Vibeke K. Dalsgaard,
Det er måske det, som gør, at selv om Danmark eventuelt er det land i verden med flest foreninger, så er der mange steder, der mangler frivillige. Vi bør jo gøre det, men …
Ja, hvad bør et menneske egentlig gøre? Hvis vi ser på et almindeligt menneskeliv, så er der selvfølgelig forskel alt efter alder, men vi lever i et samfund, hvor der stilles meget høje krav om at skulle lykkes. Der er krav om uddannelse og karriere, statussymboler og en hverdag, som viser, at vi har magt over livet. Det kræver ofte et arbejdsliv med mange timer. Derudover skal vi selvfølgelig huske at spise rigtigt og få masser af motion. Og så skal vi huske at være Jesus’ medarbejdere på Guds rige, så der er nok at se til.
Der er så meget at se til, at vi undertiden glemmer, at vi er mange om at bære. I den gamle græske gudeverden bar Atlas himmelbuen på sine skuldre. Gud har heldigvis besluttet, at vi er sammen om at være kristne og om at bære. Har vi glemt, at vi har forskellige nådegaver, og vi er i verden med hinanden og for hinanden?
Vi glemmer undertiden, at vi er mange til at hjælpe til, hvis vi giver hinanden lov. Vi glemmer også ind imellem at påskønne de medarbejdere på Gudsriget, som måske ikke er så synlige. Husker vi altid kaffebryggeren, hende med støvsugeren og ham ved lydpulten? De er måske ikke så synlige, men vigtige. Paulus advarede os mod at sammenligne nådegaver, men det gør vi måske alligevel?
At være medarbejdere i Guds rige betyder ikke at brillere, men at bane hans vej. Det kan ske ved at yde lidt eller meget, men altid ved at bede om hans velsignelse til arbejdet.
URL: https://baptist.dk/sammen-om-at-baere/