Henrik Andersen,  31. juli 2019

Det var svært ikke at blive udfordret, da Mikael Jarnvig på sommerstævnet talte om kærlighed og klimaforandringer. For hvad skal vi gøre, og hvorfor skal vi gøre det? Det var nogle af de spørgsmål, Jarnvig stillede skarpt på. Svaret var klart, vi skal følge Jesu eksempel og handle næstekærligt og ansvarligt.

Videnskab og kristendom krydser hinanden i klimakrisen

For klimaforandringerne vil i langt største grad gå udover verdens fattigste.

Videnskaben er ikke i tvivl, klimaet forandrer sig. Og det går hurtigt. Klimaforandringerne er en kendsgerning og al usikkerhed om, hvorvidt mennesker og vores handlinger har en indflydelse på klimaet, er også for længst lagt i graven. Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne bliver og udfordringen er, hvad vi kan gøre ved det.

For klimaforandringerne vil i langt største grad gå udover verdens fattigste, og de er, stort set, genereret af de rige og vores overforbrug. Som Jarnvig ganske simpelt sagde det:

”Klimaproblemet bliver ikke stort i Danmark, når vi tænker på vores overlevelse. Andre steder i verden er man afhængig af, at regn kommer på bestemte tidspunkter og i bestemte mængder.”

Netop derfor slår klimakrisen ned i det kristne hovedspor. For Jesus stod altid på den fattiges side, og han tog altid den svages parti. Som kirke har vi været for tavs for længe.

Jeg kan vælge at blive vegetar, men jeg kan ikke vælge at lukke et kulkraftværk. Det er kun politikerne, der kan vælge det.

Det handler om forbrug

Alt, hvad vi foretager os, har et klimaaftryk, og derfor er det vores handlinger, vi må se på, hvis vi vil tage det alvorligt, at vores klode ikke har uendelige ressourcer. Hvis hele jordens befolkning skulle forbruge, som vi gør det i vesten, skulle vi have to ekstra kloder i reserve for at være dækket ind. Både som enkeltpersoner, som fællesskaber og som land har vi et ansvar, og der er ting, man kan foretage sig.

”Jeg kan vælge at blive vegetar, men jeg kan ikke vælge at lukke et kulkraftværk. Det er kun politikerne der kan vælge det,” siger Jarnvig for at illustrere, at der er flere niveauer i at sikre et mere bæredygtigt forbrug. Helt personligt kan vi tænke over, hvor meget tøj vi køber, hvor ofte vi kører i bil, hvilken type pærer vi bruger i vores lamper, og hvor meget mad vi ender med at smide ud.

Jarnvig opfordrede forsamlingen til at få et skilt med ”reklamer, nej tak” på postkassen, for, ”mange af de ting, vi fylder vores huse på med, køber vi, fordi det er billigt.” Og første skridt i den rigtige retning er at gøre op med det overforbrug, vi alle er en del af.

Det er et valg mellem næstekærlighed og egoisme.

Vi har et valg

Hele klimaspørgsmålet kan, ifølge Jarnvig, koges ned til et simpelt spørgsmål. Hvad vægter vi højest, kortvarig økonomisk fordel for de allerede velstående, eller kærlighed til den fattige og til kommende generationer? ”Det er et valg mellem næstekærlighed og egoisme.”

Kirken burde gå forrest, det ville klæde os rigtigt godt.

Hvis vi vil vælge at følge Jesu eksempel, at være næstekærlige og tage hånd om de fattige og svage, så koster det noget. Det koster noget af os, fordi vi bliver nødt til at gøre op med vores overforbrug, og dermed også være villige til at betale mere i skat, eje mindre og give mere.

Budskabet fra Jarnvig var klart, vi har et ansvar, som vi må tage på os. Også som kirke. ”Kirken burde gå forrest, det ville klæde os rigtigt godt.”

URL: https://baptist.dk/kaerlighed-og-klimaforandringer/