdering rammer meget godt ind i BaptistKirkens måde at arbejde på. Vi har mange gode Danida-finansierede projekter, der også hjælper, men fælles for både Roskilde og Korskirkens engagementer og BaptistKirkens andre projekter er, at det er nære menighedsbaserede projekter, der dygtiggør, myndiggør og omfavner de udsatte i samfundet, samtidigt med at det giver sammenhængskraft i de danske menigheder og perspektiv for vores mission.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Digital kommunikation, bedre økonomi, sprogkundskaber og rejseaktivitet giver nye muligheder for at engagere sig direkte i missionsarbejde.


Topbilledet viser opstart af en spare- lånegruppe i en batwalandsby.

Mange menigheder og enkeltpersoner støtter og engagerer sig vores arbejde i Myanmar, Rwanda og Burundi. Roskilde Baptistmenighed er eksempelvis blevet venskabsmenighed med Rubura og Korskirken er blevet venskabsmenighed med Musema i det nordlige Burundi.

Området Musema er stedet, hvor BaptistKirkens mission begyndte tilbage i 1928. Siden da har BaptistKirken været aktive i Burundi med både udsendte missionærer, projekter støttet af offentlige midler og projekter, hvor pengene er indsamlet blandt private og menigheder i det danske.

Roskilde og Rubura

Under et tre-måneders ophold for familien Vagner i Rubura i 2017 blev kimen til Roskilde Baptistkirkes store engagement i den lille landsby Rubura sået. Rubura huser præsteskole, flere skoler, landsbrugsskole og en sundhedsklinik. Familien Vagners ophold har sat sig varige spor i familiens hjerter, og da Jakob Vagner senere blev kaldet til tjeneste i Roskilde, tog familien deres engagement og hjerte for Rubura med sig.

Jakob prædiker i en menighedsplantning i Rubura med Vianney, der er præst i Rubura, som oversætter.

Grupper fra Roskilde har siden årligt besøgt Rubura og engageret sig i sundhedsarbejde på byens klinik, træning af lærerne i landbyens skoler, undervist på præsteskolen, støttet et hønseprojekt og batwalandsbyen og evangelisation i området. Der er plantet to nye menigheder, bl.a. i en batwalandsby.

De seneste år er der foregået et stort arbejde netop blandt batwa’er i området. Batwa’erne er traditionelt marginaliseret og lever isoleret, hvilket betyder, at børnene sjældent kommer i skole. Lokale kræfter begyndte arbejdet, der siden er blevet forfinet og støttet af Roskilde, private givere, kvindenetværk m.fl.

Rubura er et helt særligt sted, hvor hinden mellem himmel og jord synes meget tynd.

“Vi er involveret i mission, fordi Gud er i mission. Han er på færde i vores verden, og han har inviteret os med på rejsen. Rubura er et helt særligt sted, hvor hinden mellem himmel og jord synes meget tynd. Gud er på det sted – og hvem skulle så ikke have lyst til være der også. Missionen i Rubura giver os perspektiv. Vi bringer viden ud og tager tro med hjem. Viden derud til præsteskolen, sundhedsklinikken og skolen – og tro på Gud, mennesker og fremtiden med hjem,” fortæller Jakob Vagner.

Korskirken og Musema

Alle familier i batwa-landsbyerne ved Musema har fået sundhedsforsikring og dermed adgang til lægehjælp og medicin.

Korskirken i Herlev har indenfor det seneste år også engageret sig stærkt i mission i Burundi, og der er kommet godt gang i aktiviteterne i Musema. I Danmark kommunikerer en meget engageret gruppe i menigheden direkte med folkene i Musema om aktiviteterne. Korskirken støtter dels udsatte børn og dels to små batwalandsbyer tæt på Musema.

Korskirken er med til at forbedre batwa’ernes levevilkår efter samme model som i Rubura. Der etableres spare- og lånegrupper, undervises i hygiejne og forbedrede landbrugsmetoder. Ligeledes købes der sundhedsforsikringer og der skaffes rent vand. På længere sigt, vil man også gerne i gang med husbyggeri, når basis er på plads.

Den direkte kommunikation mellem Korskirken og Musema gør det muligt at have fingeren på pulsen.

Louise Hentze Jørgensen, tidligere ungdomsleder i Rwanda, fortæller: “I Korskirken har vi valgt at fokusere vores missionsarbejde i og omkring Musema. Det er fordi, vi gennem missionsarbejde i Rwanda og Burundi på nærmeste hold har oplevet den dybe fattigdom og de trange kår i Rwanda og Burundi og specifikt et stort behov for hjælp i Musema. Et samlet fokus i ét område har medført et større engagement gennem venskabet mellem to kirker. Den direkte kommunikation mellem Korskirken og Musema gør det muligt at have en finger på pulsen og følge med i udviklingen.

Louise fortsætter: “For os giver det et samlingspunkt, på tværs af alder og interesser. Om det er til spejder, børnekirke, gudstjenesten eller i fællesskabsgruppen, så kan vi alle hjælpe i Musema. Gennem events, indsamlinger og beretninger øges engagementet for arbejdet i Musema, samtidig med at sammenholdet i Korskirken styrkes.”

Og det nytter

Støt BaptistKirkens missionsarbejde
ved at sende en gave til konto 3201 10042879 eller MobilePay 90519 mærket ’IM-mission’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

At den nære og konkrete måde at hjælpe på nytter og virker bakkes op af tidligere ambassadør og Danida-chef Ole Lønsmann Poulsen. I Kristeligt Dagblad den 13. maj 2020, siger han:

”…små, nære projekter, der gør direkte gavn blandt de fattigste. De små landeveje, sundhedsklinikker og butikker, vandbrønde…. De gør en direkte forskel for de fattiges hverdag og økonomi. De er også lettere at beskytte mod misbrug og korruption.”

Den tidligere ambassadørs vurdering rammer meget godt ind i BaptistKirkens måde at arbejde på. Vi har mange gode Danida-finansierede projekter, der også hjælper, men fælles for både Roskilde og Korskirkens engagementer og BaptistKirkens andre projekter er, at det er nære menighedsbaserede projekter, der dygtiggør, myndiggør og omfavner de udsatte i samfundet, samtidigt med at det giver sammenhængskraft i de danske menigheder og perspektiv for vores mission.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/menigheder-i-brand-for-mission/feed/