En mors fortælling om ikke at leve op til samfundets stræben
Jamie Lynn Cunningham,
Stedet er mødelokalet for 6.b’s skole-hjem-samtale. Overfor mig sidder to dygtige og engagerede folkeskolelærere, der roser min datters personlige udvikling. Hun viser sig nu at være i stand til at styre sine frustrationer i timerne, især i matematik.
Jeg har kæmpet stort set alene siden skolereformen med at få mit barn til ikke at gå op i resultaterne af nationale tests, ikke at sammenligne sig med, hvor hurtige de andre tilsyneladende er, og ikke at gå i stå på målstyringens uoverskuelighed. For jeg har gået i skole i USA, og jeg kender på min egen krop, hvad konkurrence-mentalitet og status-stræben gør mod et barns trivsel og tryghed. Det kan ikke anbefales!
Jeg følte mig dum og langsom igennem det mest af min barndom, især i matematik. Så min datters frustrationer siden 2. klasse – i form af tudeture, udbrud, højlydte suk, banken i bordet, osv. – var mit værste skolemareridt om igen.
Både de daværende post-lockoutede lærere og far mente, at det måtte sikkert være, fordi amerikaner-gymnasielærer-mor pressede hende for meget med sine egne ambitioner – ikke fordi lektiemængden og sværhedsgraden var upassende, eller fordi hun skulle nå det hele hos mig.
Derfor var den nye udvikling meget velkommen hos både mig og mellemtrins-lærerne! For at vise at de nu laver lektier også dér, mente hendes far pludselig ikke, at det gik så let hos ham. Herefter erklærende min datter: “Jamen far! Jeg forstår ikke dine forklaringer. Desuden vil jeg hellere, at du hjælper mig, ligesom mor gør! Hun hjælper kun, når jeg spørger hende. Det, hun siger, er helt forkert, men så kan jeg godt huske, hvordan jeg skal gøre det!”
Gud har ikke bedt os om at være perfekte, kun om at være dem, han har skabt os som. Især når det gælder matematik!
URL: https://baptist.dk/daarlig-til-matematik/