Laura Kjærgaard var med i første sæson af X Factor i 2008. Hun siger, at hun ikke har haft trang til at være berømt, men til at synge.
Lone Møller-Hansen,
Laura er stadig 12 år efter kendt som Laura fra X Factor. Hun er nu 35 år, lever af musik og er først og fremmest gospel-menneske. Faktisk var det også gospelmusikken og sangen, der ledte hende ind i en bevidst tro på Gud.
Hun elskede at synge, men gjorde det kun i det pastelfarvede pigeværelse med sit eget publikum. Hun var det 6. medlem af Spice Girls – de vidste det bare ikke. Faktisk vidste ingen, heller ikke hendes forældre, at hun kunne synge, før hun kom på efterskole. Hun skulle være klassisk pianist.
”Jeg er blevet mobbet meget i skolen”, fortæller Laura, der har et karakteristisk udseende. Hun er født med Crouzon syndrom, som gør, at hun har nogle lidt anderledes træk i ansigtet. ”Jeg var et nemt offer og ret genert. Derfor havde jeg det ikke godt med at stå frem foran andre.”
Da hun var først i 20’erne, havde hun allerede valgt gospel-musikken. Hun sang i Rune Funchs gospelkor i Aarhus Baptistkirke, og da hans mor døde, tog Laura over som dirigent i en periode. ”Jeg har lært sindssygt meget af Rune!” Et par år dirigerede de koret sammen og lavede også Taizé-gudstjenester.
Hun havde talent, og ved siden af et fuldtidsjob brugte hun masser af tid på musik og sang. ”Jeg havde brugt al min energi på at få andre til at shine”, siger hun. Hun var kørt træt, havde en mild depression. ”Jeg trængte til at gøre noget godt for mig selv og ville gerne udfordres.”
Så var der en audition på noget nyt, en afløser for ‘Stjerne for en aften’ og ‘Scenen er din’, som hun var vokset op med. Ingen kendte X Factor på det tidspunkt. Sammen med veninden Lene Nørrelykke stillede hun op – og kom med.
At være med i X Factor er som at leve i en boble.
”Jeg elskede at synge – tænk at kunne stå på en scene og gøre det. Jeg ved, at det 100% ikke var for kendis-faktoren. Men man bliver påvirket. At være med i X Factor er som at leve i en boble. En karrusel – og du er helt svimmel bagefter. Men det er også en sjov læreplads.”
De første liveshows var i februar 2008. X Factor eksploderede: ”Det var virkelig heftigt. Jeg havde mødt så megen modstand. Det var helt vildt fantastisk med så megen medvind. Men medaljen har en bagside. Folk tog billeder af mig uden at spørge om lov. Jeg blev allemandseje. Det stressede mig ret meget. Jeg blev meget selvbevidst – kunne ikke gå i byen uden at tænke over tøj og fremtræden. Der kunne stå i bladene dagen efter ‘Laura spiste en hotdog på Kongens Nytorv’. Natten havde øjne. Jeg blev helt paranoid.”
Det var helt vildt fantastisk med så megen medvind. Men medaljen har en bagside.
Laura blev nummer to. ”Folk var vilde med programmet, og jeg fik mere selvtillid, men ikke alt var lige sjovt.”
Hun siger om de første halvandet år efter X Factor, at hun var meget ensom. ”Jeg trak mig for at passe på mig selv.” Andre oplevede det som primadonnanykker. Her var gospelmiljøet hendes redning. ”I kirke- og gospelmiljøet fandt jeg tryghed. Her kunne jeg bare være Laura. Jeg fik nok flere medlemmer i mit kor, men der var hjertevarme og rummelighed. Et virkeligt fællesskab, som er opbyggende, styrkende, rart og sjovt.
Jeg trak mig for at passe på mig selv. Andre oplevede det som primadonnanykker.
Jeg har tænkt over, hvad der var sket, hvis jeg havde sagt ja til den pladekontrakt, jeg blev tilbudt af Sony. Min mavefornemmelse gjorde, at jeg sagde nej. Jeg er sikker på, at Gud fortalte mig, at det skulle jeg ikke. Jeg kunne blive afhængig af anerkendelsen. Det er hult og tomt at hige efter at komme i bladene på den røde løber. Noget andet var vigtigere.”
Det gode var, at Laura turde slippe den faste indtægt og satse på musikken. Siden har hun levet af kor, kurser og enkeltundervisning. Selv her i Corona-tiden har det båret hende igennem. Også fordi kirker har gjort det fine valg at betale honorar, selvom hun ikke har udført jobbet.
Når unge spørger hende om råd, siger hun, at kendis-universet ikke er for alle: ”At være kendt kan være ret overfladisk. Hvis det er musikken, der trækker, er der utrolig meget, der vil drive dig i en anden retning. Du skal være tro mod dig selv. At vinde X Factor er kun et punkt på dit CV. Du er mere end det, og du skal bagefter konkurrere med folk som Rasmus Seebach. Og selvom du har sangtalent, er det noget andet at stå på en scene. Måske du bare skal lave din egen YouTube-kanal.”
Tv-programmer og sociale medier lægger et pres på os, og vi deltager alle i det pres. Likes betyder, at du måske kun lægger filtrerede billeder ud, og det bliver et udstillingsvindue. Så bliver vi kun belønnet for det, vi kan præstere.
”Jeg har lært meget om mig selv og fået et indblik i en verden, der er for de få. Jeg er også blevet mere jordbunden. ’Er det studie virkelig ikke større …?’. Glitter og glimmer tæller ikke mest. Jeg vil gerne bruge min platform til at sætte et positivt aftryk i mig selv og i verden. Jeg er blevet givet en platform, men jeg har et solidt fundament. At være kendt er ikke et solidt fundament. Det er hårdt arbejde.”
At være kendt er ikke et solidt fundament. Det er hårdt arbejde.
Laura fortæller, at troen på Gud er hendes fundament: ”Jeg kommer fra et helt almindeligt hjem, er døbt og konfirmeret, men kom kun i kirken til bryllup, dåb og begravelse. Gospelteksterne mødte mig. Jeg måtte søge ind i, hvad det betyder. De kaldte på mig. Min tro kom med gospelmusikken. I X Factor gav min tro en ro, før jeg skulle på. Troen har været min rettesnor. Jeg har lært, at min mavefornemmelse er en direkte kanal til Gud.”
URL: https://baptist.dk/laura-fra-x-factor/