Hvad skal man mene og gøre ved det? Skal man gøre noget i det hele taget, eller bare lade dem rase ud?

Man skulle måske overveje en modkampagne? Bus- og biografreklamer for kristendom og kirke? Hvad med at reklamere med billige begravelser og gratis sjælesorg? Eller skal ateisterne mødes med apologetik og filosofi?

Der er i virkeligheden kun et gensvar, og det er det samme, som vi skal give under alle omstændigheder: At tjene vores næste, handle retfærdigt, barmhjertigt og kærligt over for ethvert menneske – også ateisten.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 01. okt. 2026 - Gud orkestrerer liv
• 24. sep. 2026 - Mental oprustning
• 17. sep. 2026 - Det er ikke en selvfølge
• 10. sep. 2026 - Om kykloper og andre myter
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb

Find flere

Simon Nielsen Ørregaard

Ateistisk menneskesyn

Hvor kommer moral fra?

Som ateist får jeg ofte stillet det spørgsmål. Troende hævder typisk, at en moralsk standard må komme fra en autoritet, der står over mennesket. Ellers ville vi være ladt tilbage med jungleloven.

Nu findes ateister i mange forskellige udgaver, men jeg hører til dem, der sætter deres lid til videnskab og evidens (dvs. det, der er indlysende). Op igennem menneskets historie har det faktisk vist sig også at være en god metode til at udvikle en humanistisk etik. Et samfund kan simpelt hen ikke fungere, hvis ikke man overholder visse regler. Mord og tyveri er kontraproduktivt i forhold til et frit samfund med plads til alle.

Som ateist mener jeg, at alle mennesker er lige

Religionsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed. Den inkluderer retten til ikke at tro. I de lande, hvor religion har mest politisk magt, ser man typisk, at forskellige menneskerettigheder undertrykkes. Mennesket nedprioriteres i forhold til kollektivet. I et sekulært samfund er der inden for visse rammer plads til alle uanset deres overbevisning. I de tilfælde, hvor rammerne påvirker udøvelsen af religion, er det religionen, der må vige, da den ellers vil undertrykke andres friheder. I Danmark er det fx forbudt at omskære piger. Det skal ses som en beskyttelse af individet, der altid må komme før et kollektivs eventuelle krav.

Folk må tro, hvad de vil, men samfundet må indrettes efter virkeligheden.

Alle mennesker har lige værdi, men det har idéer ikke

Enhver påstand må tåle at blive hånet og direkte modsagt. Det indlysende er det civiliserede samfunds fundament. Traditioner kan aldrig vinde hævd på sandheden. Folk må tro, hvad de vil, men samfundet må indrettes efter virkeligheden. Her tæller fakta mere end følelser. Det kan lyde goldt, men det giver netop plads til værdier som kærlighed, glæde og kreativitet. Ligesom universet består mennesket mest af brint, ilt, kulstof og nitrat. Vi lever i kosmos, og kosmos lever i os. Dét er den chance, vi har fået til at yde vores bedste for fællesskabet.

Islams menneskesyn

Lydighed

Imam Abdul Wahid Petersen

Som muslimer ser vi grundlæggende, at verden består af to ‘dimensioner’. Der er Skaberen, og der er det skabte. Alt, som ikke er Skaberen selv, er skabt. Mennesket er en del af skabelsen, og da vi er skabt af Skaberen, skylder vi Ham alt. Vores liv, vores velstand, vores helbred og alt andet. Og vi skylder Ham først og fremmest lydighed. Så alt, Han befaler os, må vi efter bedste evne forsøge at leve op til.

Alle mennesker er skabt af samme Skaber, og alle er Adams børn. Skaberen har ved Sin vilje valgt at lade mennesker være opdelt i folkeslag og stammer, som det siges i Koranen. Ligeledes har Han valgt at give os forskellige tungemål og tilgange til Ham. Han kunne have skabt os alle med samme kulør, nationalitet, sprog, tro og så videre, men Han har valgt at gøre det anderledes. Profeten Muhammad, fred være med ham, sagde en gang, at ingen er oprigtigt troende, før han ønsker for sin bror, hvad han ønsker for sig selv. Nogle tolker det meget snævert til at betyde ‘bror i tro’, mens andre tolker det bredere til at betyde ‘bror i slægtskabet fra Adam’.

