Vibeke K. Dalsgaard,
Eden Ministry er en organisation, som virkeliggør visionen om at træde i Jesus’ fodspor og virke blandt nogle af de svageste og mest udstødte mennesker i verden: De handlede kvinder.
Det begyndte med en håndfuld mennesker, der ville afhjælpe den uretfærdige menneskehandel i deres by. Først undersøgte de omfanget af prostitution i området, og derefter begyndte de langsomt at skabe relationer til dem, der var involveret i den kommercielle sex-industri. De var motiveret af deres kristne tro, og visionen var at nå alle i prostitutionsmiljøet.
Hensigten er at give dem styrke, så de kan udvikle selvværd og derigennem et fornyet håb for fremtiden.
Eden Ministry har arbejdet med handlede piger og kvinder i Asien i over 15 år. I løbet af den tid er der gennemført programmer i fem større byer, og over 500 kvinder er blevet reddet. Eden Ministry har et grundigt og innovativt tilbud om effektive støtteforanstaltninger, der medvirker til at genoprette ofrene for prostitution, menneskehandel og tvangsægteskaber. Og organisationen giver sikkert husly, omsorg for traumatiserede, erhvervsuddannelse og beskæftigelse til de kvinder, der kommer til Eden Ministry. Hensigten er at give dem styrke, så de kan udvikle selvværd og derigennem et fornyet håb for fremtiden.
Organisationens Theory of Change[1] er baseret på en rækkeud-, rednings- og genoprettelsesmodel, som indebærer:
Enhver kvinde, der har forladt prostitutionsmiljøet og kommer til Eden Ministry, får mulighed for at overleve menneskehandel, hvor de blev tvunget eller bedraget til prostitution eller ægteskab.
Eden Ministry oplever, at kvinderne kan udnyttes, fordi de er sårbare. I prostitutionsmiljøet lever kvinderne et liv under nøje overvågning og kontrol af deres alfonser. De bliver skræmt og truet til at følge ordrer. De er ofte begrænset og til tider bundet eller låst inde. De bliver menneskelige varer handlet på gader, i underholdningsetablissementer eller i stigende grad på internettet. De oplever at leve i skam og håbløshed, og de er overbeviste om, at håb og frihed er udenfor deres rækkevidde.
De bliver menneskelige varer handlet på gader, underholdningsetablissementer eller i stigende grad på internettet.
I de senere år har Eden Ministry oplevet et stigende antal kvinder, der er blevet handlet over grænserne for at indgå tvangsægteskaber. Der er nu over 15 millioner ofre for tvangsægteskaber på verdensplan. Unge piger og kvinder bliver gift med mænd, de aldrig har mødt. Kvinderne ender ofte i økonomiske omstændigheder, der er lig med eller værre end dem, de kom fra.
Ægteskaberne er ofte præget af vold, misbrug og undertiden voldtægt fra ægtemanden og hans familiemedlemmer. Den lange rejse for kvinder for at vende tilbage til deres hjemland eller til et sikkert miljø er fyldt med udfordringer, fordi de ofte mangler lovlig identifikation. Der er tillige sprogbarrierer, racediskrimination og manglende støtte fra venner og familie.
Overskud fra smykkevirksomheden går direkte til de kvinder, der kommer til Eden Ministry. Kvinder, der forlader prostitutionsmiljøet eller et tvangsægteskab, kan derigennem få mulighed for uddannelse og beskæftigelse og et fremtidigt værdigt liv.
Tænk, så megen mening og kærlighed kan der være i et smykke!
Læs mere på www.edenministry.org/
[1] Oversat: Teori om forandring
URL: https://baptist.dk/smykker-skaber-liv/