I mange kulturer hilser man hinanden med ønsket om fred. I Burundi og Rwanda bruger vi ordet 'amahoro', der betyder fred, og skal den have en tand mere, tilføjer vi 'Imana', der er ordet for Gud – altså 'amahoro Imana' eller 'Guds fred'.
Morten Kofoed og Jonas Norgaard Mortensen,
Fredshilsnen genfinder vi også i det hebraiske ord ‘shalom’, der bruges til at hilse på et andet menneske, og på arabisk genfinder vi freden i ‘salam’ som hilsen eller ‘mar salama”, gå i fred, og ‘salam elleikum’, fred være med dig.
I Bibelen kan vi læse, at fred er en gave og et løfte fra Jesus: “Min fred giver jeg jer, jeg giver jer ikke, som verden giver.”[1] Og vi er som kristne kaldede til at være fredsstiftere. Det skal præge vores liv, vores teologi, vores relationer og vores verdenssyn.
I Filipperbrevet[2] står der, at Guds fred, der overgår alt forstand, er med til at bevare vores tanker i Kristus Jesus. Altså Guds fred får os til at fokusere på det vigtige, det rigtige og det gode.
Guds fred er så meget mere end fravær af ufred og krig. Fred er aktiv – måske endda aktivistisk. Vi kan få fred med Gud, fred med os selv og fred med vores medmennesker.
I Frans af Assisis berømte og radikale fredsbøn beder vi om, at Gud gør os til et redskab for fred. “Hvor der er had, lad mig så kærlighed. Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse. Hvor der er tvivl, tro. For det er ved at give, at vi modtager. Det er ved at tilgive, at vi tilgives.”
I Det Gamle Testamente læser vi om Guds livsfylde.[3] Når Gud velsigner ved at give shalom, ønsker han at stifte fred mellem sig selv og mennesker, og han ønsker at udfylde fysiske, åndelige og følelsesmæssige behov hos sit folk.
Det er på det bagtæppe af kærlighed og fred, vi driver mission.
Det er på det bagtæppe af kærlighed og fred, vi driver mission.
Vi har flere formål med vores aktiviteter, men forsøger altid at se det gennem kærlighedens og fredens linse. I Burundi og Rwanda, der er hårdt prøvede på såvel den ydre som den indre fred, arbejder vi med forsoning og relationsopbygning for at skabe fred mellem mennesker, med dem selv og med Gud. Det er det, vi fremmer i arbejdet, når vi giver rum til kvinder, så de kan lære at læse og skrive.
I samværet med andre – naboer, myndigheder, ægtefæller, søstre og brødre – forbedres relationer. Etniske grupper, der ikke tidligere har arbejdet sammen eller været sammen, får øjnene op for, at der er flere ting, der samler dem, end der skiller dem.
Vi arbejder med forsoning og relationsopbygning for at skabe fred mellem mennesker, med dem selv og med Gud.
Når mænd og kvinder arbejder sammen i landbruget, stiger forståelsen, accepten og indsigten i hinandens liv. Hvor naboer før kun tænkte på sig selv og egne behov, dyrkning af marker, pasning af dyr og handel med fødevarer, rækker de nu ud og hjælper hinanden.
Når ægtepar begynder at tale sammen, drøfte problemer og tage beslutninger sammen, så hæves selvværdet, respekten indfinder sig og relationer bliver genoprettet. Det er det, der bliver givet plads til i arbejdet, der skal forebygge kønsrelateret vold. Det gøres bedst, hvor den indre og ydre fred i samlivet trives. Det kræver arbejde, indsigt, forståelse og kirkens tilstedeværelse.
Det gøres bedst, hvor den indre og ydre fred i samlivet trives.
Når børn får mulighed for skolegang, leg og samvær med voksne, der vil dem det godt, og når familien får indtægter og er fælles om udvikling af børn, familie og lokalsamfund, så har fred, forsoning og relationer gode kår.
Når udsatte grupper får adgang til simpel opsparing, lån og forsikring og i fællesskab beslutter det, der vedrører dem selv, familierne og lokalsamfundet, så fremmes forsoning, og freden spirer frem i de hårdt prøvede lande.
Vi kan alle være i mission for fred. En mission for at mennesker må møde Guds fred – en aktiv fred som vil bevare dem, give dem livsfylde og fremgang og bringe dem i fred med Gud, dem selv, deres medmennesker og den verden og natur, hvor de lever.
Mennesker, der har modtaget Guds fred og fået fred som en gave og et løfte, kan i sidste ende dø i fred.
Salige er dem der stifter fred, for de skal kaldes Guds børn![4]
[1] Johannes-evangeliet kap. 14, vers 27
[2] Fillipper-brevet kap. 4, vers 7
[3] 4. Mosebog kap.6, vers 23 ff.
[4] Matthæus-evangeliet kap. 5, vers 9
URL: https://baptist.dk/min-fred-giver-jeg-jer/