Lyt til artiklen:

Forud for synoden havde flere baptister på deres sociale medier givet udtryk for nervøsitet i forhold til både udfald og tone i diskussionen. Bekymringspunktet var diversitet. Debatten på synoden viste også, at netop dette punkt gav anledning til de største meningsforskelle. Flere formuleringer var i spil undervejs. Til sidst valgte ledelsen at udelade ”punkt 4C” til fordel for en proces over de næste 18 måneder, med mulighed for bredt at diskutere bibelsyn og -tolkning.

Lyttegruppe (Foto: Jørgen Johansen)

”Punkt 4C”

Indtrykket efter de tre lederdage var, at kun et enkelt punkt i forslaget til værdier for alvor skabte uenighed. Det handlede om ”punkt 4C”: ”Derfor vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.”

Det var i høj grad ordet ”seksualitet”, der gav anledning til debat. Men også behovet for overhovedet at nævne eksempler, ”vi alligevel ikke kan gøre noget ved” blev diskuteret: Et indlæg pegede på, at LGBTQ-personer ofte er udsat i kirkelige fællesskaber, og derfor har brug for at vide, at de er velkomne – også på nationalt plan.

Talekø! (Foto: Jørgen Johansen)

Enkelte indlæg tog udgangspunkt i bibelens ord om at leve i syndige forhold. De blev imødegået med andre bibelord om, at det ikke er os men Herren, der skal fælde dom. Og det ikke nu, men først på den yderste dag. Valget og brugen af bibelcitater i debatten understregede en udfordring, som flere pegede på: At vores uenighed om ”punkt 4C” ikke handlede om tidsånd og ”wokeness,” men om vores grundlæggende bibelsyn.

Læs værdierne

Her kan du hente værdierne (pdf-fil), som de blev tiltrådt af synoden ved afslutningen.

Undervejs blev mindst fem forskellige udgaver af ”punkt 4C” diskuteret. Mandag formiddag stod det klart, at ledelsen erstattede teksten med tre prikker! Begrundelsen, som synoden senere tiltrådte, var: ”… dette punkt kræver mere arbejde og flere samtaler, omend at vi som kirkesamfund er enige om, at ’at vi vælger og engagerer mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres nådegaver og kvalifikationer’, men ikke er enige om, hvad det betyder.”

Samtalerne skal føres på ”åbne læredage inden for 18 måneder, hvor flere stemmer kan arbejde seriøst og åbent med emnet om LGBT-personers ledelsesansvar samt om velsignelse af ægteskab mellem to mennesker af samme køn.”

Bodil Højbak Møller, Christian Bylund og Vibeke Dalsgaard (Foto: Jørgen Johansen)

Processen

Processen på synoden sikrede involvering og taletid til alle synodens deltagere. Lørdag eftermiddag gennemgik ledelsen værdierne og fortalte om baggrunden. Alle deltagere fik mulighed for at samtale i “lyttegrupper”:  Du taler, vi andre lytter – vi reflekterer over dine ord, du lytter – vi samtaler om alt det sagte. Sidst på dagen fik hver lyttegruppe to minutters afmålt taletid. Under tilbagemeldingen var deltagerne udstyret med “tilkendegivelseskort”: Er du enig med taleren? Hold diskret dit orange kort op foran brystet. Er du uenig: Brug det blå kort. Kan du ikke bestemme dig? Hold begge kort op! Kun podiet kan se, hvad forsamlingen mener. Søndag havde ledelsen bearbejdet de mange forslag til ændringer. Et nyt udkast til værdier lå klar til diskussion i plenum. Endnu engang kom ledelsen på overarbejde: Mandag formiddag lå et endeligt dokument, som synoden kunne tiltræde.

Præsterne

Ud over ”punkt 4C” var det især punktet ”Præster”, der gav anledning til spørgsmål og debat. Under dette punkt var ledelsen tydelig om, at det fortsat er menighederne, der vælger præcis de præster, de ønsker. Der var generel opbakning til ideen om akkreditering, men en smule skepsis til den praktiske gennemførelse: Hvordan sikrer man uvildighed og objektivitet i et præstekollegium med store forskelle i fx bibelsyn? De mange forslag til ændringer medførte, at punktet blev delt i to ”Menigheder og præster” og ”Præster og tjeneste”.

