Karl Martin
'Jesus har udvalgt sine disciple til at realisere Guds Rige her på jorden. Vær modig og stærk', var konferencens gennemgående røde tråd, for Gud vil ændre dig og igennem dig, fordi Gud elsker sin kirke mere, end du gør. Det er tid til forandring.
Jamie Lynn Cunningham,
Påskeliljerne er sprunget ud langs landevejen mod Brandbjerg Højskole. Jeg skal deltage i min allerførste lederkonference, og jeg glæder mig. Blandt de kø-dannende deltagere er der smil, krammer og en enestående energi i luften, som springer let og elektrisk imellem deltagerne og forstærker glæden, som solskinnet har tændt. Vi skal alle høre om discipelskab fra Karl Martin, Ruben Dalsgaard, Mai-Brit Tvilling og Hasse Falk Jakobsen. Folk glæder sig.
De andre deltagere virker rutinerede i vante omgivelser, mens jeg leder efter mit værelse og derefter salen. Jeg er fascineret af de tydelige traditioner for fællesskab og refleksion, som præger arkitekturen. Men min nysgerrighed må vige for programmet, og heldigvis er der mange, der er gået foran for at vise mig vejen.
En fælles åndelig sult efter Helligånden og discipelskab.
Alle har fundet plads til velkomsten, men den særlige elektriske energi har ikke forladt salen. Jeg mærker sult efter mere end den kommende festmiddag; en fælles åndelig sult efter Helligånden og discipelskab. Lone Møller-Hansen byder velkommen som afløser for BaptistKirkens formand, Per Beck, fordi han er blevet bedstefar tidligere på dagen. Lone stiller spørgsmålet: ”Er vi dér, hvor vi skal være?” Gud stiller os ofte i situationer, hvor vi havde planer om noget andet, når vi farer gennem hverdagen, tænker jeg. ”Formår vi at skilte med, at vi er kristne?” fortsætter hun.
Karl Martin
‘Det ved jeg ikke’, tænker jeg, mens den skotske seniorpræst og forfatter til to bøger, Karl Martin, bliver introducereret. Karl Martin erklærer straks sin intention om at provokere os og får os til at sulte endnu mere efter Jesus. Han fylder os ikke med en tilfreds mæthedsfornemmelse, for han ser en tendens i baptistkirken i Nordeuropa til at ligne israelitterne på ørkenvandringen: modløse, passive og bitre. De var afhængige i fyrre år, fordi de ikke selv turde tage skridtet til selvstændighed på den anden side af Jordanfloden i første omgang. Der gik flere ledere til, før de blev klar over, at det var NU eller aldrig! ”Er vi klar til at krydse floden nu? Eller har vi tænkt os at dø i ørkenen?” spørger Karl. ”Det kræver ledere, der ligner Jesus, og Jesus tog kampen op”.
Scott Tuminello
Lise Emming Weber-Hansen
Else Marie Nielsen
Både under festmiddagen, aftenhyggen og i de øvrige pauser går snakken om den lækre mad, vores menigheder og egne forventninger. Tidligere blev vi bedt om at skrive ned, hvad vi håber at få med os. Scott Tuminello, Else Marie Nielsen og Lise Emming Weber-Hansen fortæller mig om deres håb.
De oplever alle at stå ved en skillevej, så de håber på at få vejvisning under konferencen. Scott er kommet til Danmark for at lære mere om verdenskirken og dansk discipelskab. Han håber på at blive klædt på til en skandinavisk vækkelse. Else Maries hjertebarn – flygtningesagen – er under pres, da antallet af flygtninge er faldet, men hun har fået ny inspiration under en workshop til at se efter nye behov i lokalsamfundet. Lise vil smide sin tvivl om sin rolle herhjemme og sammen med sin mand og for egne midler fortsætte med at undervise kvinder til selvforsørgelse i Afrika. Hver har øje for tabte, fremmede og udsatte Guds børn, og at murstenene ikke begrænser dem i Guds arbejde.
Karl Martin brugte en del tid i sine workshops på at uddybe vigtigheden af som leder at møde kritik med ydmyghed og lydhørhed. Både han og andre oplægsholdere understreger mentorfunktionen: en mere erfaren åndelig discipel, som konstruktivt og autoritativt kan være en sparringspartner i Kristus. ”Kristus’ liv enten opmuntrede, inspirerede eller skuffede de folk, der fulgte ham, og som kristne ledere bør vi regne med det samme. Hvis ikke nogen forlader vores lederskab i protest, så er det, fordi vi leder dem i behagesyge fremfor efter Jesus’ provokation af de etablerede institutioner, der satte loven højere end at genoprette liv.”
”For der vil altid være en procentdel, som erklærer deres uenighed og utilfredshed, samt truer med at forlade kirken… Lad dem gå!” opfordrer Karl Martin. ”For hvis du i stedet fokuserer på dem, der er kampdygtige, til at realisere Guds Rige på jorden, og begynder med det liv, der findes dér, hvor du er, puster liv i det og opmuntrer det, så skal det nok bære Guds Riges segl.” Salen er bomstille, men han slutter med: ”Din ledelse er en krigserklæring, og Gud lover dig sejr. Men du kan ikke vinde en kamp, som du nægter at gå ind i. Konfronter derfor fattigdom, egoisme, nydelsessyge, uretfærdighed og ligegyldighed.”
URL: https://baptist.dk/tid-til-at-krydse-floden-sammen/