Forstår man det på den bredeste måde, betyder det jo, at vores forpligtelser er universelle. Altid at ønske det bedste for alle andre, og altid bestræbe sig på selv at være et ordentligt menneske, uagtet hvordan andre måtte opføre sig.

Forstår man det på den bredeste måde, betyder det jo, at vores forpligtelser er universelle.

En meget høj standard

Profeten Muhammad, fred være med ham, var kendt for altid at holde en meget høj standard. Han sagde selv, at hans mission – ud over at overbringe budskabet – var at forbedre menneskers karakter og adfærd. Derfor holdt han altid selv en meget høj standard, også når andre opførte sig skidt.
I Koranen står der, at mennesker alene er skabt for at tilbede Allah. Og der står, at vi skal tilbede vores Herre, for på den måde at opnå større inderlighed i vores forhold til Ham. Opnå større ydmyghed og dybere spiritualitet. Islam bygger mennesker. Mennesker bygger en bedre verden.

Kristent menneskesyn

Håb

Biskop Peter Fischer-Møller

Hvad er et menneske? Forfatteren til Salme 8 fandt svaret i skabelsesberetningerne. Mennesker er, som alt andet her i verden, skabt af Gud. Af jord fortælles det. Gud kaldte mennesket Adam – jordmennesket. Vi består af samme molekyler, som naturen omkring os. Den bibelske beretning og naturvidenskaben er enige om det. Men mennesket er mere end jord. Gud pustede livsånde i Adams næsebor, og han blev et levende væsen. Gennem sit åndedræt i vekselvirkning med alt andet levende. I gensidig afhængighed. Et organisk økosystem.

Men vi er mere end det. For mennesket er – som mand og kvinde – skabt i Guds billede. Vi har fået fantasi, følelser og forstand, så vi kan forholde os reflekteret til den verden, vi er en del af. Gennem sproget kan vi kommunikere og sammen i frihed påtage os et ansvar for hinanden og for skaberværket.

Mennesket på vrangen

Det lyder rigtig smukt. Men historien har også en bagside. I Bibelen hedder det syndefaldet. Mennesket er en synder. Det handler ikke bare om, at vi kommer til at gøre andre mennesker ondt. Det stikker dybere. Arvesynd er det blevet kaldt. At vi ikke kan lade være med at ramme ved siden af livets dybeste mening: At elske Gud af hele vores hjerte, sjæl og sind og vores næste som os selv.

Synd er ikke noget populært begreb. Heller ikke i kristne kirker. Vi vil hellere tale og synge om Guds kærlighed og menneskers udviklingsmuligheder. Men hver gang, mennesker prøver at se bort fra synden og kun tænke positivt, går noget alligevel galt. Og hvem fik det til at gå galt? Det var jo nok nogle af de andre. De anderledes. Som vi så kan gøre til syndebukke.

Godt og ondt kæmper stadig i sind og hjerte på os alle.

At bryde den onde cirkel

Det er kernen i et kristent menneskesyn: At den onde cirkel kan vi ikke selv slippe ud af. Én måtte bryde den for os. Det gjorde Jesus Kristus. Han afslørede os som syndere og brød med sin grænseløse kærlighed syndens magt. Han brugte sit liv på det. Han gav sit liv for at få os til at fatte det.
Godt og ondt kæmper stadig i sind og hjerte på os alle. Vi er på en gang retfærdige og syndere, siger Martin Luther. Det kan vi leve med, fordi vi har mulighed for at bede om tilgivelse og tilgive andre, hvad de har gjort mod os. Vi tør tro på Guds tilgivelse også dér, hvor dét, vi gjorde galt, ikke står til at rette op.

Derfor er overskriften over et menneskeliv i lyset af evangeliet: Håb. Håbet har sin grund i, at livet og verden ikke kun er i vores skrøbelige hænder, men også i Guds hånd.

Relateret

• 15. okt. 2026 - Når ingen beslutning er den rigtige
• 01. okt. 2026 - Gud orkestrerer liv
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden

Find flere

Daniel Toft Jakobsen, 40 år

• medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2015
• sekretariatsleder i Kristeligt Forbund for Studerende 2005-2011

For Dawkins at se ville verden være et bedre sted uden religion. Som troende menneske er jeg selvfølgelig ikke enig. Men jeg har på fornemmelsen, at flere og flere danskere deler Richard Dawkins syn på religion som noget grundlæggende skadeligt for menneskeheden. Og helt ærligt: Jeg kan godt forstå det.

