Et af de stejleste dogmer i Danmark er, at man ikke må blande kristendom og politik. Det er et besynderligt dogme, da religionen rører de dybeste lag i vores hjerter. Hvis vores politiske valg ikke begyndte dér, er der noget helt galt. Selvfølgelig stemmer og handler man politisk i overensstemmelse med sin gudstro.

Dogmet bliver for alvor besynderligt, når det er kirken, der ikke må handle eller løfte sin stemme politisk. For der har aldrig eksisteret en religion, som ikke var aktivt og passivt involveret i politik. Og kan den enkeltes tro godt have politiske konsekvenser, mens kirkens ikke kan?

Meget besynderligt dogme!

Foreløbig må man nøjes med at lade sin egen trosoverbevisning vejlede én på valgdagen. Relevante parametre – også ifølge Martin Luther – må være respekt for buddet om næstekærlighed og menneskets pligt til at forvalte jorden til Guds ære og bedste for hele skabningen.

Godt valg – når den tid kommer.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige

• 02. jun. - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 18. maj. - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. - Demokrati som samtale
• 18. maj. - Baptister og demokrati

Find flere