Der er ofte forskel på, hvad Jesus siger, og hvad vi forstår. Det er ligesom disciplene på vej til Emmaus (Lukas 24:13-35). De går og taler sammen, fortabte og ulykkelige efter Jesu død. Da Jesus møder dem på vejen, ”så de bedrøvede ud” (Lukas 24:17). Det græske ord er ‘skutheropos’ og er kun brugt to gange i det Nye Testamente.

Det refererer til en smerte så stor, at den tegner linjer i vore ansigter. Måske var det sorgen, der overskyggede dem, så de ikke kunne genkende Jesus, da han slog følge med dem.

Disse to Emmaus-disciple levede i spændingsfeltet mellem det, de forstod, og det, Jesus allerede havde gjort.

Jesus havde allerede sprængt dødens lænker. Jesus havde allerede åbnet – ikke bare sin egen gravhule, men også gravene med mange fra byen (Matthæus 27:52-53). Disciplene havde allerede modtaget budskabet fra kvinderne, som kom til graven, kun for at høre engle sige: ”Han er ikke her, han er opstået, som han har sagt.” (Matt. 28:6). Men i øjeblikke fulde af stor sorg og mange spørgsmål kan vejen synes ensom. Jesus besvarer deres spørgsmål, præcis som han vil besvare vores. For spørgsmål diskvalificerer os ikke!

Hvis du er i spændingsfeltet mellem det, der er sket, og det, du kan forstå, er du ikke alene. Hvis du er på vej – fuld af spørgsmål, fordi du har lidt et uventet tab eller oplever, at dine forventninger ikke er blevet opfyldt, er du ikke alene.

Den opstandne Herre er her, og Jesus går smertens vej med os. Guds rige befinder sig ofte i dette spændingsfelt – mellem sandheden i opstandelseshåbet og den virkelighed, vi erfarer.

Voldsomme dødsfald og uventede tab overvælder vores verden i dag. Millioner af mennesker har mistet livet i pandemien. Hundredvis af millioner er blevet endnu fattigere. Racediskrimination, voldelig nationalisme, krige og konflikter, ekstremt vejr, folkedrab og den ufattelige kløft til forbrugerismen efterlader himmelråbende og nagende spørgsmål.

Men det er en del af påskens budskab – at den opstandne herre er her. Selvom vi ikke kan genkende ham, går Jesus smertens vej sammen med os.

Det er helt sikkert, at mens Jesus fulgtes med disse disciple i spændingsfeltet imellem det, han allerede havde formået, og det, de forstod, var hans undervisning vigtig. Men Jesu undervisning gjorde det ikke alene. Den forvandlede ikke disciplene. Deres øjne var stadig lukkede, indtil Jesus gik med dem ind i deres hjem og helt intimt delte brødet med dem. Undervisning er essentiel, men nærheden og relationen var det, der forvandlede dem.

Det var først, da brødet blev delt, at ”deres øjne åbnedes” og de kunne genkende Jesus, som havde været sammen med dem hele tiden på smertens vej. (Lukas 24:31).

Det samme er sandt i dag. I en verden af smerte, er Jesu undervisning vigtig, men det er relationen i Kristus, der forvandler os.

Lad os modtage alle de spørgsmål, som denne verden stiller, og følges med dem, der søger at forstå. Men lad os undgå at forsøge at svare og alene holde prædikener. Vi skal hellere følge Jesu model, og som ham rumme smerten og sorgen i et nært fællesskab med mennesker.

Er vi villige til at følge denne Jesus-model? Med dem, der lider, dem, der har masser af spørgsmål, dem, der er på dødens rand. Er du villig til at investere dig selv i smerten og dele brødet med disse mennesker i deres hjem?

Denne påske er baptister verden over – i 126 lande – vidner om, at den opstandne Herre er her. Selvom vi ikke kan se ham eller fuldt ud forstå alting, så går Jesus smertens vej sammen med os alle på vej mod opstandelsen.

Elijah Brown
Generalsekretær i Baptisternes Verdens Alliance

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere

Knud Wümpelmann blev først uddannet indenfor post og telegrafvæsenet. Hans administrative evner kom siden både ham og mange andre til gode. Under sin uddannelse var han en overgang i Aarhus. Han spurgte den unge præst dér, Kjell Kyrø-Rasmussen, om han kunne få en liste over de ældre, der kunne have glæde af et besøg. Det fik Kyrø-Rasmussen til at udfordre den jævnaldrende Knud, om han ikke skulle overveje at blive præst. Sådan blev det.

I 1944 – netop færdiguddannet fra P&T – begyndte han teologistudierne i Tølløse på Baptistsamfundets teologiske seminarium.

Karen og Knud Wümpelmann

Før krigen sluttede, besatte tyskerne seminariet og de unge studerende blev indlogeret hos menighedens medlemmer. Den familie, Knud kom til, havde en datter, Karen, som blev hans livsledsager og utrættelige samarbejdspartner.

I lære

Knud Wümpelmann blev efter studierne præst i Pandrup i Nordjylland, hvor menigheden dengang talte mere end 500 medlemmer. Derefter var han i fem år medpræst hos F. Bredahl Petersen i Købnerkirken i København.

Barndomshjemmet i Odense var et pensionat, så som barn havde han mødt baptister fra den store verden, der skulle tale i den lokale baptistkirke.

