Lotte Holm Boeriis fra ledelsen havde en speciel indgang til den afrikanske menigheds trængsler, for hun var selv medlem i den kirke, de havde håbet at købe; Broholmkirken i Hvidovre.
Der gik fire år, fra den afrikanske menighed ICBC købte ejendommen i Sydhavnen, til de fik nøglerne. Lejerne ville ikke flytte ud. Nu venter de på Nykredit og kommunen. Men de er fulde af tro og håb.
Lone Møller-Hansen,
På billedet ses Tony Acheampong og et af hans menighedsmedlemmer foran deres kommende kirke. Nærmeste nabo er McDonalds.
For seks år siden troede ICBC, International City Baptist Church, at de skulle overtage Broholmkirken i Hvidovre. Menigheden var blevet fusioneret med Korskirken i Herlev, og ICBC var lejere i kirkebygningen.
”Vi betalte et depositum. Men det var ikke Guds plan. Så måtte vi flytte ud, for Korskirken solgte til anden side. Menneskelige som vi er, forstod vi det ikke da, men det gør vi nu,” siger præsten i ICBC, Tony Acheampong.
De gik så til Esajasskolen i Hvidovre og fik lov til at holde gudstjenester dér. Og så fandt de denne ejendom, der ligger centralt for transport. Tony fortæller: ”Lejerne – nogle grafiske designere – ville også gerne købe, men kunne ikke rejse pengene. Det kunne vi. Gud var god.”
De købte den for 2,8 mio. kr. Men så ville lejerne ikke flytte ud, medmindre de fik en stor sum penge. Ingen i menigheden kunne forstå, at det var lovligt.
”Vi troede, at vi skulle ind meget snart. Det er fem år siden!”
Man kan godt fornemme, at det kan blive nogle gode rammer for menigheden.
Vi bliver vist rundt i bygningen. Vi har inviteret os selv på besøg, os to fra ledelsen i BaptistKirken – Lotte Holm Boeriis og jeg. Lotte var faktisk medlem af Broholmkirken og forstår frustrationerne. Bygningen er stadig tom, for den skal bygges om, før den kan bruges til kirke. Budgettet er tre mio. kr. Man kan godt fornemme, at det kan blive nogle gode rammer for menigheden, som tæller 150 voksne og 33 børn. Men der er endnu et stykke vej.
I det mindste er bygningen nu tom. Det tog fire år og trusler om retssag, før de fik nøglen til deres egen bygning.
”Den kommende kirke ligger lige ved siden af McDonalds, en ny togstation, busserne kører lige forbi og et nyt boligområde bliver snart bygget få hundrede meter borte. Vi har mulighed for at missionere lige uden for døren,” fortæller Tony.
Lotte Holm Boeriis fra ledelsen havde en speciel indgang til den afrikanske menigheds trængsler, for hun var selv medlem i den kirke, de havde håbet at købe; Broholmkirken i Hvidovre.
Evelyn Amara sidder i kirkens menighedsråd: ”Vi har blandede følelser. Vi er glade, for vi har vores egen bygning. Samtidig er vi frustrerende. Hver gang vi har klaret en hurdle, så kommer en ny.
Vi i ledelsen ved, hvad der sker, men folk i kirken kan ikke forstå det. Nogle har forladt kirken. Det er som historien om Moses, der leder sit folk ud i ørkenen. Det kræver tålmodighed. Folk spørger: ’Hvorfor tog du os ud af Egypten?’”
Tony svarer: ”Det er en menneskelig konflikt. Som ledelse kan vi godt have et ønske om at flytte hurtigt ind for at gøre folk glade. Men dette er Guds værk, og han må gøre det færdigt.”
Samtidig hjælper det langsomme tempo Tony til at forstå, hvordan Gud arbejder, siger han. ”Gud gør os afhængige af ham.” Samtidig er Tony og hans menighed ret afhængige og dybt taknemmelige overfor Ebbe Holm, Evan Klarholt og Hans Henrik Lund – som er hhv. BaptistKirkens advokat, revisor og leder af Kirkernes Integrations Tjeneste.
Næste sætning er ”Vi er nødt til at bede.”
Men dette er Guds værk, og han må gøre det færdigt.
Nu er det kommunens krav, der er den næste hurdle. Der skal fjernes nogle skillevægge, laves handicap-toiletter og -adgang, nødudgange og parkeringspladser. Og så kræver kommunen, at de skal have tilladelse til adgang forfra huset via 5-10 meter af McDonalds indkørsel. Der er adgang til den kommende kirke fra bagsiden, men så kan man ikke komme ind til p-pladserne, der ligger foran bygningen. Foreløbig har McDonalds krævet 15.000 kr. for denne adgang om året.
Det kan kun gå for langsomt med at komme i gang med renoveringen, for menigheden har i en del år nu betalt 8.500 kr. i husleje hver måned til Esajasskolen, hvor de stadig holder til. Samtidig skal de betale 82.000 kr. om året i ejendomsskat plus de øvrige driftsudgifter på ejendommen. Ejendomsskatten slipper de for, når bygningen bliver en kirke.
Og netop pengene er så også en hurdle. Der forhandles også med en kreditforening.
Vi skal bruge disse lokaler til at lave spændende aktiviteter for vores børn og unge.
Evelyn siger: ”Vi har ikke fået noget forærende. Vi skal bruge alt, hvad vi har. Og kirkens medlemmer skal have ejerskab for denne bygning.”
De har en idé om at leje kirken ud til en anden migrantmenighed, så de kan dele udgifterne.
”Vores vision er, at når vores børn snart overtager kirken, så vil de være stolte og sige: ’Vores forældre var nogle af de første migranter til at eje deres egen kirke. De var pionerer med alle de udfordringer, de havde.’”
Tanken er, at det skal være en international kirke, ligesom de forudser, at deres børn, der taler flydende dansk, også vil lave gudstjenester på dansk.
Frederick Osei er menighedsrådsformand. Han siger:
”Vi skal bruge disse lokaler til at lave spændende aktiviteter for vores børn og unge. Vi fra Afrika har et stærkt fundament i vores tro, men det har de unge ikke, når de er vokset op i Danmark. De skal gerne finde ud af, at det er sjovt at gå i kirke. Vi kan bruge kirken hele ugen og det vil være nyt.”
Tony slutter med en appel: ”Når nu der er baptistkirker, der lukker, så tænk på os. I kunne måske donere en lille smule af det, I får ved at sælge jeres kirke, til mission i Danmark. Blandt migranter. Det kan også være, at mennesker, der laver testamente, vil betænke os med nogle få procent.”
Håbet er lysegrønt.
URL: https://baptist.dk/optimisme-i-afrikansk-menighed/