Hvem skal være bange for coronavirus?

Torsdagstanke

Hvem skal være bange for coronavirus?

Gitte Elleby,  

Coronavirus har sat en frygt i livet hos mennesker verden over, og det ikke helt uden grund. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kalder det en folkesundhedsmæssig krise af international betydning og opfordrer til solidaritet med Kina, hvor virusset er opstået og hvor langt de fleste af de smittede er.

Selvfølgelig skal vi tage vores forholdsregler, men jeg tror på, at det vigtigste vi kan gøre nu, når forholdsreglerne er taget, er at huske at det er kineserne, der er hårdest ramt her. Vi må ikke lade den sunde fornuft og empatien for de mennesker, der lider mest nu, blive til frygt, der driver os til kun at tænke på os selv.

Når vi har vasket hænder, er det vigtigste vi kan gøre at bede for den kinesiske befolkning.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/hvem-skal-vaere-bange-for-coronavirus/