Jeg kan kun lytte

Torsdagstanke

Jeg kan kun lytte

Gitte Elleby,  

I USA protesterer sorte amerikanere og deres støtter af alle racer og etniciteter fordi endnu en sort mand er blevet slået ihjel af politiet.

Sådanne scener ser vi ikke i Danmark, men betyder det, at der ikke findes racisme herhjemme?

Ja, siger nogen.

Nej, siger dem, der møder racisme i deres hverdag.

Som hvid kan jeg kun lytte på det, folk af andre etniciteter siger. Jeg kan kun lytte, og love, at jeg vil gøre det bedre, når jeg uvægerligt handler racistisk. Lytte og love, at jeg vil sige fra, når jeg oplever andre handle racistisk eller ser hvordan systemer er racistiske.

Kristus står altid på de marginaliserede og undertryktes side og jeg lover at jeg vil gøre mit bedste, for at gøre det samme.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/jeg-kan-kun-lytte/