Læs mere om børn, tro og hverdag med Gud på Anne Thompsons hjemmeside:
http://digogmigogvitro.dk 

5 ting du IKKE skal sige til en børneleder:

– Børnene er jo kirkens fremtid

Børnene er i høj grad en del af fremtiden. Men de børn, der allerede er en del af menigheden, er også en del af nutiden. Børn skal ikke gemmes væk, indtil de bliver gamle nok til at tages alvorligt, er nyttige eller har nået et bestemt udviklingsmæssigt stadie. Studier viser, at børn, der ikke er en del af menighedens nutid, heller ikke bliver en del af fremtiden.

– Bare spil noget rundbold eller sæt en DVD på, der skal jo ikke så meget til

Rundbold og film kan være godt, lige som fri leg også kan være på sin plads for børn. Men ikke altid og ikke kun. Børn har også store spørgsmål og åndelige behov, der har brug for tid og plads til at blive taget alvorligt. Og hvor voksne stemmer med deres fødder og bliver væk næste gang, du skal holde en dårlig prædiken eller bare lukker ned, så giver børn udtryk for, at de keder sig eller ikke forstår det, du siger, med det samme. Det betyder, at forberedelse er en væsentlig del af en børnemedarbejders opgave. Af samme grund vil de fleste børnemedarbejdere også gerne støttes med bøn, samtale, ressourcer og kurser, så de kan gøre deres arbejde så godt som muligt.

Af samme grund vil de fleste børnemedarbejdere også gerne støttes med bøn, samtale, ressourcer og kurser, så de kan gøre deres arbejde så godt som muligt.

– Det behøver jo ikke ligne en børnehave

Mange menigheder er udfordrede med ikke at have lokaler til at lade et lokale være børnenes alene. Men leg med tanken: Hvis lokalerne de voksne bruger ikke måtte bære præg af det, de skulle bruges til – hvordan ville det så være?

Ofte (ikke altid, men ofte) er børnenes lokaler, udstyr og legetøj ikke så højt prioriteret som de voksnes eller de unges. Det kan der være mange grunde til. Men overvej det signal det sender til børnene om deres værdi og om hvem Gud er, at deres lokale er koldt, grimt, dårligt indrettet eller ikke passer til dem?

– Vi har lige ændret …

Ofte er de, der arbejder med børn i en menighed – det være sig børnekirke eller børneklub – ikke en del af menighedens ledelse. Nogle gange bliver de heller ikke taget med på råd, når der træffes beslutninger om ændringer af ansatte, lokalefordeling eller placering af programmer. Heller ikke selvom disse kan have stor betydning for netop børnene. Inddrag dem, der ved noget om børnene, så børnenes perspektiv bliver en del af overvejelserne omkring større beslutninger i menigheden.
Alene den grund, at 60-80% af kristne første gang oplevede Guds kærlighed som børn, skulle være motivation nok til at tænke børnene med ind i menighedens mission og liv.

Men der er meget, børn kan tage del i på deres egne præmisser, fordi de intuitivt erfarer storheden, mysteriet og nærværet i livet med Gud nu og her.

– Børnene forstår det jo ikke alligevel

Dette argument bruges ofte i forbindelse med nadver, dåb, gudstjenester eller større ting i menigheder. Nej, børnene forstår sandsynligvis ikke betydningen af Jesus’ soningsoffer på korset. Og slet ikke, hvis det er de ord, de voksne bruger. Men gør du? Kan du redegøre for nadverens betydning i den kristnes liv? Kan du forklare, hvordan Guds kærlighed er virkelig i din hverdag? Nej, og det er helt okay. Det kan børn heller ikke, men det betyder ikke, at de ikke kender Gud, ikke kan erfare eller lytte til Helligånden eller ikke kan være levende kristne på deres alder.

Der er naturligvis forskel på, hvad børn og voksne kan og skal tage ansvar for. Men der er meget, børn kan tage del i på deres egne præmisser, fordi de intuitivt erfarer storheden, mysteriet og nærværet i livet med Gud nu og her.

Til gengæld må du gerne:

– sige højt, at det er dejligt, børnene er med ved gudstjenesten

Børn er urolige, nysgerrige, umiddelbare og kan være højlydte. Sådan har Gud skabt dem. Mange steder er børn med i den første del af en gudstjeneste sammen med resten af menigheden. Nogle gange er der gudstjenester, hvor alle bliver sammen. Forældre kan få stress af strenge blikke, og nogle bliver helt væk fra kirken af frygt for skæld ud fra andre kirkegængere. Det ødelægger forældrenes forhold til kirken, men det kan også ødelægge børnenes.