I 1947, netop som nyuddannet baptistpræst, havde han stiftet bekendtskab med international baptisme ved Baptisternes Verdens Alliance verdenskongres, som blev afholdt i København. Hos Bredahl Petersen fandt han et missionalt forbillede i det lokale menighedsliv, en visionær person, der også havde et stærkt internationalt engagement, bl.a. i efterkrigens baptist-hjælpearbejde. Bredahl Petersen var tillige en af ”fædrene” til EBF, hvor han blev den første præsident i 1950, samtidig med at han var formand for Baptistsamfundet.

Knud og Karen tog i 1953 til USA, for at han kunne studere. To år senere blev han ved deres hjemkomst Bredahl Petersens efterfølger som præst i Købnerkirken.

Generalsekretæren

Baptistsamfundet havde for længst fået øje på Wümpelmanns mange kvaliteter. I sin tjeneste her fik han et stærkt parløb med netop Kyrø-Rasmussen, som havde udfordret ham år tilbage i Aarhus.

Bent Hylleberg skrev i 2002 en fyldestgørende biografi om Knud Wümpelmann, og heri står bl.a.: ”De havde samme alder og sind og supplerede hinanden fantastisk. Knud havde det pastorale, den repræsentative og administrative rolle, hvor Kjell var den provokerende teolog, journalist og samfundets repræsentant i det økumeniske liv både i Danmark og udlandet.”

Knud Wümpelmann blev ansat som Baptistsamfundets første generalsekretær i 1964, og som sådan tjente han med hustruen Karen ved sin side i 16 år.

Menighederne nævnte altid Karen, når de påskønnede og takkede for Knuds tjeneste for dem. Og det var karakteristisk for hans arbejdsevne, at der skulle to personer til at erstatte ham, en generalsekretær og en sekretær for international mission, da han i 1980 blev de europæiske baptisters generalsekretær.

Økumeniker

Undervejs havde han fingeren med i spillet i en afgørende udvikling i dansk kirkeliv, hvor lutherske institutioner blev økumeniske – fælleskirkelige. Således Det økumeniske Fællesråd, Dansk Missionsråd og Folkekirkens Nødhjælp.

Knud Wümpelmann og pave Johannes Paul 2.

I 1977 var han blevet valgt som præsident for de europæiske baptister (EBF, European Baptist Federation), en frivillig tjeneste i tre år. Umiddelbart derefter blev han ansat som generalsekretær for samme. Det var et spændende tiår i Europa, som gav ham mange rejser bag jerntæppet – og hans tjeneste sluttede, netop som muren faldt i 1989.

Allerede i 1982 havde han italesat den næste store udfordring for europæerne og således også for baptistkirkerne; muslimerne, som han kaldte ”en ny udfordring på vores dørtrin”. Han var visionær.

Og han var robust. Holbæk Amts Venstreblad skrev i anledning af den rejsende generalsekretærs 60 års fødselsdag i 1982: ”Jeg takker Gud for, at jeg kan sove overalt og har en mave som en struds!”

Pensionen blev udsat

Som dansk generalsekretær havde han haft sæde både i EBFs årlige samlinger og i BWA, Baptisternes Verdens Alliance, siden 1965. Da han sluttede sin tjeneste i EBF havde han nået pensionsalderen, men Gud havde endnu en opgave til ham. Knud havde arbejdet for en anden skandinavisk kandidat som ny præsident for BWA, men hans enorme kapacitet og teologiske indsigter havde bragt ham dybt ind i arbejdet i mange forskellige kommissioner. Han var kendt og respekteret. Han var blevet trænet igennem 40 år til opgaven som præsident, og da han blev valgt, havde han førstehånds erfaring fra halvdelen af den tid, BWA havde eksisteret.

Otium – i andelsboligen i Tølløse.

Han var 67 år, da han i 1990 og fem år frem tjente alverdens baptister. Hans teologiske indsigt blev parret med evnen til at analysere og lægge strategier. Hans tal og illustrationer kunne udfordre og opmuntre baptister verden over, og det var der brug for. For verdensorganisationen kæmpede også dengang med økonomien.

Knud Wümpelmanns navn er stadig kendt og respekteret blandt baptister fra alle hjørner af verden.

Farvel til en verdenspræst

Wümpelmann fik 47 år i aktiv tjeneste, 17 år som præst i forskellige menigheder, 25 år som generalsekretær for først danske baptister og siden alle Europas og sluttede altså med fem år som verdens-præsident.

Karen og Knud til deres jernbryllup (70 år) i 2017.

Ved hans afgang i 1995 blev der sagt følgende af den daværende generalsekretær for BWA, Denton Lotz, der i øvrigt også netop er død:

”Farvel til en verdens præst. Hver præsident bringer sine kvaliteter, som skal bygge Jesu legeme op. Vi er specielt taknemmelige for Knud Wümpelmanns pastorale tjeneste. Han har været en stærk fortaler for de fattige og ubemidlede. Hans fokus på fred og menneskerettigheder har været eksemplarisk. I svære tider har han givet baptistledere verden over mod og omsorg.”

Knuds sidste besked som præsident til alverdens baptister var: ”Elsk hinanden, for kærligheden vinder mennesker”. Det lyder som så ofte bedst på engelsk: ”Love one another, because love won another”.

Knud blev 97 år. Han efterlader sig hustruen Karen, to sønner, svigerdatter, børnebørn og oldebørn.