Hvis jeg ikke selv var troende og udelukkende fik min viden om tro og religion fra medierne, ville jeg måske også ønske al religion hen, hvor peberet gror. For hører man positive historier om tro i medierne? Det hænder da, men oftere kædes religion sammen med konflikt, krig, terror, social kontrol, kvindeundertrykkelse etc.

Julegudstjenester, krybbespil og korset i Dannebrog accepterer de fleste, men troen på absolutte sandheder – og det at bygge sit liv på en bestemt tro – virker mærkeligt og skræmmende på mange. Men er danskernes syn på religion noget, vi troende skal bekymre os om? Ja, for hvis religionsforskrækkelsen får lov til at vokse yderligere, vil det få alvorlige konsekvenser for de rammer og vilkår, der gælder for tro og religion i samfundet.

Er danskernes syn på religion noget, vi troende skal bekymre os om?

Religion er en privatsag

Det synspunkt er allerede ved at udvikle sig til en form for moderne trosbekendelse. Hvis udviklingen fortsætter, kan det ende med, at religiøse symboler og aktiviteter forbydes på fx offentlige institutioner og skoler. Man kan også forestille sig, at religiøse foreninger og friskoler stilles dårligere end andre, fx med hensyn til offentlige tilskud. Det er heller ikke utænkeligt, at staten vil stramme grebet yderligere om de anerkendte trossamfund. Og sådan kunne man fortsætte.

Religion er godt for samfundet

Men hvordan kan vi give danskerne et mere nuanceret, sandfærdigt og forhåbentlig mere positivt syn på religion? For det første skal vi undlade at affeje religionsforskrækkelsen og religionskritikken som grundløs. Desværre er der historisk begået mange uhyrligheder i forskellige religioners navn, og det bliver der fortsat. Religionskritik er en essentiel del af et frit samfund, og vi skal lytte oprigtigt til kritikken.

Ikke mindst skal vi selv gå forrest i kampen mod religiøs ekstremisme. Det er aldrig OK at tvinge sin egen tro ned over andre. Vi, der er troende, skal blive endnu bedre til at værne om friheden for dem, der er anderledes end os selv – ikke mindst dem, der fravælger netop den tro, vi selv sætter højt.

Men først og fremmest skal vi komme ind i kampen om, hvilke historier medierne fortæller om os. Ind i kampen om, hvilke rammer og vilkår politikerne giver os. Ind i kampen for vores ret til at være synlige som dem, vi er – også i det offentlige rum.

Religionskritik er en essentiel del af et frit samfund, og vi skal lytte oprigtigt til kritikken.

Troende bidrager positivt

Tro og religion bidrager med utrolig meget godt i det danske samfund. For det enkelte menneske giver tro i høj grad livet indhold, mening og retning. Det kan ellers være en mangelvare i vores relativt materialistiske samfund. Samtidig bidrager trossamfund og trosbaserede organisationer med vigtigt socialt og kulturelt arbejde. Sådan har det altid været.

På Christiansborg burde vi være begejstrede og taknemmelige for religion – og mindre forskrækkede end tilfældet er. Der er tendenser til religionsforskrækkelse på Christiansborg og i samfundet. Det kommer vi ikke udenom. Og i et religionsforskrækket samfund kan det være fristende som troende at gemme sig selv en smule væk. Den, der lever skjult, lever godt, siger man.

På Christiansborg burde vi være begejstrede og taknemmelige for religion – og mindre forskrækkede end tilfældet er.

Vi behøver aktivt modspil

Men hvad nu, hvis religionsforskrækkelsen skyldes, at for mange udelukkende får deres viden om religion fra medierne? Og at for få har familie eller venner, som er åbne om deres tro? Måske er det tid til at ‘springe ud’ og fortælle åbent om troen? Både det i vores tro, som flertallet i befolkningen måske vil undre sig over, og det, som helt åbenlyst bidrager positivt til samfundet.

Måske har vi levet for skjult – og bildt os ind, at det var godt?