Giv udtryk for, at det er dejligt, at din menighed er levende. (Også selvom du blev forstyrret.) Glæd dig over, at I er med til at vise børn og forældre, at Guds kærlighed går på kryds og tværs af forskellige generationer.

– tale helt almindeligt og forståeligt

Til gengæld er de gode til at stille spørgsmål og forholde sig til det, du fortæller, som noget, der har konkret betydning for dem.

Børn i menigheden er en storartet mulighed for at blive helt skarp på forkyndelsen – for hvordan kommer dit budskab til at give mening på helt almindeligt sprog på en måde, så alle forstår det? Børn forstår sjældent store ord. De kan også have svært ved at følge indviklede forklaringer eller billedrige sammenligninger.

Til gengæld er de gode til at stille spørgsmål og forholde sig til det, du fortæller, som noget, der har konkret betydning for dem. I virkeligheden har mange voksne også lettere ved at følge en prædiken eller andagt, der er er kort, konkret – og måske endda sjov.

– give din børnemedarbejder lov til at tage på kursus

Der findes gode kurser rundt omkring. Hjælp dem, der arbejder med børn i din menighed, med at finde gode kurser, komme med i netværk eller at få nye bøger ikke bare om koncepter og programmer, men om børns tro, åndelige udvikling og teologi om børn i kirken. Det klæder lederne på og giver dem lov til at vide og forsvare børnene som en del af menigheden.

– blive gode venner med et barn eller to i menigheden

Børn har brug for voksne for at blive en del af en menighed – også flere end deres egne forældre og børnekirkens/klubbens ledere. Lær et barn at kende. Lyt til dets spørgsmål. Forsøg at besvare dem eller lad dig forundre sammen med barnet. Måske er der noget, du kunne lære af barnets erfaring, spørgsmål eller umiddelbarhed? Tag et barn under armen, når det er din tur til at stå for kaffen, samle penge ind eller byde velkommen i døren. På den måde er du med til at lære barnet, hvordan kirkens tjenester ser ud, og du er med til at vise det vejen ind i kirkens fællesskab. Børn både vil og kan være gode venner og have reel betydning for et fællesskab.

Måske er der noget, du kunne lære af barnets erfaring, spørgsmål eller umiddelbarhed?

-huske, at børns tro også er vigtig og betydningsfuld

Kan du huske, hvad du spekulerede over som barn? Hvad du drømte om eller var bange for? Det var garanteret ikke småting. Sådan er det også for børn i dag. Børn har store og spændende indre liv. De kan kende Gud og leve sammen med ham i deres hverdag. Deres åndelighed er med andre ord lige så farverig og nuanceret, som voksnes er det. Derfor kan voksne også lære af børnene. Derfor er det også vigtigt, at vi er kirke for og sammen med dem. Nu.

Så næste gang du ser én, der har børnekirke, klub eller noget andet med børn i din menighed – så giv dem et klap på skulderen, tak dem og hjælp dem med at støtte op om børnenes plads i din menighed!

Dette indlæg er med tilladelse fra Anne Thompson lånt fra hendes blog:  http://digogmigogvitro.dk/2018/09/5-ting-du-ikke-skal-sige-til-en-boerneleder/

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere

Anne Thompson

• præst i Metodistkirken
• redaktør af Metodistkirkens blad Himmel & Jord
• har hjemmesiden http://www.digogmigogvitro.dk
• arbejder i en børnehave

Godly Play begynder også så småt at blive kendt i en større kreds – og med god grund. Det er et forsøg på at forene det, vi ved, om hvordan børn lærer, med det, vi gerne vil videregive, nemlig en levende relation til Kristus. Godly Play bygger først og fremmest på en forståelse af, at Bibelen var tænkt til fortælling og oplæsning og ikke som trykt tekst. Dernæst bygger Godly Play på en tilgang til børn, der viser stor respekt for det liv og de spørgsmål, børnene kommer med til Bibelen. Derfor findes der ingen endelige konklusioner, men en række spørgsmål til samtale og refleksion. Endelig bygger Godly Play på en enorm tillid til virksomheden i Guds ord og Helligåndens arbejde i det enkelte menneske.

Oprindeligt var det børn, Jerome Berryman arbejdede med, da han lavede materialerne og tankerne bag Godly Play, men jo mere principperne og konceptet har bredt sig, jo tydeligere er det blevet, at hele tilgangen ikke bare er gavnlig for børn. Ældre med demens, handicappede, børn med særlige behov og helt ‘almindelige’ voksne har også glæde af Godly Play.

