Lone Møller-Hansen,
Jeg mødte Jesus, 2015
Vi mødte Jesus, 2017
2018: Tre tv-programmer på DRK
Charlotte Rørth mødte Jesus for ti år siden i et spansk kapel. Som i et hologram, fortæller hun. Inden da havde hun fået en lysstråle i panden hjemme i Rold Skov. Begge dele kredser hun om i den tredje af sine bøger, som alle tager udgangspunkt i de overnaturlige oplevelser og reaktionerne derpå.
Denne gang er det en mere moden kristen kvinde, der står ved sin tro og tør udfordre andre til også at stå ved deres. Med andre ord en mere personlig bog, hvor hun ikke er journalisten, der holder oplevelserne ud i strakt arm. Hun erkender, at hun er ambassadør for Jesus, men hun er ikke missionær. ”For mig er det underordnet, om man bliver troende eller ej af at have læst denne bog”, skriver hun. Men hun vil gerne have os til at tale om tro og åndelige erfaringer. Og det er også en slags mission. Hun fortæller om sin tro i praksis og om hvad forskellige trospraksisser gør ved hende. Troværdigt og ærligt.
Hun vil gerne have os til at tale om tro og åndelige erfaringer.
Den anden erfaring, som er meget personlig og som præger bogen og hendes liv, er, at hun lige før første bog udkom i 2015 mistede sin voksne søn, den yngste af tre. Den sorg og det savn er også et gennemgående tema i bogen.
Jeg kan nemt tilgive hende, at denne bog er mere rodet end de forrige.
Der er en del snakkende sprog i bogen, men på den måde bliver den også meget menneskelig. Hun gør meget ud af, at hun ikke er noget særligt, og at det at have åndelige erfaringer og gudsberøringer ikke er noget, man kan gøre sig fortjent til. Jeg kan nemt tilgive hende, at denne bog er mere rodet end de forrige. Det kan jeg faktisk godt lide, for det er som om, det strømmer fra hende med liv og kærlighed til mennesker, og den kærlighed kommer fra Gud.
Jeg er sikker på, at hun med denne bog endnu engang rører mennesker, som er søgende og har afvist den danske kulturkristendom. Hun er en troværdig gesandt for en levende dansk folkekirke, som hun har fundet sig til rette i. Men hun vil givetvis også ruske op i denne. For der skal være plads til de personlige åndelige erfaringer. Troen skal have krop. Det er stadig svært i nogle kirker. Ikke kun folkekirker skal jeg hilse og sige.
URL: https://baptist.dk/gud-du-er-jo-lige-her/