Vi hører om manipulerende ledelse, svigt og overgreb i marginale kirkelige miljøer.

Det kalder på selvrefleksion, for kirken er kaldet til afspejle Guds rige, hvor der er kærlighed og ligeværd – ikke magt og overgreb.

Det nævnes, at der jo sker overgreb alle steder, hvor mennesker samles. Men det er særlig slemt, når det sker i kirken. Ikke bare fordi kirken er kaldet til at være et fristed, men også fordi overgreb tager en særlig form, når det begrundes teologisk.

Når overgreb legitimeres med trusler om Guds evige straf, befinder vi os i en kvalitativt anden kategori, end når overgreb sker alle andre steder.

Det egentlige problem er med andre ord teologisk. Vi taler om psykologisk vold, men vi kan også tale om åndelig vold, når mennesker manipuleres og trues med Guds vrede. Heldigvis har vi Jesus’ ord for, at de eneste, der ikke er plads til i Guds rige, er dem, der vil holde de andre ude.[1]

[1]  Se fx Matthæus-evangeliet 23,13.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere