Jamie Lynn Cunningham,
LGBT+ står for Lesbian (lesbisk), Gay (bøsse), Bisexual (biseksuel) og Transgender (transkønnet). Plustegnet indikerer at mange andre køns- og seksuelle minoriteter er inkluderet i betegnelsen
Christine er kristen… og lesbisk. Og som Kristian Bonde-Nielsen, der leder interviewet med Kjøvenhawneren, humoristisk nævner, måske vil han til at præsentere sig som heteroseksuel kristen fremover, siden Christine føler sig nødt til at forsvare og forklare sin seksualitet i en kristen sammenhæng.
Ud over at tjene i en Hillsongmenighed i København, dog uden retten til at blive leder, har Christine taget 3K–uddannelsen (Kultur, Kristendom og Kommunikation) og har lige netop afsluttet uddannelsen som brandmand. Pigen fra Rødovre voksede op i et kristent hjem og gik på en kristen friskole, før hun i 3.g blev helt klar over, at hun var meget anderledes end sine veninder. Hun spillede fodbold som så mange andre piger i disse senmoderne tider, men hun kunne ikke rigtig være med, når veninderne både i og udenfor kirkesammenhæng snakkede om fyre og dating. Hun var tiltrukket af samme køn.
Pigen fra Rødovre voksede op i et kristent hjem og gik på en kristen friskole, før hun i 3.g blev helt klar over, at hun var meget anderledes end sine veninder
Hun sprang ud, da hun forelskede sig i en anden pige, men hun blev meget chokeret og skuffet over sine forældres reaktion. Kæresten var ikke velkommen til familiefester på samme måde som andres. Der var så tung en stemning derhjemme, at hun længtes efter at flytte hjemmefra, selvom hun indtil da havde følt sig totalt elsket og accepteret.
Storebroderen og de nye homoseksuelle venner var de største støtter i den tid, da hun følte sig forkert og ligefrem sygeliggjort (”homofil”) af nogle fra den kristne omgangskreds. Andre bakkede hende op. Samtidig var der ikke megen forståelse at hente i LGBT+ kulturen, for at hun fortsat ønskede at identificere sig som kristen. Fordommen dér var, at alle kristne hader homoseksuelle. Derfor virkede de to sider af Christines identitet til at være uforenelige.
Efter en tid kunne hun mærke, at seksualiteten ikke kunne stå alene som grundlag for den kvinde, hun følte sig kaldet til at være
Hun udforskede sine lesbiske følelser i LGBT+ miljøet, hvor hun følte at seksualiteten fyldte for meget. Efter en tid kunne hun mærke, at seksualiteten ikke kunne stå alene som grundlag for den kvinde, hun følte sig kaldet til at være. Hun vidste, at hun hører til Gud, og at det at leve sit liv i tjeneste for Kristus også skulle have plads i hendes liv. Spørgsmålet var, hvordan hun kunne kombinere disse to livsstile, som generelt opfattes som modstridende.
I første omgang søgte hun frivilligt at få udryddet de homoseksuelle følelser i forskellige kristne kredse. Imens blev hun fulgt af DR-kameraer i otte måneder til dokumentar-serien ”Homo–helbredelsen” – en titel hun ikke selv har valgt og finder uheldig. Hun oplevede en hård konfrontation med en amerikansk kvinde, som var blevet fløjet ind til Danmark, hvorefter hun måtte indse, at de lesbiske følelser var blivende.
Christine har valgt at tilsidesætte sine seksuelle behov for at kunne tjene i en menighed, der ser LGBT+ personer som et syndigt valg. Trods kirkens syn på lesbiske, føler hun sig elsket og accepteret som person her. Der er blot den betingelse, at hun aldrig vil kunne have den ledende rolle i menigheden, som hun har nu, hvis hun vælger at praktisere sin seksuelle orientering og få en kvindelig kæreste. Hun vil dog stadig være velkommen at komme i kirken.
Det virker som om, hun er vant til at møde megen kritik i disse kredse
I Soul-teltet er der godt fyldt op. Nogle undrer sig over Christines valgt af menighed og over menighedens betingelser – enten er de for slappe eller for stramme. Kvinden med de store blå-grønne øjne smiler forsigtigt og holder blikket nede under spørgerunden. Det virker som om, hun er vant til at møde megen kritik i disse kredse. Hun kigger dog forbavset og taknemmeligt op, da en af deltagerne inviterer hende til at være en fuldgyldig tjener i deres menighed, skulle hun nu ønske at være den, hun er. Andre forslår, at hun forbliver single og lever i cølibat med reference til Første Korintherbrev. Mens andre påpeger, at alle, der sidder i teltet, er syndere, der er frikøbt af Kristus. Én påpeger, at der står mere skrevet i Bibelen imod skilsmisse og at blive gift igen efterfølgende, end der står om sodomi, som i øvrigt var en strafmetode i oldtiden. En enkelt ung kvinde bruger lejligheden til at springe ud som biseksuel og er frustreret over, at kristne taler om LGBT+ personer som syge.
Når Christine bliver spurgt, hvad begge sider – både kristne og de homoseksuelle – kan gøre for at komme hinanden nærmere, ser hun løsningen i at skabe rum til samtalen og nysgerrighed på personen. Et sted, kun med formålet at lytte. Hun ser tavsheden som tusinde gange værre end akavede spørgsmål og mener, at fordomme spiller en store rolle på begge sider. Hun håber, at samtalen kan afskaffe de uheldige fordomme.
Hun har ikke svaret, men hun kan lytte og anerkende andres udfordringer uden fordømmelse
Christine er ikke kommet nærmere en forsoning mellem sine kristne og lesbiske følelser. Hun synes, at det er lidt komisk, at folk henviser deres kristne unge til hende med deres identitetskriser. For hun står stadig midt i sin. Hun har ikke svaret, men hun kan lytte og anerkende andres udfordringer uden fordømmelse. For som så mange andre længes hun efter tosomhed og en familie, hvor hun kan opleve tryghed og nærvær.
Man er slet ikke i tvivl om, at hendes ønske om at elske gælder langt ud over det seksuelle plan og kun dem, som er som hun selv.
Gør vores?
Læs også dette debatindlæg om emnet: Det er på tide at tale med elefanten
URL: https://baptist.dk/tal-med-og-ikke-om-elefanten-i-rummet/