Françoise Ndayisenga er 39 år. Hun er gift med Julien, og sammen har de 5 børn – 4 piger og 1 dreng. Françoise har en bachelor i økonomi.
Med vand på hovedet, en ged i hånden, et barn på ryggen og et i maven; sådan plejede kvinder i Burundi at vende hjem efter en dag i marken. Nu baner en ny tid, ny lovgivning og kvinder som Françoise vejen for ligestilling og kvindelige kirkeledere i Rwanda og Burundi.
Oline Norgaard Mortensen, udviklingsassistent,
“Med kvinderne som ligeværdige medlemmer går kirken og samfundet på to ben; hurtigere, stærkere og mere stabilt,” siger Françoise, den første kvinde, som er valgt ind i ledelsen for UEBB, BaptistKirken i Burundi.
Efter gentagende forsøg på at få kvinder i ledelsen for UEBB, blev Françoise Ndayisenga, som den første kvinde nogensinde, i 2016 valgt ind i ledelsen. Ledere vælges ind i en periode på fire år, hvor de primære opgaver er kirkens ledelse og liv, herunder økonomi, vejledning, forkyndelse, administration, kirkens ejendomme, udviklingsprojekter mm.
“Grundlaget for, at jeg havde chancen for at blive valgt, var min tidligere position som præsident for kirkens kvindearbejde. Igennem det arbejde opnåede jeg tillid og troværdighed overfor særligt mændene i UEBB. Jeg beviste, at jeg, som kvinde, var lige så egnet, som en mand ville være,” fortæller Françoise.
Francoise er mor til fem børn og gift med Julien – tidligere præsident for UEBB – og så er hun meget aktiv i kirkens kvindearbejde. Udviklingen af ligestilling, som har forvandlet vores nordiske samfund de seneste generationer, er også ved at forvandle de afrikanske samfund. Med deres egen tid, takt og tone, men for fuld udblæsning.
Kvinderne i Afrika er noget helt særligt, enestående stærke i deres bærende rolle og arbejde i og udenfor hjemmet. Kvinderne er traditionelt dem, der passede både markerne, hus og børn.
Kvinderne i Afrika er noget helt særligt, enestående stærke i deres bærende rolle og arbejde i og udenfor hjemmet.
“Den afrikanske kvinde har bogstaveligt talt båret livet. Det bedste billede er de millioner af afrikanske kvinder, du ser med vand på hovedet, en ged i hånden, et barn på ryggen og et i maven; sådan har afrikanske kvinder i århundrede vendt hjem efter en dag i marken. Mens mændene, lidt forenklet og hårdt sagt, hang ud og drak bananøl. Det er på tide, at det ændrer sig. For både kvindernes, mændene og børnenes skyld,” fortæller Françoise på en både kontant og kærlig måde.
Françoise kan fortælle adskillige anekdoter om, hvordan hun som kvindelig leder bliver behandlet og set på.
Hendes erklærede mål er at være en inspiration for andre og at blive anerkendt som leder på lige fod med mænd.
“Når jeg rejser rundt til møder, konferencer el.lign. oplever jeg, at der ikke bliver vist samme respekt, og ofte at der ikke engang bliver stillet en stol frem til mig,” fortæller Françoise og fortsætter: “Det er fortsat et problem, at kvinder ikke bliver anerkendte som egnede til stillinger med ansvar og som ledere.”
Françoise gør det alligevel klart, at der hele tiden sker fremskridt, og hun tror på, at det for det meste blot er en vanesag. Hendes erklærede mål er at være en inspiration for andre og at blive anerkendt som leder på lige fod med mænd. Sådan at der i fremtiden er mange flere kvinder, der vil have mod til at tro på og kæmpe for netop denne sag.
BaptistKirken i Danmark gør og kan gøre en stor forskel i den udvikling ved at støtte kvinder, finansielt såvel som teologisk og moralsk og med uddannelse.
“BaptistKirken i Danmark gør og kan gøre en stor forskel i den udvikling ved at støtte kvinder, finansielt såvel som teologisk og moralsk og med uddannelse”, siger Françoise.
For Françoise er der ikke mange sekunders tøven, når hun skal svare på, hvad der rykker og ændrer mest: “Selvom det, ulykkeligvis, ikke er et privilegie alle har, er uddannelse klart en af de, hvis ikke den, mest vigtige prioritet for at opnå ligeværd og ligestilling.”
BaptistKirken i Burundi oplever en stor kirkevækst og planlægger at starte 30 nye kirker om året i de kommende år. Nogle steder vokser kirkerne ud af det sociale og diakonale arbejde, som når fx en spare-låne-gruppe beslutter også at starte kirke. Andre steder vokser det diakonale og sociale arbejde ud af kirkerne, når de får overskud til og større hjerte for integreret kirkeliv og mission, som løfter alle forhold i livet; både de åndelige, fysiske og sociale.
Nye kirker betyder også større behov for veluddannede præster og kirkeledere og økonomi til at bygge kirkerne og drive arbejdet.
Der er brug for kvinderne, hvis kirken skal gå stærkt på to ben og holde balancen!
“Kirken oplever i disse år stor vækst og vækkelse i Burundi. Uanset hvor meget det kan tilskrives kvindernes nye, større og stærkere rolle i kirkelivet, er der ingen tvivl om, at der er brug for kvinderne. Kirken vokser hurtigere end den kan uddanne præster. Kirkeledere, præster og gode, veluddannede kirkeledere er en mangelvare. Der er brug for kvinderne, hvis kirken skal gå stærkt på to ben og holde balancen!”, slår Françoise fast.
I Burundi har BaptistKirken oplevet det som en velsignelse, at kvinderne spiller en stadig større og stadig mere ledende rolle i kirke- og samfundslivet. Og håbet for Françoise er, at hendes egen opdragelse i familien lægger sporene til en kirke og et samfund i bedre balance.
“Jeg håber virkelig, at mine døtre kan vokse op i et samfund, hvor de ved, at de er lige så meget værd og har det samme potentiale som deres bror,” siger Françoise. “Hvis jeg kan opdrage mine børn på lige fod, med lige vilkår, tror jeg, det bliver reflekteret i deres opfattelse af kønsroller og ligestilling i både kirken og samfundet.”
URL: https://baptist.dk/stol-til-kvinderne-interview-med-francoise/