Jeg har prøvet at forestille mig Guds Ånd, der svævede over vandene i mørket og intetheden, før noget blev til. Jeg har haft fornemmelsen af, at Gud svævede rundt for at lede efter noget. Som et slags spøgelse. At Gud eksisterede i hvileløs søgen efter noget, Han manglede.
Maria Klarskov,
Men det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, der var intet, fordi Gud havde en fest i sig selv. På det seneste har jeg forestillet mig Gud som en svævende kugle af lys i alle regnbuens farver. En slags guddommelig diskokugle dannet af Treenighedens kærlighedsdans. Gud er og har altid været fællesskab bundet sammen af kærlighed.
Dette mysterium har drastisk forandret mit syn på mig selv og skaberværket. Det giver en ny værdi til det skabte. Skaberværket er ikke en løsning på Guds problem. Gud manglede ikke noget at elske eller nogen til at elske sig. Guds kærlighed flød over. Eller eksploderede måske?
Hvis skaberværket er Guds kærlighed eksploderet og manifesteret i intetheden, må klimakampen være en hjertesag for Gud. Det må jo betyde, at alt det skabte – lige fra regnorm og sandkorn til blåhval og menneskehed – rummer Guds kærlighed og i sin essens er små brudstykker af Guds guddommelige, regnbuefarvede kærlighedskugle.
Der er altså meget på spil, når arter forsvinder, indlandsis smelter, og mennesker insisterer på at sætte sig selv over alt andet. Vi glemmer ofte, at vi blev formet af jordens ler, og at vi, når vi dør, bliver til støv og regnormeføde. Menneskets mulighed for at tage del i den dansende Guds rige er på samme tid tættere på end vores eget åndedræt og længere væk end den nærmeste galakse.
Godt, at vi er skabt i Hans billede. God klimakamp!
URL: https://baptist.dk/gud-en-dansende-klima-aktivist/