Lyt til artiklen her:

Strikkefællesskabet mødes én tirsdag aften om måneden. Man samles om et fælles projekt: At strikke “små bamsevenner” – små strikkede dukker eller bamser – som kan skabe glæde hos børn, der skal med ambulancen eller har pårørende, som skal med ambulancen.

“Bamsevenner” fra Nørresundby

Samarbejde med virksomheden PreMed

Et fint samarbejde er indgået med iværksættervirksomheden PreMed, som udleverer disse lommevenner til børnene. De ser glæden og den tryghed, det giver børnene at få sådan en lille gave, når situationen ellers ikke lige er så rar.

Mange forskellige deltagere

Da Strikkefællesskabet mødtes første gang i september 2023, kom der 21 kvinder i forskellige aldre. Nogle fra andre kirker i byen, andre som kendte én fra kirken eller synger i kirkens gospelkor.

Der kom endog to fra Ukraine, så sprogkundskaberne kom på prøve i forhold til at forklare strikketeknikken på engelsk. Siden er der bl.a. kommet en kvinde, som for nyligt er flyttet til byen. Hun er glad for at strikke, så da hun så en plakat om Strikkefællesskabet i en af byens butikker, ja, så var det jo en god måde at få et nyt netværk på.

Målet var på plads

De tre initiativtagere, Ellen Stærkind, Inger Kjelgaard Quortrup og Annette Læssøe, lancerede idéen om bamsevenne-projektet og sagde lidt i sjov, at “hvis vi når 100 ”bamsevenner” inden jul, ja, så vil Strikkefællesskabet også køre videre efter jul.”

Der strikkes “bamsevenner” på livet løs

250 ”bamsevenner” inden jul

Der er vist ingen tvivl om, at fællesskabet fortsætter, for til jul var der strikket flere end 250 små ”bamsevenner!” Der er blevet strikket og monteret ”bamsevenner”, både når man er sammen og også mellem møderne.

Bamserne er lige så forskellige, som vi er som mennesker, og det er i øvrigt ikke et krav, at man skal strikke bamser for at være med i Strikkefællesskabet. Man må gerne tage sit eget håndarbejde med – eller man kan hjælpe med at fylde og montere bamserne.

Møderne begynder med en kort andagt og en bøn. Herefter går snakken livligt, mens strikkepindene klirrer. En deltager fortalte, at hun kunne nå at strikke det meste af en bamseven, mens hendes mand tilberedte aftensmaden.

Torben Rold fra virksomheden PreMed er på besøg for at hente “Bamsevenner”

Besøg fra PreMed

I begyndelsen af januar var områdechef Torben Rold fra PreMed forbi for at hente alle de mange fine og forskellige bamsevenner, så de kan komme til at sprede glæde hos børnene.

Fra Strikkefællesskabet lyder det: ”Vi håber, at bamsevennerne må sprede samme glæde, som vi har haft ved at strikke dem!”

Hvis du vil vide mere om Strikkefællesskabet i Baptistkirken Nørresundby|Vodskov, er du velkommen til at kontakte Ellen Stærkind på e-mailadressen ellen@staerkind.dk

Læs mere om Strikkeklubben i Købnerkirken

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Kendetegnet på baptistmenigheden i Ringsted er et åbent og trygt fællesskab, hvor Helligånden og Kristus viser vejen frem. Ringsted Frikirke hviler nemlig i deres karismatiske grundlag og den femfoldige tjeneste, som de ser mange eksempler på i Bibelen, og som de tillidsfuldt jævnligt deler med hinanden.

Flere omdannelser

Forbøn, vidnesbyrd og profetiske ord har spillet en meget stor rolle fra menighedens etablering som husmenighed i 1999 med rødder i Midtsjællands Baptistkirke. I 2004 kunne menigheden officielt kalde sig Baptistkirken i Ringsted – med eget motorcykelværksted og tilhørende villa. Det blev ombygget af frivillige ildsjæle. Værkstedet blev til kirkesal, og villaen blev til to lejligheder, hvor medlemmer, som også varetager viceværtrollen, lejer sig ind med glæde.

