For således elskede Gud verden

Torsdagstanke

For således elskede Gud verden

Johanne Kofoed,  

Gud elsker verden – ingen undtagelser. Det er vores ansvar at passe på verden. For mig handler det om at følge Jesus og gøre mit bedste for at ”leve kristendom”. Men hvordan gør man det? Det har været svært at lære det i kirken, der gør mange gode ting: Den fortæller os, hvordan vi kan bidrage til verden og den skaber gode fællesskaber. Men jeg har oftere hørt nogen tale om, hvad vi kan gøre, end jeg har set nogen gøre det.

Det har jeg set et andet sted: til spejder. Til spejder har jeg lært at leve kristendom. Jeg har lært at leve sammen med andre og i naturen på en ansvarlig måde, som passer godt på Guds skaberværk. Mange ting ødelægger verden: krig, overforbrug, selviskhed, her er det vores opgave at modarbejde det onde. Men er vi gode nok til at lære folk i kirken, hvordan vi passer på den verden, Gud har skabt? Måske nogle steder. Vi har brug for at se nogen handle – for mig har det været til spejder.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/for-saaledes-elskede-gud-verden/