Relateret

• 08. jul. 2023 - Ukraines kirker lider – og vokser
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 30. sep. 2020 - Europæiske baptister mødtes med håb i tro og realisme
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse
• 22. apr. 2020 - Stå sammen – en global reaktion

Find flere

I februar 2018 markerede amerikanerne 55-års jubilæet for Kings tale: ‘I have a Dream’ – paradoksalt nok ved at præsident Trump lukkede ned for regeringen og dermed for de mænd og kvinder, der dagligt arbejder for at beskytte landets sikkerhed og frihed.

Samme måned blev USA ramt af endnu et tragisk skoleskyderi i Florida. Og eleverne, der overlevede, havde fået nok!

Nok er nok

Inspireret af en sand pacifistisk ånd og aktiv civil ulydighed greb skoleeleverne til de sociale mediers og fællesskabets magt. De organiserede en græsrodsbevægelse på Twitter: Never Again MSD.[1] I Florida gennemførte gruppen ikke-voldelige angreb på våbenlovgivning og politikere, der modtager økonomisk støtte fra våbenlobbyen.[2] De blev hurtigt kendt nationalt og internationalt for deres slogan #NeverAgain og #EnoughIsEnough.[3] Eleverne var meget bevidste om at udnytte mediedækningen af skoleskyderiet til at nå ud med deres budskab: ’Råb politikerne op. Stem på dem, der vil ændre våbenlovgivningen og gør det sværere at anskaffe våben!’

Stem på dem, der vil ændre våbenlovgivningen og gør det sværere at anskaffe våben.

Det sekulære bagland

En række kendte – skuespilleren George Clooney, TV-stjernen Oprah Winfrey og byen New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg, der stillede op til det kommende præsidentvalg som kandidat for demokraterne – støttede en landsdækkende buskampagne, så eleverne kunne organisere fredelige demonstrationer, oplyse politikerne og opfordre unge til at bruge deres stemmeret.

Modstandsbevægelsen ‘March for Our Lives’ er spiret frem heraf, og den bliver fortsat drevet af skoleelever og studerende. I 1963 holdt Martin Luther King sin berømte ’I have a Dream’-tale til den enorme demonstration ’March on Washington for Jobs and Freedom’. På samme sted i Washington D.C. holdt hans barnebarn på ni år, Yolanda Renee King, i 2018 sin egen ’I Have a Dream’-tale – med fokus på afskaffelse af våben. ’Enough is enough!’

Hellig uromager

Shane Claiborne:

• stifter af modstandsbevægelsen Heeding God’s Call to End Gun Violence og The Simple Way i Philadelphia, Pennsylvania
• medforfatter til bogen Beating Guns

Shane Claiborne ser ud til at være den mest synlige, men også utraditionelle evangeliske aktivist på området. Sammen med sin kone og andre ‘hellige uromagere’ forsøger de at bekæmpe fattigdom i centrum af byerne og våbenvold – ved at smelte våben om til haveredskaber, som kan bruges i sociale boligprojekter. Det bogstavelige kald til ikke-vold og omdannelse af våben finder de i Bibelen.[4]

De forsøger at bekæmpe fattigdom i centrum af byerne og våbenvold – ved at smelte våben om til haveredskaber, som kan bruges i sociale boligprojekter.

Hvor er baptisterne henne?

Ægtefællerne Martin Luther Jr. og Coretta Scott King var begge baptister og borgerrettighedsforkæmpere. Mindst to af deres børn, dr. Bernice King og Martin Luther King III, står stadig i spidsen for at fremme social udvikling, lighed og rettigheder uden brug af vold gennem henholdsvis The King Center og Realizing the Dream, Inc. Og skoleeleverne bag ‘March for Our Lives’ står klart bag en ny borgerrettigheds-bevægelse.

Er de ledende baptistorganisationer i USA – også Baptist World Alliance[5] – bange for at tage klart stilling til den amerikanske våbenlovgivning? Traditionelt er de amerikanske baptister delt på spørgsmålet, og de er i hvert fald ret usynlige i debatten om våbenlovgivning og vold. Årsagen kan naturligvis være de forskellige grupperinger, som er præget af raceopdeling.

Er de ledende baptistorganisationer i USA – inklusive Baptist World Alliance – bange for at tage klart stilling til den amerikanske våbenlovgivning?

Enkelte skribenter fra Baptist Press og Baptist News Global har forsøgt at skabe fokus på spørgsmålet om våbenlovgivningen. De udfordrer amerikanske baptister til at forholde sig til den fremfor til fx debatten om seksuel orientering, da våben i USA dræber børn. Men baptisterne ser ud til at være tavse om netop det emne. Der er meget lidt om våbenlovgivning og skydemassakrer på Baptist World Alliances hjemmeside – og de få artikler, der findes, er irrelevante.

Måske er baptister i Vesten blevet bange for at handle på social ulighed og vold i krydsilden mellem de rige og de marginaliserede?

[1]   ‘Aldrig igen – Marjory Stoneman Douglas High School’

[2]   National Rifle Association (NRA)

[3]   Oversat: ‘Aldrig igen!’ og ‘Nok er nok!’

[4]   Esajas bog kap. 2, vers 4; Mikas bog kap. 4, vers 3 samt flere steder i Det Nye Testamente.

[5]   Baptisternes Verdens Alliance

Relateret

• 03. jun. 2020 - En af de største danske baptister
• 01. maj. 2020 - Civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - En definition på civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Baptister og civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Døbernes kamp for tros- og samvittighedsfrihed

Find flere

Corona-virussen er nået mindst 174 lande med katastrofale følger, både i menneskeliv og økonomisk. Som svar på den globale pandemi kaldet Covid-19, mobiliserer BWA nu de 240 medlemskirker og organisationer i 125 lande. Dels er der sat 250.000 $ af fra BWAs side til at hjælpe alle medlemskirkerne, så de kan nå de socialt svageste i deres samfund, dels opfordrer de baptister verden over til at matche det beløb med frivillige gaver, så endnu flere sårbare verden over kan få hjælp af den lokale baptistkirke.

