Ebbe Holm,
Chu Yiu-Ming, født i 1944, var engageret i den ikke-voldelige studenterbevægelse, som demonstrerede på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Det var ikke Chu, men vi husker TV-billedet af en fredsaktivist foran en kæmpe militærtank.
De aktivister, som deltog i demonstrationerne dengang, blev siden forfulgt af myndighederne, fængslet og udsat for både tab af rettigheder og tortur.
Chu Yiu-Ming, født i 1944, var engageret i den ikke-voldelige studenterbevægelse, som demonstrerede på Den Himmelske Freds Plads i 1989
Chu var med til at stifte “The Yellow Birds”, som var en bevægelse, der hjalp de forfulgte fredsaktivister ud af Kina – typisk til Hong Kong. Under disse flugter blev såvel de flygtende og deres hjælpere beskudt af regimet og fængslet med langvarige straffe.
Yellow Birds udviklede en freds- og demokratibevægelse i opposition mod Kinas styre og fastholdt princippet om ikke-vold. For ca. fem år siden arrangerede aktivisterne – bl.a. Chu – de omsiggribende demonstrationer, kaldt Umbrella, bevægelsen med de gule paraplyer. Chu blev i 2014 anholdt af myndighederne, da han trådte frem som en af denne bevægelses ledere. Han var dengang 70 år.
Langstrakte sagsforberedelser mod i alt syv demokrati-ledere endte med, at der den 9. april 2019 blev afsagt domme over disse syv aktivister. Chu blev idømt en fængselsstraf på 14 måneder, men fik straffen gjort betinget pga hans høje alder og respekterede arbejde som præst.
Han havde overlevet som fattig og hjemløs i Hong Kong, og var blevet omvendt til kristendom
Under retssagen mod Chu beskrev han, hvorledes han havde overlevet voldelige reformer i Kina og var flygtet til Hong Kong. Han havde overlevet som fattig og hjemløs i Hong Kong, og var blevet omvendt til kristendom. Det havde ført ham til en livslang samfundstjeneste som baptistpræst i bydelen Chai Wan og som præst i Chai Wan Baptist Church i Hong Kong.
I Chai Wan, som er et fattigt lavindkomstområde, hvor folk boede i små hytter eller kuffert-store bure, arbejdede Chu med stofmisbrugere og bandemedlemmer. Han argumenterede for etableringen af offentlig sundhedstjeneste og hospitaler og hjalp kinesiske dissidenter og aktivister efter demonstrationerne på Den himmelske Freds Plads. Alt dette opfyldt af en tro og overbevisning om at være næste for de svage i samfundet.
Alt dette opfyldt af en tro og overbevisning om at være næste for de svage i samfundet.
Denne kinesiske baptistpræst har de kinesiske myndigheder forfulgt og forsøgt at undertrykke oplysningerne om, men på trods at et skrøbeligt helbred kæmper han.
I resultatet af det senest gennemførte valg i Hong Kong, hvor demokratibevægelsen vandt et flertal af alle mandaterne, viste den udholdende baptistpræst Chu de fornemste sider af engagement og næstekærlighed.
Hvis Chus menighed havde været medlem af Baptisternes Verdens Alliance, BWA, kunne vi som danske baptister indstille Chu Yiu-Ming til en af BWAs menneskerettighedspriser. Men det er den altså desværre ikke. Vi må nøjes med at hædre ham her.
URL: https://baptist.dk/kinesisk-baptistpraest-a-la-luther-king/