Vicomte Nkunda
I Burundi samarbejder Baptistkirken i Danmark med Dutabarane, der arbejder på at udrydde hiv/aids og fattigdom sammen med menighederne.
Morten Kofoed,
Dutabarane er et tværkirkeligt netværk. Den daglige leder siden 2017, Vicomte Nkunda, har stor erfaring med kirkeligt arbejde fra både uddannelse og arbejde i andre organisationer. Han lever for at ”ære sin Frelser og Herre Jesus” og motiveres af et kald til at arbejde for de udsatte i samfundet og bekæmpe fattigdom.
”Fattigdommen begrænser menneskers mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, og det kalder kirken til handling”, fortæller Vicomte. ”Et vigtigt redskab er spare- og lånegrupper, hvor op til 25 personer samles om opsparing, låner penge, investerer og betaler renter for til sidst at dele overskuddet efter gode andelsprincipper. Dutabaranes arbejde har givet op mod 10% af befolkningen adgang til lån og opsparing.”
Dutabaranes arbejde har givet op mod 10% af befolkningen adgang til lån og opsparing.
”Dutabarane står på et bibelsk fundament”, fortæller Vicomte. ”Jesus kom til os for at ‘forkynde gode nyheder til de fattige, for at forkynde frihed for fangerne, genopretning for blinde, for at frigive undertrykte, og at udråbe et nådeår for Herren’.[1] Kirkens samfundsansvar er udtrykt bl.a. ved, at vi skal ‘være salt og lys i verden’.”[2]
Vicomte Nkunda
For Vicomte betyder det, at kirken har en enestående mulighed for at tage ansvar og lade Jesus’ lys skinne for mennesker, så de kan se de gode gerninger og prise vores himmelske Far. At være blevet forvandlet er en ufortjent gave, og derfor skal vi medvirke til at forvandle verden. Kirken skal forkynde evangeliet – ikke kun i ord, men også i handling.
Dutabaranes mandat er at prædike evangeliet i gerninger, og de har udviklet deres egen tilgang til fattigdomsbekæmpelse, hvor de indgyder håb og ændrer landsbyboernes opfattelse af deres egen situation. Fx analyserer de lokale forhold og behov og udvikler derefter en målsætning og handlingsplan for lokalområdet. Og så går man i gang! Alt sammen med landsbyboerne involveret i hele processen og i beslutningerne.
Indsatsområderne har mange facetter. Det kræver godt udrustede medarbejdere indenfor sundhed, landbrug, børneomsorg, økonomi m.fl. at ændre livet for de mange udsatte i Burundi. Uddannelse af medarbejdere og frivillige i kirker er derfor Dutabaranes fornemste opgave.
Kirkens samfundsansvar er udtrykt bl.a. ved, at vi skal ‘være salt og lys i verden’.
Arbejdet med at ændre folks syn på deres egen livssituation har allerede givet synlige resultater. Lokale myndigheder er i dag meget mere involveret; græsrodsinitiativer skyder op, og folk tager ansvar for egen og samfundets udvikling. Vicomte fortæller om den indvirkning arbejdet har i lokalsamfundet:
”I Muyinga i det nordøstlige Burundi besluttede en spare- og lånegruppe at hjælpe et af deres medlemmer med at genopføre hans hus, der var blevet ødelagt i et uvejr. Undervejs fandt de ud af, at hans nabo var en enke, som boede i en hytte af bananblade. Hende har de nu også hjulpet med at lave mursten og bygge et værdigt hus. Og de har dialog med myndighederne om at hjælpe hende med tagplader.”
Produktive landsbyboere i Ruyigi i det østlige Burundi havde mange varer, de gerne ville sælge, men der var for langt til det nærmeste marked. Nu har de etableret et marked i samarbejde med de lokale myndigheder. I nærheden har de skabt en art brugsforening med indkøbsfællesskab og efterfølgende uddeling. Andre eksempler på lokale initiativer er etablering af andelsforeninger og uddeling af skoleuniformer til værdigt trængende elever, så de kan begynde i skolerne.
”Kirken kan altså spille en vigtig rolle i menneskers liv og samfundets udvikling. Og kirken er ikke bange for at bruge sin profetiske røst i den sammenhæng – også når lokale myndigheder skal råbes op”, slutter Vicomte.
[1] Se Lukas-evangeliet kap. 4, vers 18
[2] Se Matthæus-evangeliet kap. 5,13-16
URL: https://baptist.dk/kirkernes-profetiske-roest/