”Visionen for Baptist World Aid går 100 år tilbage, til efterdønningerne af den spanske syge efter 1. verdenskrig. Mens vi markerer 100-året i 2020, så er der mindst lige så stort et behov i dag for at mobilisere baptister verden over,” skriver Elijah Brown.

Det, der gør BWA så unik, er, at vi er et netværk af baptister fra 125 lande og territorier i ligeværdigt partnerskab.

Som en del af denne ”Stå sammen – en global reaktion” har BWA allerede kontaktet alle 240 medlemskirker og organisationer, og tilbudt en nødhjælp, som kan afhjælpe konsekvenserne af Covid-19. ”BaptistKirken er blevet tilbudt 1000 $, som vi har opfordret BWA til at give til nogen, der har større behov”, fortæller BaptistKirkens danske BWA-repræsentant Lone Møller-Hansen.

”Det, der gør BWA så unik, er, at vi er et netværk af baptister fra 125 lande og territorier i ligeværdigt partnerskab”, siger Julie Justus, leder af Globalt Partnerskab og Enhed under BWA. ”Ved at tilbyde hjælp til alle lande i en global krise, står vi sammen som en familie med 47 mio. baptister.”

BWAid blev til BFAD

Denne globale krise er samtidig med til at udvikle det nye Forum for nødhjælp og udvikling under BWA, BFAD, som omfatter mere end 30 internationale baptist-nødhjælpsorganisationer.

Fordi det er en global pandemi, er tiden inde til at stå sammen i alt, hvad vi gør.

”Fordi det er en global pandemi, er tiden inde til at stå sammen i alt, hvad vi gør. Vi skal samarbejde og BFAD søger kollektivt at nå frem til dem, der har størst behov. Gennem samarbejde vil vores ressourcer få maximal virkning”, siger Rachel Conway-Doel, der er ansat i BFAD. ”Jeg beder indtrængende baptister verden over om at dele viden, ideer og støtte. På den måde kan vi trække på vores baptistiske rødder med aktivisme og engagement, og græsrødderne kan nå de mest sårbare.”

Forbøn

Der er lavet en hjemmeside, som samler ideer til, hvordan man kan håndtere krisen. Det gælder også redskaber til at holde video-gudstjenester, historier om, hvad baptister gør internationalt, og der er en formular, så man kan bede om forbøn. Sidste måned arrangerede BWA en 24 timers bønne-maraton, som havde deltagere fra 44 lande – og som spændte over mangfoldige kulturer, generationer og sprog.

En af de mest effektfulde måder at stå sammen på for tiden er gennem bøn.

”En af de mest effektfulde måder at stå sammen på for tiden er gennem bøn,” siger Merritt Johnston, BWAs kommunikationsmedarbejder og koordinator for Covid-19 bønnen. ”Selvom vi ikke kan være sammen fysisk, er vi stadig ét i ånden og i mission. Vi vil fortsat søge nye veje til at bruge teknologien til at mobilisere bøn og opmuntringer til menigheder og præster.”

Krænker menneskerettigheder

Sammen med menneskerettighedsorganisationen 21Wilberforce har BWA sat ind overfor to udfordringer, som sker i kølvandet på Corona: Religiøse mindretal bliver nogle steder nægtet hjælp af sundhedsvæsenet.

Og nogle regeringer vil benytte anledningen med en midlertidig nedlukning af kirker og bedehuse til at lukke disse permanent. BWA tilbyder hjælp til kirker og organisationer, der måtte blive ramt af dette.

”Vi opfordrer alle baptister til at stå sammen i bøn, gavmildhed, læring og tjeneste. Håbet styrkes, når vi står sammen,” siger Elijah Brown. Han opfordrer til at støtte baptister og samfund, der er hårdt ramt af Corona-virussens konsekvenser ved at give gavmildt. Det kan gøres via dette link: https://give.cornerstone.cc/bwanet

Andre links:

Generalsekretær Elijah Browns opfordring til at stå sammen globalt: http://bwanet.org/covid19response/video-update/

COVID-19 microsite

Relateret

• 08. feb. 2023 - Ungdomsarbejdet er ramt af senfølger
• 25. aug. 2021 - Overlevede mirakuløst Covid-19
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 05. feb. 2021 - Lufthunger
• 03. sep. 2020 - Onlineundervisning og ensomhed

Find flere

Brown har i mange år arbejdet med menneskerettigheder, og særligt religionsfrihed har optaget ham. Han har både skrevet om emnet og arbejdet med det blandt forfulgte kristne over hele verden. Det arbejde er han fortsat med som generalsekretær for BWA, der også har en lang tradition for rettighedsarbejder på hele kloden.

Det ligger til familien

Arbejdet med religionsfrihed og retten til at skifte sin tradition ligger til familien, både familien Brown og den baptistiske verdensfamilie. Da FN pagten blev vedtaget i 1945 i San Francisco, havde en tidligere generalsekretær for BWA lobbyet for at religionsfrihed skulle være en del af pagten. Han medbragte 100.000 underskrifter fra baptister i hele verden, på trods af krigstid og den usikre situation verden befandt sig i. Det første historiske dokument skrevet på engelsk, der nævner religionsfrihed er også skrevet af en baptist.

”Der findes ikke en forfulgt kirke og en kirke, der ikke er forfulgt. Der er kun én kirke.”

I sin egen familie har Brown også eksempler at følge. Hans kone Amys familie stammer fra Sverige, men blev forvist da det blev opdaget at en af mændene døbte mennesker ved fuld neddykkelse. Hendes oldefar tilbragte også fem år i et kommunistisk fængsel i Kina på grund af sit arbejde som missionær. Browns egen far var også præst, der arbejdede med religions frihed.

Der findes kun én kirke

Religionsfrihed eksisterer på et spektrum, og selv hvis man lever i en del af verden, hvor den ikke er under (samme) pres, som andre steder, betyder det ikke at man kan frasige sig sit ansvar. Som Brown siger det: ”Der findes ikke en forfulgt kirke og en kirke, der ikke er forfulgt. Der er kun én kirke.”

Vi ved fra forskning og historiske eksempler, at den bedste måde at forbedre en usikker situation er at sikre lokalt, regionalt og internationalt engagement. Det så vi i slutningen af sidste år, da en foreslået lov i Bulgarien betød at mange protestantiske kirker var lukningstruede. Bulgarske baptister demonstrerede, europæiske baptister lagde pres på regeringen, baptister fra hele verden skrev til bulgarske ambassader og BWA arbejdede med FN og de amerikanske myndigheder. Det betød at den foreslåede lovgivning blev forkastet og kirkerne kunne forblive åbne.

“Så mange velstående samfund er plaget af sekularisering og frådseri med deres rigdom. Kirken må være en profetisk stemme i dette og tale til dem der lider under dette paradigme.”

Verden er også her

Når man taler om kriser, kommer det ofte til at handle om lande og situationer, som ligger langt fra vores hverdag i Danmark. Men Brown pointerer: ”Ethvert samfund har sammenhænge hvor der er umødte behov.”

Som eksempler nævner han sult, hjemløshed og herboende flygtninge. Han inviterer os til at spørge os selv, hvilke behov vi ser i vores samfund, som ikke bliver mødt. I tråd med Jesu eksempel skal vi se på de behov der er omkring os. Jesus modellerer for os en forståelse for de virkelige behov der er i vores samfund.

“Så mange velstående samfund er plaget af sekularisering og frådseri med deres rigdom. Kirken må være en profetisk stemme i dette og tale til dem der lider under dette paradigme.”

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald

Find flere

Lidt om Lisbeth Charlotte Emming:
51 år
Medlem af Odense Baptistkirke
Arbejder til dagligt som lærer
Spiller tit til gudstjeneste i Oure menighed
Deltager i Basis, grundlæggende teologi i Aarhus
Off and on medarbejder på sommerstævnet
Elsker at læse og planlægge rejser

Lisbeth fortæller: ”Jeg kom til at lave en tur til BWA2020, da jeg spurgte mine forældre, Aase og Hugo Møller Thomsen, om de skulle med til Brasilien, da de var med i Sydafrika i 2015.

De ville gerne til Brasilien, men så skulle jeg med. De hører jo efterhånden til i den ældre del af befolkningen, så lidt støtte ville være godt. Det var fint med mig, da vi altid har været til både europæiske og verdens-kongresser hele min barn- og ungdom, og jeg har mange gode minder derfra.”

Together 2020, BWA Celebration finder sted den 22.-26. juli i Rio de Janeiro i Brasilien. Afrejsen for den danske tur er den 20. juli og hjemrejsen er d. 5. august. Den foreløbige pris er estimeret til 27.000 kr. i dobbeltværelse.  Læs om turen her.

Tidspunktet betyder, at deltagerne kommer til at gå glip af Sommerstævnet 2020.

Lisbeth vil gerne samle på flere gode minder fra den store baptist-familie:
”Jeg vil sætte pris på igen at mærke følelsen af samhørighed, da jeg nu har nået en alder og modenhed, hvor jeg gerne vil være mere aktiv i den internationale del af vores baptistiske fællesskab.”

Så var der fem, der ville med

Initiativet blev taget på sommerstævnet i Lindenborg i ’18. ”Men så var der liiige nogen, som også havde været med i Sydafrika. De ville sikkert også gerne med igen. Så efter et lille fælles møde var vi fem. Så vi besluttede at udvide til at invitere flere med,” fortsætter hun og siger, at der er et max på 20 deltagere på rejsen.

”Jeg startede med at kontakte flere forskellige bureauer, men det var lidt langt ude i fremtiden, så ikke alle bed på.

Se mere om Together 2020 BWA Celebration her: https://bwa2020.org

Rejseplanen er lavet i samarbejde med Jysk Rejsebureau, da jeg ikke er kendt i Brasilien, så jeg selv kunne planlægge indenrigsrejser – og de store turistmål ligger et godt stykke vej fra hinanden.
Turen er lagt ud fra samtale med venner, som har været i Brasilien, samt et udkast fra et andet rejsebureau. Mit eneste kriterium for turen er, at jeg vil ind i Amazonas. Ligeledes er det lagt, så de ældre deltagere (over 80 år) også kan holde til det.”

Er du interesseret i rejsen, kan du kontakte Lisbeth på lisbethemming(a)gmail.com. 

