Alle mennesker har en erindring fra deres børneår om en 'puttekasse'.
Vibeke K. Dalsgaard,
Da mine børn var små, var det en lille trædims, hvor der skulle puttes brikker af forskellige former i en kasse. Stor jubel, når alle brikkerne var puttet ind, og barnet kunne tage dem ud og starte forfra. For mine børnebørn blev det lidt mere avanceret. Et lille lokomotiv, og når alle brikker var på plads, spillede toget en melodi. Men samme koncept – al ting på rette plads, og alt skal passe sammen.
Sådan kan vi også tænke om livet. Vi vil, hvis vi skal være ærlige, også gerne have, at vores børn og børnebørn passer i puttekassen til det, som vi synes, er det gode liv. Hvad sker der, hvis de er en brik, der ikke er et hul til? Hvordan agerer vi, hvis de er anderledes end os, og måske ender med værdier, som vi enten ikke kan forstå eller måske tager afstand fra?
Hvordan er det for os som kristne, hvis de ender som agnostikere eller i en anden religion? Hvordan reagerer vi som forældre, hvis vores politiske holdninger afviger væsentligt fra vores børns? Og hvis vores børn er homoseksuelle? Kan vi så modtage deres kærester med glæde?
Vi véd det reelt kun, når vi har prøvet det.
Jeg tror ikke, det er noget, vi kan forberede os på. Men jeg tror alligevel, vi kan vælge som voksne modne mennesker at lade puttekassen være et børnelegetøj og acceptere, at mennesket ikke er skabt i en bestemt støbeske. Gud skabte os med mange former, og kan vi se hans storhed i mangfoldigheden, så kan vi også glædes over alle de arter og afarter, som mennesker findes i.
Når vi hjælper hinanden til at anskue Guds skabelse af mangfoldighed som en gave til os og ikke som noget, der er besværligt, eller noget, som vi skal tage afstand fra, så er det min erfaring, at vi får utallige gaver tilbage.
Det betyder ikke, at alting er lige godt. Det betyder blot, at vi alle er skabt af Gud – og dermed er vi også alle omfattet af hans kærlighed.
URL: https://baptist.dk/ned-i-puttekassen/