Hvordan er man Jesus’ disciple og udlever evangeliet i en hverdag med arbejde og små børn? Det fortalte Rik og Jette* fra Bethelkirken i Aalborg om en hverdag midt i ulvetimen.
Vibeke K. Dalsgaard,
Der var nu ikke meget ulvetime over hjemmet. Nora på 9 og Isak på 5 legede stille på gulvet, og engang imellem krøb de op på skødet for at få et klem, men hele stemningen fortalte om en familie med ro og fred.
Jette og Rik er begge opvokset i kristne hjem.
”Min familie har været baptister i mange generationer”, fortæller Jette, mens Rik skiftede trossamfund, da han flyttede til Danmark: ”Jeg er opvokset i Den reformerte Kirke, men har tilhørt en evangelisk kirke de seneste 7 år i Holland.” Jette og Rik mødte hinanden på en Torchbearer-bibelskole[1] i Sverige. Her blev deres medbragte værdier og tanker om deres praktiske virke som kristne meget klare.
”Det er vigtigt for os at pointere, at vi ikke føler os specielle eller bedre end andre”, pointerer Rik, ”men fra vores hjem har vi værdier med, der gør det naturligt for os at praktisere næstekærlighed i vores hverdag.” ”Hvis nogen har brug for hjælp”, supplerer Jette, ”så rækker vi hånden frem. Det tænker vi ikke så meget over. Vi er heller ikke bange for at snakke med de ikke-kristne, vi omgås, om, hvad troen er, og hvad den betyder for os.”
Arbejdet med de forskellige opgaver i menigheden oplever Jette og Rik også som en naturlig del af deres liv. Tidligere var de fx meget engagerede som kredsførere for spejderne. ”Men en anden prioritering blev nødvendig, da vi fik børnene. Særligt da vi fik Isak, og dermed havde to børn, var vi nødt til at træffe nogle aktive beslutninger”, fortæller Jette og fortsætter: ”Det var lidt smertefuldt, men vi var nødt til at erkende, at vi for en tid ikke kunne engagere os i større opgaver i menigheden.”
Det var lidt smertefuldt, men vi var nødt til at erkende, at vi for en tid ikke kunne engagere os i større opgaver i menigheden.
Det er ikke kun det kirkelige arbejde, som Rik og Jette oplever, tiden er blevet mindre til. ”Det kan godt lyde som bunker af dårlige undskyldninger, men den personlige andagt både alene og sammen med Rik forsvinder ofte i de daglige gøremål”, erkender Jette. Rik fortsætter: ”Tidligt op, aflevering af børn og af sted til arbejde, hjemkomst med mad og andre praktiske opgaver, og så ender vores bibellæsning ofte med bibelhistorie for børnene i stedet for.”
Rik finder sin personlige ro under søndagens gudstjeneste, hvor han kan sidde i kirken sammen Jette og vide, at børnene også får en god oplevelse i børnekirken. Jette arbejder i Frederikshavn, og hun bruger sin køretur til refleksion og bøn. Rik og Jette har også fundet stor glæde i at deltage i en netværksgruppe med par med små børn. Rik nævner, at det er rigtig godt at være sammen med andre, som er i samme situation som en selv.
Det er parret meget opmærksomme på. ”Vi har fx valgt Filipskolen[2] til vores børns skolegang, fordi det er en god skole, og fordi vi ønsker at give dem en kristen ballast”, fortæller Jette og fortsætter: ”Det betyder, at de ikke oplever så mange børn og familier, som ikke er kristne. Det giver dem en mere lukket berøringsflade i skoletiden.”
Både Jette og Rik oplever , at det er nødvendigt at træffe valg. Det gælder både valget af skole og valget af at prioritere tiden til børnene, selv om især sidstnævnte oplevedes svært. De glæder sig begge til, at de – måske om ikke så længe – igen kan deltage mere aktivt i menighedens arbejde.
”Vi er startet i det små”, fortæller Rik, ”men de store opgaver må stadig vente”. De ved dog begge, at tiden kommer, for et aktivt arbejde for Guds rige var den værdi og det store ønske, der blev lagt på deres hjerter, da de mødte hinanden på bibelskolen.
[1] Torchbearers International er en tværkirkelig kristen bevægelse, se www.torchbearers.org
[2] Kristen friskole i Aalborg
* Note: Redaktionen kender Jette og Riks efternavn
URL: https://baptist.dk/aktivt-arbejde-for-guds-rige/