Relateret

• 03. jun. 2020 - En af de største danske baptister
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse
• 22. apr. 2020 - Stå sammen – en global reaktion
• 25. jul. 2019 - Kirken skal være en profetisk stemme
• 18. jul. 2018 - Baptister har håb for Nordkorea

Find flere

Jeg har bedt om, at jeg måtte møde en amerikaner, der kunne hjælpe mig med at fortælle mit vidnesbyrd derovre

Det var selvfølgelig umuligt at krydse grænsen. De kunne se ind i det lukkede, grønne frodige land og se den tredjestørste by, som ligger lige ned til grænsen. ”Her bor 300.000 mennesker (der bor 25 mio. mennesker i Nordkorea, og langt de fleste altså ude på landet, uden elektricitet). Heller ikke denne by har elektricitet,” fortæller Elijah.

Elijah spurgte Miyon, om det kunne lade sig gøre at møde en at de 300.000 nordkoreanske flygtningene, og det kunne det. Hun bliver kaldt fru Lee. På flugten fra Nordkorea var hun blevet kristen, og nu læser hun teologi – og skulle i øvrigt til USA på studierejse kort efter.

”Jeg har bedt om, at jeg måtte møde en amerikaner, der kunne hjælpe mig med at fortælle mit vidnesbyrd derovre,” fortalte fru Lee.

Da hun var en lille pige, oplevede hun, at Gud sagde, at hun skulle være noget helt specielt for Nordkorea

Historiens helt

Elijah ler højt, mens han fortæller om chancerne for, at han netop skulle møde hende, og at hun netop har bedt denne bøn. Han har gode kontakter i den politiske højborg i Washington, så han arrangerer en række møder for fru Lee imens hun er i USA.

Og Miyon flyver fra Australien til Los Angeles for at hente fru Lee, følge hende til Washington, gå med rundt på gangene på Capitol Hill og oversætte for hende og Elijah, og efter tre dage flyve med tilbage til Los Angeles og derfra til Australien.

”Du er denne histories helt,” siger Elijah, men Miyon benægter. ”Det er Jesus”, og så fortæller hun, at da hun var en lille pige, oplevede hun, at Gud sagde, at hun skulle være noget helt specielt for Nordkorea. I hendes levetid har det været helt umuligt.

”Men nu tror jeg, tiden er kommet. Jeg opgiver mit job som universitetslærer og vil prøve at undervise de unge nordkoreanere, som alle glemmer. Flygtningene og dem i koncentrationslejrene. Det er min livsopgave, uden at jeg ved, hvordan det skal lade sig gøre,” fortæller Miyon.

”Jeg har faktisk håb for Nordkorea,” slutter Elijah Brown sin fortælling.

Vi gør en forskel

Jeg har faktisk håb for Nordkorea

Denne historie var åbningen af BWA’s, Baptisternes Verdens Alliances, møde i Zürich i begyndelsen af juli 2018. Alle 320 deltagere fra hele verden samlet i salen var rørt til tårer.

”Sådan er det at være en verdensorganisation, der har Gud med. Her er intet umuligt, og vi kan gøre en afgørende forskel i det, der ser helt umuligt ud i verdens øjne,” tænker jeg og er stolt over at være baptist.

Baptistkirken i Danmark var med, da Baptisternes Verdensalliance blev stiftet i 1905. I dag er det et fællesskab af 238 baptistsamfund i 124 lande, i alt 47 mio. medlemmer fordelt på 169.000 kirker. Opgaverne, som BWA koncentrerer sig om, er Mission og evangelisation, At styrke gudstjenestelivet, fællesskab og enhed, At række hjælp til mennesker i nød, Forsvare menneskerettighederne og Fremme relevant teologisk refleksion.

Relateret

• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 03. jun. 2020 - En af de største danske baptister
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse
• 22. apr. 2020 - Stå sammen – en global reaktion
• 25. jul. 2019 - Kirken skal være en profetisk stemme

Find flere

Elijah Brown

• blev 1. januar 2018 – som kun 36-årig – generalsekretær for Baptisternes Verdens Alliance, BWA.
• taler ved sommerstævnet 2019 på Lindenborg.

Her er nogle aktuelle eksempler på, hvor religionsfriheden er truet i dag:

• blasfemilove i Pakistan bliver brugt til at lukke munden på divergerende stemmer
• Rohinga-muslimer i Myanmar bliver flyttet og nægtet statsborgerskab
• folkemord på kristne yazidier og andre i Irak og Syrien
• lovgivning i Rusland for at kontrollere religiøse grupper
• antisemitisme i Europa
• ødelæggelse og lukning af 13.000 kirker i Nigeria, hovedsageligt på grund af Boko Haram
• forsøg fra den cubanske regering på at regulere steder, hvor der tilbedes

I Asien og Stillehavsområdet, Mellemøsten, Europa, Afrika, Syd- og Nordamerika – alle steder oplever vi restriktioner i forhold til den religiøse frihed. Mennesker fra alle trosretninger fortæller, at de – når de ønsker at udtrykke deres religiøse overbevisning – møder modgang fra regeringer, uanset om de er domineret af kristne, hinduer, muslimer eller sekulære ideologier.

Det vil ikke være rigtigt at sige, at det er enkelte nationer, religioner eller styreformer, der lægger bånd på den religiøse frihed. Ovenikøbet bruger enkeltpersoner som bekendt også deres religionsfrihed og religion til at skade andre.

Tre tendenser

Globalt er der tre tendenser, som påvirker den religiøse frihed negativt. Den første er den vedvarende krise i Mellemøsten, særligt i Syrien og Irak. Som konsekvens af krisen flygter mennesker til Europa, og det øger presset på religionsfriheden. Pew Research har noteret, at flere regeringer i Europa aktivt har brugt chikane og magt til at undertrykke religiøse ytringer. Helt præcist er stigningen på 60% – fra 17 lande til 27 lande.