Er det vigtigt, hvordan vi gør plads til børnene hos os i kirken?

For nogle virker Godly Play uoverskueligt, fordi det kan se ud, som om det er nødvendigt at investere eller lave en række bestemte materialer for at kunne få glæde af konceptet. Derfor får du her tre principper fra Godly Play, du kan begynde at bruge med det samme – ikke bare i arbejdet med børn i kirken, men også til dit eget åndelige liv alene eller sammen med din familie.

Børn er allerede på vej

Det første princip handler om at blive bevidst om, hvordan vi ser på barnet. Det er let at komme til at snakke om børn, som om de er helt adskilt og anderledes end voksne: Som om Gud opfører sig anderledes, når han har med børn at gøre, end når han har med voksne at gøre.

Det er værd at fundere over, om du mener, et barn allerede ved noget om livet, om Gud, om retfærdighed, kærlighed og så videre? Er det den voksnes opgave at lære barnet om livet, eller er det vores opgave at give redskaber til at håndtere livet gennem kristendommen? Påstanden i Godly Play er, at børn fra en ganske ung alder kender til uretfærdighed, kærlighed, tanker om liv og død –og at barnet derfor allerede grubler over eksistentielle spørgsmål.

Det er rigtigt, at børn – og voksne – måske ikke forstår eller kender alle bibelhistorier, geografien i Det Gamle Testamente eller de korrekte ord for frelse, retfærdiggørelse og nåde. Men det betyder ikke, at de ikke kan have oplevet Guds kærlighed, eller at de ikke kan have en dyb længsel efter eller erfaring af Jesus’ venskab.

Godly Play mener, at børn kender de eksistentielle rammer for tilværelsen, men har brug for at høre om kristendommens svar på, hvordan vi bedst lever indenfor de rammer.

Børnene og du går på samme vej

Det andet princip hænger tæt sammen med det første. Godly Play opfordrer til, at vi som voksne husker, at vi måske nok ved mere om livet og måske også har større erfaring med livet sammen med Gud, end (mange) børn har, men at børnenes åndelighed og tro kræver lige så stor respekt, som de voksnes.

Børnenes åndelighed og tro kræver lige så stor respekt, som de voksnes.

Denne forståelse har stor betydning for, hvordan vi møder et barn: Er det vigtigt, hvordan vi gør plads til børnene hos os i kirken? Er deres spørgsmål og overvejelser værd at lytte til? Er indholdet i børnekirken eller andagten til børnenes klub noget, der skal bruges tid og ressourcer på at planlægge?

Hvis børns tro er lige så vigtig som voksnes, er det ikke nok, at vi er gode til at komme på idéer til sjove lege eller gode krea-idéer. Det er godt, men det er ikke sikkert, det er at tage børnenes åndelighed og tro alvorligt nok. Det er værd for os, der har med børn at gøre, at sætte os ind i de tanker, forskning og opdagelser, der bliver gjort om børns indre liv, fordi det kan gøre os meget bedre i stand til at gå sammen med børnene.

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler tilbyder kurser i Godly Play: http://www.godlyplay.dk.

Åbne og undrende spørgsmål skaber refleksion

I Godly Play er der altid tid efter bibelhistorien til at reflektere sammen. Her stilles helt åbne spørgsmål, og den voksne giver ingen svar. På engelsk starter spørgsmålene altid med: ’I wonder …’. Det oversættes bedst til ’Gad vide …’ eller ’Jeg under mig over …’. Formålet er ikke at finde frem til et facit for at tjekke, om børnene nu har hørt efter, men derimod at undersøge, hvilken betydning historien kan have for barnet i dag.

Er det den voksnes opgave at lære barnet om livet, eller er det vores opgave at give redskaber til at håndtere livet gennem kristendommen?

Til børn stiller vi ofte spørgsmål, der kun har et rigtigt eller et forkert svar. Nogle gange er det på sin plads, men hvis det er det eneste, vi gør, lærer børnene ikke, hvordan de læser Bibelen, så den bliver et sted, de kan finde forbindelse til Gud. Vi kommer let til at give det indtryk, at livet med Gud handler om rigtigt eller forkert, og ikke om at leve et helt liv sammen med Gud.