Men i et potentielt religionsforskrækket samfund er der ikke brug for, at de troende skjuler sig. Der er brug for troende – også i det offentlige rum, i medierne, på arbejdspladsen osv. Ellers vil de negative historier få lov til at stå for sig selv. Den, der lever skjult, lever ikke nødvendigvis godt. Religionsforskrækkelsen skal have et aktivt modspil!

Relateret

• 01. sep. 2024 - Når kirken løfter
• 06. jun. 2024 - ”Vær stille og kend at jeg er Gud”
• 15. apr. 2024 - Religiøse ledere har fokus på organdonation
• 28. dec. 2023 - Er der en voksen til stede?
• 15. aug. 2023 - Pengene fylder for meget

Find flere

Humanistisk Samfund er en forholdsvis ny organisation i Danmark, stiftet i 2008. Den humanistiske bevægelse er både europæisk og global. Humanistisk Samfund er medlem af European Humanist Federation og International Humanist and Ethical Union.

‘Humanisme’ er et begreb, vi ikke har patent på. Det bruges også af religiøse grupper, især her i Grundtvigs fædreland. I Humanistisk Samfund bruger vi det i den sekulære, ikke-religiøse betydning, hvor begrebet betegner den grundopfattelse, at ethvert menneske er ansvarligt for sine egne handlinger og for at fylde sit liv med mening. Som mennesker er vi en del af den evolutionære udvikling, men der er ingen forudbestemt mening med tilværelsen.

I det humanistiske verdensbillede er der derfor ikke noget udenfor mennesket, men der er i høj grad noget mellem mennesker; fællesskab og ansvar for fællesskabet har en stor betydning. Det humane i humanismen er ikke et egocentreret fokus på det enkelte individ. Vi har en del til fælles med religiøse organisationer, idet vi tillægger samværet mellem mennesker mening. Vi mener, at vi i fællesskab kan gøre verden bedre – og vi har et ansvar for at gøre det, både for vores egen og for kommende generationers skyld.

Konfirmation

Udførelsen af sekulære humanistiske ceremonier er en stor del af Humanistisk Samfunds virke. Mennesker har brug for at markere og højtideligholde vigtige milepæle i livet i fællesskab. Det kan være fejringen af et nyt liv i verden, af overgangen fra barndom til ungdom eller af, at man har valgt at binde sig til et andet menneske. Det kan også være sorgen over at have mistet én, man holder af. Vi tilbyder derfor navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse for vores medlemmer. Konfirmation er vores mest populære ceremoni, og antallet af konfirmander er næsten tidoblet fra den første konfirmation i 2011. Der var 12 i 2011, i 2016 er der 100 tilmeldte til konfirmation.

Det eneste liv vi har

Kritikere af den sekulære humanisme mener, at det gør livet meningsløst, hvis døden er endelig. Men for os er det lige omvendt: Vi har en ekstra forpligtigelse til at gøre livet meningsfyldt, netop fordi det er det eneste, vi har. Humanister kan finde mening og glæde både i det menneskelige fællesskab og i den kultur, vi alle er en del af med musik, litteratur, natur, kunst og videnskab.

Ingen evige sandheder

Videnskabelig metode og kritisk tænkning er de bedste redskaber til at opnå viden om verden og om vores eksistens, men ingen videnskabelige teorier eller resultater er evige sandheder. De må altid være genstand for kritisk granskning. Historien har vist, at verdensbilleder og verdensforståelse kan forandres ganske drastisk uden at blive mindre virkelige af den grund.

Som humanistisk organisation er vi ikke modstandere af religion eller tager afstand fra almindelig religiøs praksis. Vi samarbejder gerne og har mange gode samtaler med religiøse organisationer. Vi arbejder først og fremmest for retten til at vælge sit eget livssyn og for ligestilling af livssyn – på samme måde som mange religiøse organisationer. Derfor går vi også principielt ind for adskillelse af kirke og stat. Intet livssyn skal have særlige privilegier, men alle skal behandles lige.

Humanister opfatter mangfoldighed som en berigelse og er imod diskrimination på grund af tro, etnisk oprindelse, race, national eller social status, køn, alder eller seksuel orientering. Grundlæggende for vores menneske- og verdensopfattelse er artikel 1 i Menneskerettighederne: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Relateret

• 15. okt. 2026 - Når ingen beslutning er den rigtige
• 01. okt. 2026 - Gud orkestrerer liv
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden

Find flere