En anden tendens er, at autoritære regeringer forsøger at kontrollere alle aspekter af samfundet. Det sker især i Kina, Eritrea og Rusland. Det er samtidig bekymrende, at de sekulære ideologier i Europa bliver stadig mere restriktive og regulerende i forhold til individets mulighed for at udleve sin tro. Det sker ikke kun i Danmark.

En tredje tendens handler om de multinationale aktiviteter. Det inkluderer også terrorisme, den økonomiske udvikling, våben og udbredelsen af ideer og ideologier.

Realiteten for baptisterne

Mange steder i verden står baptisterne overfor væsentlige udfordringer. 78% af alle baptister, 74% af alle baptistkirker og 40% af alle BWA’s medlemsorganisationer lever lige nu i et land, hvor religiøs forfølgelse er udbredt eller meget udbredt. Ca. 35 millioner BWA-baptister og 125.000 kirker lever under de vilkår. Her er et par eksempler:

• siden juli 2016 har 25 baptister i Rusland fået bøder svarende til gennemsnitligt to ugers løn for at dele deres tro
• i august 2017 ryddede den sudanske regering en kirke udenfor hovedstaden Khartoum
• i februar 2018 blev Gabriel Ole, diakon i den Centralafrikanske Republik, trukket ud af sin bil og tævet til døde af oprørere
• frem til april 2018 havde to baptistpræster, Latt og Seng, været fængslet i to år i Myanmar

Når syv ud af ti baptistpræster står overfor høj eller meget høj risiko for forfølgelse, skal baptister være meget mere bevidste om den tilspidsede situation og vise meget større engagement.

Syv ud af ti baptistpræster står overfor høj eller meget høj risiko for forfølgelse.

Hvad kan vi gøre i dag?

For det første må vi i år – 70 året for FN’s menneskerettighedserklæring – insistere på, at religionsfrihed er lige så vigtig som alle andre menneskerettigheder.

For det andet må vi fremme forskning, som påviser sammenhængen mellem religionsfrihed og et blomstrende samfund. Brian Grimm er pionér i en sådan forskning. Den indikerer, at et samfund med en vid udstrækning af religionsfrihed også har en stærk økonomi og større frihed i øvrigt.

For det tredje må vi fortsat engagere os i det offentlige liv med en modig og ydmyg tro. Vi må demonstrere, at vores tro motiverer os og forpligtiger os overfor samfundets trivsel. Vi må oplære den næste generation af baptister i vores værdier, også angående religionsfrihed. Og det er vigtigt at understrege, at baptisterne historisk set på unik måde har lagt vægt på religionsfriheden.

‘Rød onsdag’ den 21. november

Sæt rødt lys på kirken den 21. november i solidaritet med de forfulgte.

Desuden må vi dagligt bede for dem, der bliver forfulgt. Støt BWA generøst, fordi vi netop arbejder for at styrke religionsfrihed, hjælper dem, der møder udfordringer og bruger vores ytringsfrihed til at tale for dem, der oplever specifikke restriktioner.

Samtidig vil BWA i de kommende måneder fremhæve særlige muligheder for at stå sammen, bland andet ved eventet ‘Red Wednesday’ (Rød onsdag) den 21. november. Kirker er opfordret til at sætte rødt lys op på deres bygninger den dag for at øge opmærksomheden og stå sammen i solidaritet med dem, der lider.

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald

Find flere

Jeg husker, hvordan jeg havde det for to år siden, hvor jeg deltog i mit første møde i BWAs verdensråd. Jeg var rystet. Over stemningen. Over den mistillid, som var imellem deltagere i det møde. Jeg er utrolig glad over at kunne fortælle, at det er en helt anderledes oplevelse at deltage i BWA-mødet i disse dage. Der er en ny optimisme, som den nye generalsekretær Elijah Brown ikke mindst er medvirkende til. Han emmer af taknemmelighed og ydmyghed. Af gå-på-mod og kreativitet. Han kan tegne den vision, som skal få BWA ud af den økonomiske deroute, som verdensorganisationen har været ude i de sidste i hvert fald seks år. Og så har han kun været i tjenesten i to måneder!

BWA vil ‘fremme tilbedelse, fællesskab og enhed, lede i mission og evangelisation, reagere på mennesker i nød, forsvare menneskerettighederne og retfærdighed samt udvikle relevant teologisk refleksion.’

BWAid

En af årsagerne til optimismen er, at der gennem samtale er bygget bro over den splittelse, der truede omkring BWAid. Et nyt forum for alle baptist nødhjælps- og udviklingsorganisationer bliver skabt med BWAid’s kommende direktør som nøgleperson. Dermed kan BWA komme tilbage med fornyet styrke i et af de fem fokusområder. BWA vil ‘fremme tilbedelse, fællesskab og enhed, lede i mission og evangelisation, reagere på mennesker i nød, forsvare menneskerettighederne og retfærdighed samt udvikle relevant teologisk refleksion.’
For at kunne dette er det nødvendigt for alle medlemskirker – også vores – at øge støtten i hvert fald de næste to år. Det må vi diskutere, hvordan vi kan gøre.
Elijah har allerede fundet de første partnerskaber, som skal hjælpe BWA mere på banen. Torsdag morgen, når møderne er slut i dag onsdag, skal hele kontoret ryddes, fordi Dallas Baptist University har tilbudt at male og lægge nye gulvtæpper på. Der er ingen, der får lov til at ligge på den lade side i BWA med Elijah Brown som chef.