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”

Find flere

Anne Thompson

• præst i Metodistkirken
• redaktør af Metodistkirkens blad: ‘Himmel & Jord’
• har hjemmesiden digogmigogvitro.dk
• arbejder i en børnehave

Tanken om helliggørelse indebærer, at mennesker ved at tage ansvar for deres åndelige liv og deres egen livsførelse kan samarbejde med Gud, så det bliver muligt for Helligånden at forandre mennesket til større lighed med Gud. Men kun lighed i kærlighed, ikke i visdom, ufejlbarlighed, almægtighed eller andre af Guds karakteristika. Derfor kaldes helliggørelse også for ‘fuldkommenhed i kærlighed’.

I følge tanken om helliggørelse er målet for vores liv ikke at blive lykkelige, men at blive kærlige eller gode. Ønsker du et liv i udvikling rettet mod Gud, er tanken om helliggørelse en perle, der er værd at kigge nærmere på.

Kærlighed, der fortrænger synden

Fuldkommenhed i kærlighed betyder, at kærligheden optager så meget plads i dig, at der kun er kærlighed som bevæggrund for tanker, ord og handlinger. På engelsk er udtrykket ‘love excluding sin’: ‘Kærlighed, der fortrænger synden’, så vi bliver fornyet og kommer til at ligne Gud.

Billedet, som bruges til at illustrere det, er et glas, der først er fyldt med olie. Hvis man så hælder vand i glasset, vil olien flyde ovenpå vandet, og efterhånden som vandet fylder glasset, vil olien gradvis flyde ud over glassets kant. Til sidst vil der ikke være andet tilbage i glasset end vand. Vandet har fortrængt olien. På samme måde vil Guds kærlighed lidt efter lidt fortrænge synden i vores liv, hvis vi giver den lov. Guds kærlighed vil fordrive al synd fra vores tanker, handlinger og motiver.

Det er vigtigt at huske på, at syndfri i denne forståelse kun gælder den synd, du selv begår. Ingen af os bliver fri for den oprindelige synd, der gjorde verden skæv efter det, vi kalder syndefaldet. Uanset hvor åben du er for Gud, vil det ikke ændre på, at din tilværelse her er med til at forurene eller undertrykke andre. Det er ‘kun’ den personlige synd, vi kan blive fri af.

Derfor er vi nødt til at samarbejde med Guds Helligånd, hvis vi skal blive fuldkomne i kærlighed.

Det er også vigtigt at forklare, at syndfri hverken betyder fejlfri eller ubegrænset. Som menneske bliver du både sulten og træt, du kan ikke overkomme alting, og det er ikke muligt at være flere steder på én gang. Fordi vi er begrænsede, vil vi begå fejl. Kun Gud er ufejlbarlig. Det bliver – desværre – stadig muligt at såre andre mennesker i god tro.

Helliggørelse er Guds værk

Det er Guds ånd, der arbejder i os. Derfor er vi nødt til at samarbejde med Guds Helligånd, hvis vi skal blive fuldkomne i kærlighed. En enkel rettesnor af John Wesley for at være åbne for Gud er at undgå det onde, gøre det gode og holde os nær ved Gud.

Deres måde at tænke hellighed på var praktisk og egentlig let at gå til.

For at være nær Gud taler man i metodismen om de fem nådemidler: At bede, at læse Bibelen, at faste, at deltage i gudstjeneste og at gå til nadver. Vi undgår det onde ved at lade være med at gøre det, som vi ved, skader os selv eller andre. Det gode gør vi ved at tage os af andre og vise barmhjertighed.

Hellighed i praksis

Metodisterne mente oprindelig, at det var nødvendigt uge efter uge metodisk at søge Gud, undgå ondt og øve godt. Deres måde at tænke hellighed på var praktisk og egentlig let at gå til. Samtidig er det krævende, fordi det ofte er at gøre de små ting til dagligt, der kræver mest af os. Det er lettere at gøre store ting en gang imellem end at gøre en lille ting hele tiden.

Tanken om helliggørelse giver os ansvar for vores egen livsførelse; det er ikke lige meget, hvad vi gør, eller hvordan vi plejer vores tro. Sammen med Gud kan du forandre dig. Du kan få det bedre, blive bedre, leve et mere fuldt og helt liv i Guds kærlighed.

Læren om, at det er muligt at blive fuldkommen i kærlighed på denne side af himlen, er fantastisk, fordi den fortæller, at Gud både kan og vil gribe ind i vores almindelige menneskeliv, så synden må flytte sig for kærlighedens magt.

Relateret

• 06. jul. 2017 - Tre principper fra Godly Play
• 13. mar. 2017 - Flyt dig!

Find flere