Aimée Kjær Kofoed
I 2017 var Aimée Kjær Kofoed i Rwanda og Burundi. Her mødte hun flittige kvinder, som ønskede at sælge håndlavede genstande for at få en ekstra indtægt. Det førte til arbejde med at finde et produkt til danske købere, som ikke lugter for meget af barmhjertighed, selvom det i bund og grund er motivet.
Aimée Kjær Kofoed,
Aimée Kjær Kofoed
Coffee Beanies er huer strikket af kaffebønder. Det er vores families private satsning. Et socioøkonomisk tiltag drevet på markedsvilkår, som aldrig kommer til at lette uden masser af hjælpende hænder. Det giver endnu ikke overskud, men i efteråret 2018 solgte vi for 90.000 kr. og gik dermed i et stolt 0.
Visionen er at hjælpe ekstremt udsatte grupper i Burundis kaffebjerge med en ekstra indtægt. Fire måneder om året har de ikke indtægt, og burunderne er blandt verdens fattigste. Hvis de strikker en hue om ugen, kan de fordoble hele deres indtægt fra kaffelandbruget. Allerede nu hører jeg, at strikkerne har brugt deres løn på skoleuniformer, mad og sundhedsforsikringer til deres børn.
Hvis de strikker en hue om ugen, kan de fordoble hele deres indtægt fra kaffelandbruget.
På mine rejser med Morten har jeg perspektivløst købt stofdyr lavet af kvinder i Rubura, men vi begyndte at drømme om at optræne afrikanerne i at strikke. De har tidligere strikket i bjergene, inden krig og flugt splittede landet ad. Under vores ophold i Afrika besøgte vi et amerikansk strikke-projekt, og det slog mig, hvor simpelt og oplagt det var. Intet andet end pinde og garn; små strikkeprojekter som man kan overskue at lave i hånden; fleksibelt arbejde som ikke kræver, at man er væk fra sine børn. Stigende interesse for håndlavede kvalitetsprodukter i Vesten samt en eksplosiv sult efter bæredygtighed.
De frivillige:
Jeg satte mig for at prøve! Først kørte jeg rundt på biblioteker hjemme på Amager og ledte efter villige strikkere til at strikke og lave opskrifter. Senere fulgte strikkere i menigheder i Herlev, Roskilde, Odense, Aalborg og Sindal. Helt inde i maskinrummet fik jeg Elin Hansen fra Roskilde, som er en dygtig og flittig støtte. Pludselig var der hul igennem. Nu havde jeg huer, som jeg kunne teste på kunder. Siden blev de afrikanske strikkere dygtige, og de leverer nu langt hovedparten.
Alle de overvejelser var Lise Emming Weber-Hansen uvidende om, mens hun og hendes mand Jep planlagde at rejse til Rwanda og Burundi. Begge har de tilbragt år af deres barndom i bjergene dernede, og alt imens Gud arbejdede med mændenes planer om et fantastisk vand-projekt til kaffebønderne, blev der ligeså fint banet en sideløbende vej for Coffee Beanies.
Sådan kan man købe huerne:
Lise, som skulle rejse med sin mand, er nemlig en fortrinlig strikker, og hun taler endda de lokale sprog til husbehov. Jeg måtte bare måbe, mens Lise sikkert og muntert fik optrænet et af verdens hårdest trængte folkeslag i at strikke huer, som det skulle vise sig, at danskerne har taget vel imod. Hun og jeg har været på en pragtfuld træningsuge med en strikkegruppe i Kigali, som igen skal træne et par grupper i storbyens fattige områder. I øjeblikket har Coffee Beanies 4-5 strikkegrupper: Grupperne i Kigali, en i bjergene i Rubura, som Lise har trænet ad fire omgange i 2018, og en gruppe i Burundis hovedstad, Bujumbura.
URL: https://baptist.dk/coffee-beanies-betyder-hjaelp-til-selvhjaelp/