Hvad er Greta for en størrelse?

Torsdagstanke

Hvad er Greta for en størrelse?

Kasper Klarskov,  

Der er mange meninger om Greta Thunberg for tiden. Der er dem, der ønsker, at hun skal belønnes med Nobels Fredspris og dem, der mener, at hun er en opblæst tosse. Men jeg vil forsøge at sætte hende i et andet lys. I det gamle testamente støder man på nogle personer, der opførte sig på samme måde som Greta. De, der blev udskammet, mobbet og i visse tilfælde slået ihjel. De stillede sig op på torvet og proklamerede, at fremtiden ville bringe skræmmende forandringer, hvis man ikke omgående ændrede sine handlinger. De sagde nogle ubehagelige sandheder, som trykkede der, hvor det gjorde mest ondt. For det gør ondt, at blive trådt over tæerne. Nogle gange skal vi trædes over tæerne, før vi vågner, og indser konsekvenserne af vores valg. Greta er for mig et af de bedste bud på en moderne profet i klassisk gammeltestamentlig stil.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

(Billede brugt under Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International license).

URL: https://baptist.dk/hvad-er-greta-for-en-stoerrelse/