Hvordan får vi flere frivillige?

Hvordan får vi flere frivillige?

Rie Skårhøj har selv være frivillig i kirkeligt regi, siden hun var helt ung. Nu inspirerer hun både kirker og andre til at lede, rekruttere og motivere frivillige. For frikirker kan ikke eksistere uden frivillige, men flere menigheder oplever, at det er svært med at finde dem – og fastholde dem. Et udtryk Rie ikke kan lide.

Lone Møller-Hansen,  

”Ingen vil fastholdes. Det lyder som tvang. Vi skal gøre ting, fordi vi har lyst til at være engagerede eller fordi vi oplever et kald. Det andet holder ikke i længden,” siger Rie Skårhøj i telefonen. Så er vi ligesom i gang… Rie kommer til landskonference-dagen den 16. november i Vejle og lover, at de, der kommer, går derfra med inspiration og mod på at afprøve nye ideer derhjemme i menigheden.
Rie er 43 år og vokset op i Indre Mission, og er i øvrigt gift med en baptist. Hun kommer i dag i Byens Valgmenighed, der holder til Kristuskirken på Nørrebro.

Café Retro

Allerede som ganske ung var hun frivillig, først i søndagsskolen, i en børneklub og senere i IMs ungdomsklub i Allerød, hvor hun voksede op. Mens hun læste på Københavns Universitet – hun er cand.scient.soc. – var hun i praktik i Betlehemskirken, og fik ideen til Café Retro. Det blev en non-profit forening. Overskuddet, som to cafeer indtjente, blev sendt videre til humanitære projekter i Indien og Afrika.

I alt var der, da det gik højest, 300 frivillige – og halvanden fuldtidsansat. Alle var unge, og langtfra alle var kristne. Det var heller ikke målet. Men af vedtægterne fremgik, at foreningen byggede på et kristent livs- og menneskesyn. ”At man er værdifuld, ikke for dét man gør, men for dét man er”, lød en af værdierne.

Det havde sin tid. Så fik andre humanitære organisationer – og kirker – ideen med at åbne non-profit cafeer. Café Julius ved Købnerkirken er et eksempel på dette.

Rie Skårhøj

Ledfrivillige.dk

Her gjorde Rie altså værdifulde erfaringer omkring at rekruttere og lede frivillige. Erfaringer som hun har omsat i sin virksomhed Ledfrivillige.dk. Hun har også skrevet et par bøger om emnet og nu rejser hun land og rige rundt og underviser. I dag er der jo et frivilligcenter i næsten hver større by og stor fokus på at organisere frivillige. Kirkerne er bare ét af de steder, der er totalt afhængige af frivillige kræfter. Sådan har det nok altid været, men tidligere var man bare aktiv og tænkte ikke på sig selv som frivillig.
Rie vil på to timer om formiddagen lørdag den 16. november, forud for Landskonference 2, give et oplæg og inspirere til, hvordan man kan få ny energi og glæde i menigheden. Overskriften er ”Frivillighed – om at rekruttere og motivere frivillige i menighederne”

Tre slags frivillige

”Der er typisk tre slags frivillige”, siger Rie og uddyber:
”Der er den trofaste, ad-hoc typen og den projekt-engagerede.

I kirker er vi vant til den trofaste og ad-hoc typen, som bager kage en gang imellem. Men vi er nødt til at tænke frivillighed ud af den klassiske boks for at komme væk fra ”Tordenskjolds Soldater”. Vi må spørge os selv, hvad der er barrieren for vækst i vores menighed? Hvis det er at få frivillige til at engagere sig i gudstjenesten, må vi spørge, hvad er vigtigst. Er det, at gudstjenesten skal være lige præcis på én bestemt måde, eller tør vi lukke op for, at nogen vil gøre noget anderledes?

CrossYoga

Rie er stadig frivillig. Hendes entreprenør-sjæl får hele tiden nye ideer og en af de ting, hun nu brænder for, er CrossYoga, som hun ofrer mange timer på. Det er en form for gymnastik, som forener kristen bøn og meditation med yoga-øvelser. Hun hjælper nye instruktører i gang, hjælper med web-sider og team-udvikling, og bevægelsen er netop nu på vej til udlandet. Hun høster hele tiden nye erfaringer.

Projekt-frivillige

Jeg tror, at vi skal have projekt-tænkningen mere ind, for det vil gøre det mere overskueligt, hvad man siger ja til. Mange mennesker – måske især unge men også andre – vil gerne gøre det, de synes er sjovt eller lærerigt. Det kunne være en måde at få nye til at være engagerede og involverede, hvis de f.eks. må lave en video til gudstjenesten og på den måde tænker med på temaet.”

”Det handler alt sammen om, hvilke værdier vi bygger vores arbejde og vores menighed på. Der er selvfølgelig sorg forbundet med, at f.eks. gudstjenesten ændrer sig. Men så kunne man fokusere på glæden over at se de unge, der tror på Jesus. Det er en god øvelse at fokusere på det positive, i stedet for dét, der ikke længere er, som det var.

Og så skal vi blive bedre til at rose hinanden. Det har vi alle sammen brug for.

URL: https://baptist.dk/hvordan-faar-vi-flere-frivillige/