Så er der kaffe! (Foto: Jørgen Johansen)

Den gode tone

Under hele debatten var der en god tone. Uenigheden var til tider meget tydelig, men det kom kun en enkelt gang til udtryk i en uhensigtsmæssig sammenligning, som taleren i øvrigt straks efter undskyldte for! BaptistKirkens mentorer var positivt overraskede over den baptistiske debatkultur og spurgte: ”Ved I godt, hvor gode I er til at tale sammen?”. Medvirkende til den gode stemning var måske, at næsten alle fulgte  Bodil Højbak Møllers opfordring ved velkomsten til at bruge pauserne til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende.

Vi er kongregationalister!

Det vakte en del morskab undervejs, når det svære ord ”kongregationalistiske” blev forsøgt brugt i en ivrig talestrøm. Heldigvis handler det svære ord om et emne, mange havde fokus på: Menighedernes ret til selvbestemmelse. Ledelsen påpegede flere gange, at fælles værdier ikke handler om at ”styre” eller ”regulere” menighederne. En melding som synodens deltagere tog godt imod.

Kompromiset

Den endelige tekst, som synoden tiltrådte, er et kompromis – især i forhold til ”punkt 4C”. Synodens kompromis kræver, at vi kan mobilisere gejst og engagement til at deltage i ”læredage” over de næste 18 måneder med fokus på et emne, der allerede i dag splitter os. Kan vi det?

Håbet må være, at ”læredagene” gennemføres i en form, der engagerer bredt og fremmer bibelstudier og samtale om tolkning.

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden

Find flere

Lyt til artiken:

Der var stor spørgelyst undervejs (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Vi vil helst tale om “os”. Alligevel er forskellighed det første, man bemærker, når vi mødes. Det blev tydeligt lørdag den 17. maj i Ringe, hvor ledere fra de otte baptistmenigheder med rødder i Myanmar mødte BaptistKirkens ledelse. Sproget, hudfarven, kulturen i kirkerne: Meget er forskelligt. Og dog opstod der en dyb følelse af enhed, da man sang sammen, bad sammen, talte sammen og delte troen. Der var en stærk oplevelse af at være lemmer på Kristi legeme. Eller som en deltager sagde i pausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Fællesskab på tværs

I løbet af foråret har der været afholdt lederdage i Tølløse og Rebild. Men lederdagen i Ringe var den første udelukkende med fokus på migrantmenigheder. Deltagerkredsen var bred og mangfoldig: Menighedernes ledelse, men også ledere for kvindegrupperne og for ungdomsgrupperne deltog.

Fra BaptistKirken deltog formand Vibeke Dalsgaard, ledelsesmedlem Moses Peng, generalsekretær Bodil Højbak Møller, missionssekretær Morten Kofoed og integrationssekretær Chin Chin, der også fungerede som mødeleder og tolk. Derudover deltog Torsten Wendel-Hansen fra integrationsudvalget og Lise Emming Weber-Hansen fra Danske Baptisters Kvindenetværk.

Vibeke taler, Chin Chin oversætter – Bodil og Torsten lytter! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

”Vi er forskellige..” blev der sagt. Lederdagen viste, at forskelle også kan være med til at styrke fællesskabet. Vi skal ikke lade os skræmme af forskelle, der er ægte og nødvendige. Forskellene er et vidnesbyrd om, at BaptistKirken er en kirke med mange ansigter og mange sprog.

Trosformidling på hjertesprog

Bodil Højbak Møller holdt et engageret oplæg om at give evangeliet videre til næste generation. Hun satte ord på den udfordring, som både etnisk danske og migrantmenigheder står med: Hvordan taler vi med børn og unge på deres hjertesprog? Hvordan når vi børn og unge med evangeliet på et sprog og med en form, de forstår?

Bodils oplæg skabte god debat blandt deltagerne. Debatten førte til en anmodning til BaptistKirkens ledelse om hjælp til undervisning af børn og unge på dansk i migrantmenighederne. ”Det tager vi selvfølgelig med hjem og finder en løsning på,” lød det fra Bodil.

Sproget er en udfordring

”Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog. De lever i Danmark, går i danske skoler og tænker dansk. Det må vi tage alvorligt,” lød det fra en af deltagerne.

Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog…

Blandt deltagerne var der også plads til at kigge indad i forhold til at fastholde børn og unge: Der blev talt om, at børn og unge skal opleve troen som relevant i deres liv. Der er brug for nye undervisningsformer, nye rollemodeller og et ungdomsarbejde, som favner deres virkelighed.

BaptistKirken blev opfordret til at bidrage med ressourcer, færdige undervisningsmaterialer og kontakt til dansktalende undervisere.

Hvordan får vi fællesskabet til at vokse?

Det gennemgående tema for dagen var, hvordan vi i fællesskab kan styrke menighederne og vores fælles mission. BaptistKirken har taget ansvar for at støtte og vejlede migrantmenighederne. Både i at finde en plads i den danske kirkekultur og i at finde vej i det danske bureaukrati. Det samarbejde sætter menighederne fortsat stor pris på. Men i dag er mange af migrantmenighederne på alle måder veletablerede, og de har et godt samarbejde med hinanden: Hvordan ser fremtidens samarbejde ud?

Spørgsmål og debat – der var plads til det hele på lederdagen (Foto: Morten Kjær Kofoed)

På lederdagen udtrykte BaptistKirkens ledelse et stort ønske om et tættere samarbejde. Et af spørgsmålene til forberedelse af lederdagen var: Hvad skal der til for, at I har lyst til at komme til fælles arrangementer i BaptistKirken? Der kom mange gode svar og refleksioner fra deltagerne. En af dem var en refleksion over, om både chinmenighederne og de danske menigheder var klar til, at danske menigheder deltager i chinmenighedernes arrangementer og lejre (som menighederne er meget flittige til at afholde).

Et andet forslag var, at ledelserne i migrantmenighederne i højere grad vælger unge dansktalende ledere til at deltage fx i BaptistKirkens landskonferencer og gennem aktiv deltagelse præge kirkesamfundet.

Plads til uenighed

Dagen rummede også samtaler om svære emner. Spørgsmålet om velsignelse af samkønnede relationer blev rejst af flere, og nogle udtrykte frustration over, at BaptistKirken ikke er tydeligere i sin udmelding. Her mindede ledelsen om, at det baptistiske grundsyn bygger på menighedernes selvstændighed og ret til at træffe egne beslutninger under Helligåndens vejledning.

”Vi har forskellige holdninger, og vi vil være i samtale med hinanden,” lød det fra Vibeke Dalsgaard, der fortsatte: ”Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab.”

Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab…

Debatten var respektfuld med opbakning både til ”De otte teser” og det fremlagte forslag til fælles værdier. Måske er det netop her, det flerkulturelle fællesskab viser sin styrke: At vi ikke skal være enige om alt for at være kirke sammen.

Et gensidigt kald

Gennem samtalerne blev det tydeligt, at der er en gensidig afhængighed. BaptistKirken har hjulpet migrantmenighederne i etableringsfasen. Nu er tiden måske kommet til, at de danske menigheder lader sig inspirere af det store engagement, der er i migrantmenighederne?

Der var stort fremmøde fra de otte migrantmenigheder med rødder i Myanmar (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Mange migrantmenigheder er vokset og mange har – trods udfordringer – et engageret ungdomsliv. De har erfaringer med at drive kirke i en fremmed kultur og med at få troen til at blomstre under svære vilkår.

”Vi har haft brug for BaptistKirken til at finde vej i Danmark. Nu vil vi gerne samarbejde om at blive en kirke for fremtiden,” lød det fra en deltager.

En ny begyndelse

Lederdagen sluttede i højere grad med et komma end med et punktum: Samtalen er langt fra slut. Der var enighed om, at et styrket samarbejde kan udvikle både migrantmenigheder og danske menigheder.

Ligesom ved de første to lederdage fik ledelsen god og brugbar information med hjem. Information, der vil blive brugt i forhold til synoden i Sæsing i pinsen. Måske er det, der står klarest fra dagen, citatet fra en deltager i kaffepausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Artiklen er skrevet på baggrund af oplæg fra formand Vibeke Dalsgaard, generalsekretær Bodil Højbak Møller og integrationssekretær Chin Chin.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere