Jamie Lynn Cunningham,
Tøj, sko og modediller er med til at vise vores værdier, tilhørsforhold og personlige kvaliteter. Med et langt større udvalg af materialer, produktion og arbejdskraft samt vide muligheder for handel og transport er modebranchen et af verdens største miljøsvin.[1]
Tøjproduktion gør også mennesker syge og har utroligt store sociale omkostninger. Det drejer sig om store mængder giftstoffer i pesticider og farvning samt usle levevilkår. Slave- og børnearbejde i de lande, hvor tekstiler, tøj, læder og sko produceres, plager også industrien.[2] Det gælder for produktionen, uanset om det er polyester- eller naturtekstiler, økologisk dyrket eller ej. Men hvad skal vi med alt det tøj?
Præst eller kvinde, jøde eller ikke-jøde – det kunne ses på tøjet.
Adam og Eva var nøgne, indtil de opdagede, at de havde evnen til at skabe liv, så dækkede de sig til. De fik tøj på, da de ikke længere var beskyttet mod sygdom og kulde.[3] Moselovene gav jøderne meget detaljerede forskrifter for, hvilket tøj man måtte gå i, og hvordan det skulle bæres, alt efter hvem man var.[4] Tøj var ikke længere blot en beskyttelse mod naturkræfter, men også en skiltning med ens funktion, køn og civilstatus i samfundet. Præst eller kvinde, jøde eller ikke-jøde – det kunne ses på tøjet. Dermed kunne tøj være med til at regulere folks adfærd.
Jesus’ forkyndelse gjorde op med disse skel. Derfor finder man instruks til påklædning i Paulus’ breve til de første menigheder. Blandt andet skulle kvinder dække deres hår og ikke gå med smykker.[5] Hvis alle Guds børn skulle leve i næstekærlighed, fællesskab, ydmyghed og tjeneste, skulle et krav om enkel påklædning og færre accessoires formentlig mindske de store kløfter mellem mennesker, som fanatiske fortolkninger af Toraen var med til at skabe.
Skal vi tage alt tøjet af og spise kosher – inklusiv bæredygtigt kød?
Tøjindustriens belastninger og omkostninger for miljøet er siden blevet enorme. Muligvis lige så store som ko-prutter – hvis ikke større! Det kristne ansvar for kloden og næsten virker helt uoverskueligt.
Jesus forenklede tingene i Bjergprædikenen og sagde: ”Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?”[6] Og samtidig var han meget glad for mad og vin, inklusiv lammesteg. Så hvad ville Jesus formentlig gøre for klimaet, miljøet og menneskene i 2019? Skal vi tage alt tøjet af og spise kosher – inklusiv bæredygtigt kød? Dét kunne være en morsom græsrodsbevægelse!
Om danskernes tøjforbrug:
Kilde: www.faktalink.dk og www.greenbiz.com
Spøg til side – genbrug, reparation og upcycling er absolut de bedste løsninger på tøjindustriens stigende belastninger på klima, miljø og mennesker. Eller vi kunne nøjes med at købe mere bæredygtigt og mindre bras. Der findes en hel del ‘Fairwear’ og ‘Clean Clothes’ efterhånden – også dansk design.[7] Og nogle få tøjfirmaer, herunder ‘Patagonia’, er allerede gået i gang med at anvende genbrugte materialer og at nedsætte kemikalieforbruget i produktionen.
På linket https://www.carbonfootprint.com/calculator.aspx kan du måle dine egne CO2-fodspor for at se om det afspejler Guds fodaftryk.
[1] “PLEASE Stop Saying Fashion is the 2nd Most Polluting Industry After Oil”
[2] ”By the numbers: the economic, social and environmental impacts of ‘fast fashion’”. GreenBiz
[3] 1. Mosebog kap. 3, især vers 7 og 21
[4] 5. Mosebog kap. 22, vers 5 og 11-12
[5] 1. Korintherbrev kap. 11
[6] Matthæusevangeliet kap. 6, vers 25
[7] www.fairwear.org/brands/, cleanclothes.org/, groenforskel.dk/baeredygtige-brands/
URL: https://baptist.dk/toej-paa-kroppen/