Hans Thomsen er fra 1. oktober ansat som præst i Sæby Baptistmenighed. Han har ingen uddannelse, men Gud har lagt sine hænder på ham og givet ham et stærkt kald.
Lone Møller-Hansen,
”Niels Hausgaard ville kalde mig ’udpræget praktisk begavet’,” siger Hans, da han skal fortælle om sin opvækst og hvordan han er blevet til den, han er. Hans drengeår fandt sted på landet – i Rakkeby syd for Hjørring.
Skole var ikke lige ham. ”Det var vist også bedst for de andre, at jeg var der så lidt som muligt,” som han siger det. Den eneste gode tid i hans skoletid var 10. klasse på Ungdomsskolen Øresund – (Missionsforbundets efterskole, inden den flyttede til Lindenborg), ”Det år kom til at gøre en stor forskel for resten af mit liv”, siger Hans.
Anledningen til interviewet er, at Sæby Baptistmenighed har ansat Hans som præst fra 1. oktober 2020 med primært ansvar for forkyndelse, undervisning og sjælesorg. Menigheden har været uden præst i en årrække, efter deres mangeårige præst Bente Højris flyttede.
Hans har altså aldrig lært at skrive, så andre kan læse, hvad han skriver. Somme tider kommer han også selv i tvivl om, hvad der står, så han prædiker aldrig fra manuskript. Han har læst Bibelen fra ende til anden, mange gange. ”Når jeg læser Bibelen, så bliver den levende for mig” – men det er primært evangelierne, der står levende for ham.
Hans og hans kone, Kirsten, er netop ved at lægge sidste hånd på en gennemgribende renovering af deres ’nye’ hus i Sæby. ’Man bør bo, hvor man er præst’, mener Hans nemlig.
Hans Thomsen har en baggrund i Missionsforbundet. ”Men der er ganske få nuancer imellem de to kirkesamfund”, så han ser intet problem i at være ’konverteret’ til baptisterne… Der var jo ingen missionsforbundsmenigheder på østkysten af Vendsyssel. Også her gælder nærhedsprincippet.
Hans er 61 år og har prøvet lidt af hvert i sit arbejdsliv. Han ’kom ud og tjene’ efter 10 kl., på to gårde, inden han, som 19-årig, købte en kyllingefarm og senere en kvægfarm, sammen med Kirsten. Men det satte renternes himmelflugt en stopper for.
I 1982 rejste de til Grønland med deres to små børn, hvor de var med til at starte børne- og ungdomsarbejdet i Ilulissat, udsendt for Missionsforbundet i to år.
”Vi var lige med grønlænderne, og lærte rigtig meget af de gamle grønlændere, bl.a. at køre på hundeslæde og gå på fangst. Vi boede på 55 kvadratmeter, hvor Kirsten var dagplejemor.”
De har også haft en vognmandsforretning. På et tidspunkt blev de campingplads-forvaltere – og her skete en ulykke, hvor Hans faldt ned og brækkede ryggen.
”Jeg lå et år på sofaen i et stålkorset. Familien flyttede mig ind i stuen, inden de gik om morgenen. Så lå jeg der og så ud over havet. Det var dér, jeg fik mit kald til tjeneste.”
Det skete i et forløb, tre morgener i træk. Første morgen så han i et syn, hvor Jesus står på stranden med Peter, Jakob og Johannes, som han kaldte på.
Næste morgen var Hans selv med i billedet og stod som tilskuer.
”Den tredje morgen stod jeg selv på den modsatte side af Jesus. Da han har spurgt de tre, vender han sig om mod mig og siger ’Vil du også?’” Hans har nu gråd i stemmen, da han siger, at han svarede Ja. ”Da indgik vi en aftale. Han lovede, at jeg aldrig vil holde en gudstjeneste, uden at mindst ét menneske får et budskab fra Gud. Og det har han holdt,” siger Hans.
Han er godt klar over, at hans tilgang til forkyndelsen og troen kan dele vandene. Han er meget profetisk. ”Jeg er bare en budbringer”, siger han og fortæller, at nogle bliver skræmt, andre bliver begejstrede.
”Folk siger, at det er meget levende, det jeg fortæller. Det er klart, for jeg fortæller bare det, jeg ser…”
Hans har andre stærke oplevelser med Gud. Han blev helbredt for sine smerter i ryggen – efter faldulykken – efter 15 år på morfin. Fra ét øjeblik til det næste forsvandt smerterne under en forbøn i Irland. Han har stadig mén efter faldet, for arvævet omkring de tre ødelagte ryghvirvler er der stadig. Men han har ikke flere smerter, og det var dem, der var invaliderende.
Hans og Kirsten har i et par år tilhørt Sæby Baptistkirke. Inden da har de været i Østervrå, og senere var de med i Sæsing under opbygningen af centeret dér. Da centeret var færdigt, var hans tid også færdig dér.
”Det var en fantastisk tid. Vi var tre, der stod for forkyndelsen, Steen Daugaard, Lars Bavnbæk og mig. Vi var virkelig forskellige – havde hver vores styrker, men respekterede hinanden.”
Det er sådan et team, Hans drømmer om, også kan blive virkelighed i Sæby. Måske med nogle unge teologistuderende.
”En af mine helt store sætninger er, ’lad nu være med at sætte begrænsninger for Gud’. Vi kan ikke bestemme, hvad Gud kan og ikke kan. Så gør vi ham virkelig lille.”
Hans har talt i Sæby, mens menigheden havde den gamle kirke, som de nu har solgt til chin-menigheden.
”Jeg elsker at tage rundt og tale i menigheder. Jeg skal være i Sæby to søndage om måneden for bl.a. at sikre den røde tråd, men ellers tager jeg gerne ud og taler i andre kirker.” Så hermed er den opfordring givet videre.
URL: https://baptist.dk/udpraeget-praktisk-begavet-praest/