Hanne Kiel,
’Det knækkede hagekors’ af Per Arnoldi bruges med kunstnerens tilladelse.På 50-årsdagen for modstandsfolkenes store sejrsdag den 29. august 1943 arrangerede Aktive Modstandsfolk en gigantisk folkefest med over 100.000 deltagere. Per Arnoldi skabte til den anledning ‘Det knækkede hagekors’, der vakte furore og var trækplaster på bl.a. Museum of Modern Art i New York. Bent Hylleberg har fået kunstnerens tilladelse til at bruge plakaten som symbol på sit projekt: danskbaptismeogtysknazisme.dk
I 30 år og i tre år!
I 1989 udgav vi ‘Et kirkesamfund bliver til’ om danske baptisters første 100 år, der sluttede i 1939. Det, der pegede på krigen, lod vi ligge. Men vi var ikke i tvivl om, at opgaven måtte løses. Jeg har efterlyst materiale tre gange! Første gang i 1999, men så kom SALT-uddannelsen. Anden gang i 2009, da jeg gik på efterløn, men andre opgaver tog tiden. For tre år siden gik jeg i gang – med fast bagkant den 5. maj 2020.
De fleste, der oplevede krigen, er døde, men jeg har fået mange erindringer. Og endnu vigtigere: Forbløffende mange har breve liggende, der er skrevet under krigen – og som ingen har set. De er skrevet midt i kampens hede: Fra koncentrationslejre til de kære herhjemme; fra præster, der øvede sjælesorg; optegnelser om mangel på arbejde og om dagligdage med rationeringsmærker. Var de ikke blevet efterlyst, var de aldrig kommet frem!
Primært ved at begrænse min periode til årene 1930-1950. Jeg har spurgt: Hvad vidste danske baptister om nazismen op gennem 1930’erne, inden krigen kom? Hvordan levede de under krigen med tysk censur og ‘fake news’? Og hvordan var de med til at forme verden på ny, da det igen blev muligt? Med andre ord: Kan man forberede sig i en krisetid? Hvordan navigerer man, når krisen kommer? Hvad har man lært af krisen?
I 1930’erne fik danske baptister meget at vide om nazismen.
Jeg bygger på det, der blev skrevet i samtiden. I 1930’erne fik danske baptister meget at vide om nazismen. En stor delegation deltog i Baptisternes Verdenskongres i Berlin(!) i 1934 – kort efter at Hitler kom til. Vores ledere var valgt ind i europæiske komitéer, der mødtes i 1930’erne. De rejste meget og skrev i Ugeblad og Ungdomsblad. Jeg kan med andre ord fortælle, hvad baptister vidste, hvis de læste dét, deres ledere skrev i samtiden.
Så kom krigen. Alt lukkede ned fra dag ét! Og tysk censur blev indført. Men der blev sendt vejledning til menighederne via præsterne stemplet ‘Fortroligt’. Flere prædikener blev trykt i Ugebladet. Midt i tolkningen af en bibeltekst kan der stå: Jesus Kristus er Herre og Fører! – og så følger en aktuel udlægning af, hvad det betyder i forhold til ‘Føreren’ i Berlin.
Fra den 9. april 1940 blev al forbindelse afbrudt til missionærerne i Burundi. Hvordan fik de deres løn? Hvordan kom deres breve hjem – på trods af censur flere steder undervejs?
Ja, baptisterne anså det for en pligt at være med i opbygningen af en ny fremtid: Præsterne fik adgang til flygtningelejrene i vores land, hvor der sad ¼ million tyske flygtninge(!), da krigen sluttede.
Menighederne hjalp i stor stil krigens ofre i Norge, Holland, Polen – og i Tyskland! Internationale bånd blev knyttet: Det var ikke tilfældigt, at Baptisternes verdenskongres blev holdt i København i 1947, og at det blev en forpligtelse at blive medlem af Kirkernes Verdensråd i 1948.
I det dagsaktuelle Ugebladet blev de nye samfundsforhold belyst: Hvad skulle baptister tænke om dødsstraf og om nye love, der blev indført med tilbagevirkende kraft? Hvad mente ledelsen om vores medlemskab af NATO og FNs menneskerettighedserklæring fra 1948? Det er lærerigt at arbejde med historie!
Bent Hylleberg,
cand. theol., tidligere præst, leder af BaptistKirkens præsteuddannelse og formand for BaptistKirken.
Jeg har skabt projektet og formgivet det. På det nationale plan spørger jeg: Hvilke holdninger gav lederne udtryk for? På lokalt plan arbejder jeg med udvalgte menigheders historier: Hvordan påvirkede krigen deres liv og virke? Til sidst handler det om forskellige baptisters personlige engagement: Modstandsfolk, værnemagere, politibetjente i koncentrationslejre – og mange andre former for engagement.
I menighederne har jeg haft medarbejdere, der har læst protokoller, der som oftest tier om det, de tyske ‘gæster’ påførte os. Herudover har de peget på folk, der ‘vidste noget’. Dem har jeg herefter kontaktet og samarbejdet med. Herudover har jeg haft to kompetente venner, der har tryllet snart sagt alt frem fra aviser og offentlige arkiver, fx kirkebøgerne, samt en web-master.
Baptistsamfundets næstformand brød loven. Han blev modstandsmand, men var kompetent sjælesørger for medlemmer, der tjente tyskerne.
Flere menigheder havde både nazister og modstandsfolk som medlemmer. Baptistsamfundets næstformand brød loven. Han blev modstandsmand, men var kompetent sjælesørger for medlemmer, der tjente tyskerne. Flere unge fulgte regeringens opfordring og blev Waffen SS-soldater. To baptister døde i tyske koncentrationslejre; tre politibetjente kom hjem herfra. Baptistkirker blev beslaglagt. Meget mere burde nævnes!
Læs mere på
www.danskbaptismeogtysknazisme.dk, der lanceres den 5. maj.
Det gør det måske også, men den 5. maj kan alle læse min historie på nettet. Jeg håber, det får mere materiale frem fra skufferne. Jeg er overbevist om, at det findes! Hvem vil bidrage til at gøre historien fyldigere?
Her fortæller Bent Hylleberg om projektet.
URL: https://baptist.dk/dansk-baptisme-og-tysk-nazisme/