Selv om naturen viser sig fra sin smukke side, så har jeg det meget stramt med den salme. Den er fin, men den minder mig så frygtelig meget om min egen høfeber. Nys, en næse der løber, og øjne der klør.

Dette forår har jeg haft privilegiet at gå hjemme et par måneder med vores lille søn og som en sidegevinst oplevet, hvordan vores have har ændret sig fra vinterfrost til en have med blomster og blade. Det har været en oplevelse, hvor der nærmest dagligt er nyt at se på. På trods af at det dufter lysegrønt af græs.

Jesus spørger i bjergprædikenen, hvorfor fokus er på splinten i andres øjne, når der samtidig er en bjælke i vores eget. Mon der er andre end mig, der kan tage sig selv i at bruge mere tid på brok over småting? Trods det, at der er rigeligt at være taknemmelig for lige foran næsen på os – selv når naboens birketræ sender byger af pollen over hækken.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere