Lone Møller-Hansen,
Knud Wümpelmann blev først uddannet indenfor post og telegrafvæsenet. Hans administrative evner kom siden både ham og mange andre til gode. Under sin uddannelse var han en overgang i Aarhus. Han spurgte den unge præst dér, Kjell Kyrø-Rasmussen, om han kunne få en liste over de ældre, der kunne have glæde af et besøg. Det fik Kyrø-Rasmussen til at udfordre den jævnaldrende Knud, om han ikke skulle overveje at blive præst. Sådan blev det.
I 1944 – netop færdiguddannet fra P&T – begyndte han teologistudierne i Tølløse på Baptistsamfundets teologiske seminarium.
Før krigen sluttede, besatte tyskerne seminariet og de unge studerende blev indlogeret hos menighedens medlemmer. Den familie, Knud kom til, havde en datter, Karen, som blev hans livsledsager og utrættelige samarbejdspartner.
Knud Wümpelmann blev efter studierne præst i Pandrup i Nordjylland, hvor menigheden dengang talte mere end 500 medlemmer. Derefter var han i fem år medpræst hos F. Bredahl Petersen i Købnerkirken i København.
Barndomshjemmet i Odense var et pensionat, så som barn havde han mødt baptister fra den store verden, der skulle tale i den lokale baptistkirke.
I 1947, netop som nyuddannet baptistpræst, havde han stiftet bekendtskab med international baptisme ved Baptisternes Verdens Alliance verdenskongres, som blev afholdt i København. Hos Bredahl Petersen fandt han et missionalt forbillede i det lokale menighedsliv, en visionær person, der også havde et stærkt internationalt engagement, bl.a. i efterkrigens baptist-hjælpearbejde. Bredahl Petersen var tillige en af ”fædrene” til EBF, hvor han blev den første præsident i 1950, samtidig med at han var formand for Baptistsamfundet.
Knud og Karen tog i 1953 til USA, for at han kunne studere. To år senere blev han ved deres hjemkomst Bredahl Petersens efterfølger som præst i Købnerkirken.
Baptistsamfundet havde for længst fået øje på Wümpelmanns mange kvaliteter. I sin tjeneste her fik han et stærkt parløb med netop Kyrø-Rasmussen, som havde udfordret ham år tilbage i Aarhus.
Bent Hylleberg skrev i 2002 en fyldestgørende biografi om Knud Wümpelmann, og heri står bl.a.: ”De havde samme alder og sind og supplerede hinanden fantastisk. Knud havde det pastorale, den repræsentative og administrative rolle, hvor Kjell var den provokerende teolog, journalist og samfundets repræsentant i det økumeniske liv både i Danmark og udlandet.”
Knud Wümpelmann blev ansat som Baptistsamfundets første generalsekretær i 1964, og som sådan tjente han med hustruen Karen ved sin side i 16 år.
Menighederne nævnte altid Karen, når de påskønnede og takkede for Knuds tjeneste for dem. Og det var karakteristisk for hans arbejdsevne, at der skulle to personer til at erstatte ham, en generalsekretær og en sekretær for international mission, da han i 1980 blev de europæiske baptisters generalsekretær.
Undervejs havde han fingeren med i spillet i en afgørende udvikling i dansk kirkeliv, hvor lutherske institutioner blev økumeniske – fælleskirkelige. Således Det økumeniske Fællesråd, Dansk Missionsråd og Folkekirkens Nødhjælp.
I 1977 var han blevet valgt som præsident for de europæiske baptister (EBF, European Baptist Federation), en frivillig tjeneste i tre år. Umiddelbart derefter blev han ansat som generalsekretær for samme. Det var et spændende tiår i Europa, som gav ham mange rejser bag jerntæppet – og hans tjeneste sluttede, netop som muren faldt i 1989.
Allerede i 1982 havde han italesat den næste store udfordring for europæerne og således også for baptistkirkerne; muslimerne, som han kaldte ”en ny udfordring på vores dørtrin”. Han var visionær.
Og han var robust. Holbæk Amts Venstreblad skrev i anledning af den rejsende generalsekretærs 60 års fødselsdag i 1982: ”Jeg takker Gud for, at jeg kan sove overalt og har en mave som en struds!”
Som dansk generalsekretær havde han haft sæde både i EBFs årlige samlinger og i BWA, Baptisternes Verdens Alliance, siden 1965. Da han sluttede sin tjeneste i EBF havde han nået pensionsalderen, men Gud havde endnu en opgave til ham. Knud havde arbejdet for en anden skandinavisk kandidat som ny præsident for BWA, men hans enorme kapacitet og teologiske indsigter havde bragt ham dybt ind i arbejdet i mange forskellige kommissioner. Han var kendt og respekteret. Han var blevet trænet igennem 40 år til opgaven som præsident, og da han blev valgt, havde han førstehånds erfaring fra halvdelen af den tid, BWA havde eksisteret.
Han var 67 år, da han i 1990 og fem år frem tjente alverdens baptister. Hans teologiske indsigt blev parret med evnen til at analysere og lægge strategier. Hans tal og illustrationer kunne udfordre og opmuntre baptister verden over, og det var der brug for. For verdensorganisationen kæmpede også dengang med økonomien.
Knud Wümpelmanns navn er stadig kendt og respekteret blandt baptister fra alle hjørner af verden.
Wümpelmann fik 47 år i aktiv tjeneste, 17 år som præst i forskellige menigheder, 25 år som generalsekretær for først danske baptister og siden alle Europas og sluttede altså med fem år som verdens-præsident.
Ved hans afgang i 1995 blev der sagt følgende af den daværende generalsekretær for BWA, Denton Lotz, der i øvrigt også netop er død:
”Farvel til en verdens præst. Hver præsident bringer sine kvaliteter, som skal bygge Jesu legeme op. Vi er specielt taknemmelige for Knud Wümpelmanns pastorale tjeneste. Han har været en stærk fortaler for de fattige og ubemidlede. Hans fokus på fred og menneskerettigheder har været eksemplarisk. I svære tider har han givet baptistledere verden over mod og omsorg.”
Knuds sidste besked som præsident til alverdens baptister var: ”Elsk hinanden, for kærligheden vinder mennesker”. Det lyder som så ofte bedst på engelsk: ”Love one another, because love won another”.
Knud blev 97 år. Han efterlader sig hustruen Karen, to sønner, svigerdatter, børnebørn og oldebørn.
URL: https://baptist.dk/en-af-de-stoerste-danske-baptister/