Folk kan mærke Guds kærlighed, når de træder ind i kirken.

Som så mange andre baptistmenigheder oplevede de også nogle bump på vejen. De erfarer dog, at ”de er kendt for kærlighed til andre mennesker”, og at ”folk kan mærke Guds kærlighed, når de træder ind i kirken”. Præsten, Kenneth Abildskov, fortæller mange eksempler på, at både enkeltpersoner og menigheden oplever, at kærligheden og tilliden baner vej for mange nye forbindelser, og at profetiske udsagn giver et stort håb til fremtiden.

Den lille, men trofaste menighed deler frit nådegaverne for at fremme åbenhed, tryghed og Helligåndens medvirken til at holde dem fast i at gå ’Sammen på Vejen’.[1] De drømmer om, at kirken kan have aktiviteter alle ugens syv dage, hvor bibellæsning, forbøn og samtaler kan nå endnu flere mennesker.

Åbenhed, tryghed og Helligåndens medvirken til at holde dem fast i at gå ’Sammen på Vejen’.

Kirkens liv

Lige nu er der liv i huset fem ud af syv dage i form af fællesspisninger, Familienetværk med Blåkors, Q-net med Røde Kors, interne kurser, foredrag og dialoggrupper som ’Trosliv’, ’Bøn og Bibel’ og med ALPHA-kursus og bibelstudier på vej. ”Det er en lille kirke med et stort hjerte med fællesskab og mange aktiviteter”, siger kassereren, Kirsten Bregendahl. Et lille lovssangsband leder både nyere lovsange og ældre salmer under de almindelige gudstjenester, mens kirkens mange samarbejdspartnere også inspirerer til aktiviteter, hvor man kan ’lege med Gud’ – fx bevægelses-gudstjenester med poster og ’Børn og Tro’-arrangementer. Alt dette lykkes, fordi menigheden bakker meget op.

Kirkelig dialekt

Kenneth Abildskov fortæller begejstret om, at der flere gange ’blev talt over kirken’ om en kommende vækst, men jeg havde brug for en oversættelse af denne karismatiske kirke-dialekt. Det betyder, at flere har modtaget et profetisk billede eller ord under forbøn for menigheden, som de derefter delte med menigheden.

Det er en lille kirke med et stort hjerte med fællesskab og mange aktiviteter.

Til denne kirkelige dialekt hører også anvendelsen af forbøn og kundskabsord, når personer skal indsættes i ledelsen. Kenneth fortæller, at ’der blev talt ind i mig’, da han og hans kone, som er lovssangsleder, fik et ord fra Helligånden om, hvor og hvordan Gud ønskede, de skulle tjene. Menigheden har en meget åben holdning til indsættelse af ledelse og teamledere. Det afgørende er her, hvem de oplever, der ’er blevet kaldet til det’. Denne proces foregår i overensstemmelse med vedtægterne, der tager afsæt i skabelonen fra BaptistKirken, og hvor valgreglerne er med som rettesnor. Men de har endnu ikke været nødvendige at håndhæve, fordi alle referater og regnskab er åbne.

Jeg er blevet lidt klogere i dag på, hvor brogede og forskellige danske baptistmenigheder er – samtidig med, at vi kan og vil stå sammen under BaptistKirken, netop fordi menigheden er den øverste magt. Set i lyset af udbredelsen af de store karismatiske vækkelsesbevægelser over hele kloden er det ikke underligt, at den eksplosive vækst af en tilpasningsduelig bevægelse med en atypisk ledelsesstruktur også er nået til baptisterne på Sjælland.[2]

[1] Se https://ringstedfrikirke.dk/

[2] ”Da ildtungerne ramte jorden”. Kristeligt Dagblad. 16-08-12. https://www.kristeligt-dagblad.dk/id%C3%A9-tanke/da-ildtungerne-ramte-jorden

Relateret

• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale

Find flere