70 år for menneskerettighederne

Tirsdag aften deltog 150 baptister, heraf det meste af verdensrådet, i ”den første generalsekretærs-middag”. Aftenen var dedikeret 70 året for menneskerettighederne, og aftenens taler var ambassadør David Saperstein, der selv er reformeret jøde. Han har de sidste tre år været Amerikas ambassadør for International Religionsfrihed.
Han sagde bl.a. ”Der har aldrig været mere brug for de baptistiske værdier som religions- og samvittighedsfrihed. At kæmpe for det kræver, at vi vil acceptere meninger, som vi ikke deler. Ikke kun det, men også kæmpe for den andens ret til at være uenig med os. Uden den kamp bukker demokratiet under. Her har I som baptister en helt speciel rolle.”

Der har aldrig været mere brug for de baptistiske værdier som religions- og samvittighedsfrihed.

Billedet øverst i artiklen viser Lone Møller-Hansen mellem BWAs generalsekretær Elijah Brown tv. og præsident Paul Mzisa th.

Relateret

• 01. okt. 2023 - En europæisk vagthund og ven
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 03. jun. 2020 - En af de største danske baptister
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse
• 01. maj. 2020 - Erfaringer fra Hongkong

Find flere

De sidste 30 år har Cynthia Maung brugt på at opbygge en klinik for flygtninge og illegale indvandrere og hjælpe dem på mange andre måder. På Mae Tao klinikken behandles over 100.000 personer årligt og der fødes 2500 børn. For et år siden flyttede klinikken ind i nye bygninger kun fem kilometer fra den thailandske-burmesiske grænse. Burmesere kommer også gående over grænsen for at komme på hospitalet. Tidligere måtte de krydse en flod i små både. Nu er forholdene så de kan gå over broen – men stadig med risiko for at blive anholdt.

Cynthia Maung fik BWA, Baptisternes Verdens Alliances menneskerettighedspris ved BWAs årsmøde i Bangkok i juli 2017.

Seks frivillige

Bygninger, der huser pårørende til patienterne. Der serveres mad til patienterne og én pårørende – i alt 500 personer dagligt.

”I 1989 startede jeg med seks frivillige sundhedsarbejdere. I dag er der over 500 ansatte og frivillige, som arbejder på sundhedsklinikken og med at uddanne sundhedsarbejdere.

Der er et enormt behov for hjælp til de 300.000 migranter og illegale flygtninge, som bor i området omkring Mae Sot”, fortæller Cynthia Maung.

Mae Sot er den by i det nordlige Thailand, hvor klinikken ligger. Mindre end 10% af de burmesiske flygtninge er registrerede, og de registrerede lever under kummerlige forhold i syv flygtningelejre langs grænsen. De har meget begrænset bevægelsesfrihed, de har ingen jord, de kan dyrke og er derfor afhængige af hjælp udefra.
Det er lykkedes Cynthia Maung at opbygge den nye klinik med plads til 200 patienter og dertil lige så mange pårørende, fordi myndighederne har brug for aflastning af de offentlige sygehuse.

Lone Møller-Hansen besøgte den nye Mae Tao klinik og mødte Dr. Cynthia Maung.

Under radaren

”Vi går under radaren. Men vi kunne ikke godkendes som hospital, så derfor hedder det en klinik, og alvorlige tilfælde henvises til de omkringliggende hospitaler”, fortsætter hun.
Det standser ikke den driftige læge, at de ikke er godkendt. Hun har nu planer om nye bygninger ved siden af hospitalet, som skal bruges til uddannelsen af sundhedsarbejdere, sygeplejersker og læger. Der kommer et stort antal læger og lægestuderende fra hele verden hvert år og giver frivillig tid på klinikken.
På klinikken er bl.a. afdelinger for fødsler, børnesygdomme, underernæring, diarre, lungebetændelse og fysioterapi. Der kommer også patienter fra Burma, som er sårede efter at have trådt på landminer. Netop landminer er en af grundene til, at de mange flygtninge ikke kan vende hjem til deres landsbyer i Karen i Burma. Hver eneste dag bespiser hun og hendes medarbejdere 500 mennesker.
Malaria-tilfældene er nu stærkt reduceret – ikke mindst pga. Cynthia Maungs klinik. Tuberkulose, kræft og lignende henvises til de thailandske hospitaler, ligesom de ikke kan give medicin til nye hiv-patienter. De behandler i forvejen 50 patienter med den livreddende, men dyre medicin.

Vold i hjemmene

Et smugkik ind på barselsstuen på Mae Tao klinikken. Der fødes 2500 børn her hvert år.

Den lille, gråhårede kvinde med den stærke udstråling har også taget ansvar for et arbejde mod vold i hjemmene, som er udbredt blandt de illegale migranter. Hun og hendes mange medarbejdere arbejder i praksis med menneskerettigheder hvert eneste minut af dagen.
Cynthia Maungs arbejde støttes af kirker, internationale organisationer og individuelle donorer fra hele verden. Hun har tidligere modtaget adskillige priser og blev i 2003 udnævnt af Time Magazine til at være en af Asiens Helte.

Relateret

• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 05. aug. 2025 - Spare- og lånegrupper forbedrer livet for Burundis fattigste
• 26. maj. 2025 - Fra håbløshed til håb: Unge enlige mødres kamp for en ny fremtid

Find flere