Sambuh Langle, 28 år, har boet 11 år i Danmark og læser på sidste halvår på 3K i Aarhus. I fem måneder fra september 2018 har han været i praktik ”hjemme” i Burma – og det var ikke nemt at være tilbage, fortæller han.
Lone Møller-Hansen,
Myanmar Baptist Convention tæller ca. 2,5 mio. medlemmer i 5000 kirker spredt over hele landet, men flest i Chin, Kachin og Karen-staterne. Baptister er den største kirke i Burma, og den største religiøse gruppe næst efter buddhister.De har en stor organisation, der hjælper de lokale regioner med bl.a. socialt og praktisk arbejde, teologisk undervisning og ledertræning.
”Jeg var helt ung, da jeg kom til Danmark. Jeg ser og oplever tingene som dansker, selvom jeg er burmeser. Min livsstil er skiftet. Der er meget hierarki i Burma. Man kan ikke bare gå ind og tale med chefen, selvom man er gode venner.”
Han fortæller om den ’lille korruption’:
”Når jeg skulle besøge landsbyerne, skulle jeg have en gave med til præsten. Når de ved, at jeg kommer fra Danmark, forventer de penge eller gaver. Hvis jeg ikke havde det med, var de ligeglade med mig.”
Og så er der løgnene. ”Jeg så nogle chefer, som ikke kunne arbejde sammen. De lyver, og siger, at det går godt, men det kan jeg ikke sige, fordi jeg ved, det ikke er sandt. Jeg er blevet opdraget til at være ærlig her i Danmark.”
”Når vi kom ud i landsbyerne, kunne vi hjælpe dem til at bruge deres ressourcer bedre. Der var nogen, der kunne lære dem om landbrug, kunstvanding og gødning, andre om at fodre grise.”
Og renligheden:
”Jeg kan ikke bare smide skrald på gaden, sådan som de gør. Jeg gemmer det i lommen – og så griner de. Toiletbesøg var den største udfordring for mig. Jeg har det virkelig dårligt med de huller i jorden.”
Og forholdet til tid:
”Jeg er blevet vant til at klokken otte er klokken otte. De har virkelig et problem med planlægning. Jeg fik opgaver af flere direktører, men kunne selvfølgelig ikke gøre det hele samtidig. Koordinering er de altså ikke gode til.”
Men han var alligevel været glad for at være praktik i Myanmar Baptist Convention.
”Når vi kom ud i landsbyerne, kunne vi hjælpe dem til at bruge deres ressourcer bedre. Der var nogen, der kunne lære dem om landbrug, kunstvanding og gødning, andre om at fodre grise.”
Størst succes oplevede han, når han underviste om menneskerettigheder og om, hvordan forholdene er i Danmark. De troede ikke på mig, når jeg fortalte, at dem, der har flest rettigheder i familien, er børnene og konen, så kommer hunden og til sidst manden”, griner Sambuh.
Sambuh kom til Danmark ved familiesammenføring i 2007 sammen med sin mor og fem søskende. De blev bosat på Bornholm, og blev særdeles aktive i Baptistkirken Bornholm, hvor de stadig er medlemmer. Sambuh viste hurtigt evner som prædikant. I Burma og Malaysia havde han været i fængsel, hvor han havde vidnet om Jesus – så han havde også et stærkt vidnesbyrd at fortælle. Sambuh har således prædiket i mange danske og burmesiske menigheder i Danmark, foruden i Norge, Sverige, USA, Thailand, Malaysia og Burma.
Han har en passion for ungdomsarbejde. Han var med til at starte en europæisk, burmesisk ungdomskonference. De mødes en gang om året, og 2-500 deltagere kommer fra hele Europa.
Sambuh vil gerne søge kirkeligt arbejde, helst som præst i en kirke.
”Lige nu leder jeg efter de danske ord, efter fem måneder, hvor jeg ikke har talt meget dansk”, underskylder han. Han er et lille energibundt med stor karismatik og en fængslende (i ordets egentlige forstand) historie.
Hans teologiske skoling i Danmark startede for alvor på efterskolen Skovbo. Det var her, han fik sat danske ord på sin tro, så han kunne prædike og komme med sit vidnesbyrd.
3K – en bachelor-uddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation, som findes dels på Diakonhøjskolen i Aarhus og Diakonissestiftelsen i København
Derefter var han ét år på Kolding Internationale Højskole, der hører under den Apostolske Kirke. Her fik han egentlig undervisning i at prædike. At undervise har han mest lært i de sidste tre år, hvor han har gået på 3K i Aarhus.
Sambuh vil gerne søge kirkeligt arbejde, helst som præst i en kirke. 3K er en meget bred uddannelse, og han vil gerne have noget mere teologisk viden. ”Men først vil jeg gerne arbejde et år eller to i en menighed. Helst i en dansk menighed med integrationsarbejde. Jeg ville også gerne arbejde sammen med Morten Kofoed i BaptistKirken, omkring udviklingsarbejde. Nu har jeg også fået noget erfaring i det.”
Sambuh deltog i en tur til en landsby, der bare havde eksisteret i fem år. Ni familier var flygtet fra det sted, de havde boet i tidligere i Shan-staten i det nordøstlige Burma, hvor der var krig. De var også generet af dyr, bjørne og tigere truede dem. Som mennesker spreder sig i Burma, bliver dyrene pressede på plads og mere aggressive.
Det er altså stadig muligt i Burma at finde ledigt land – noget, der ikke er ejet af nogen.
Da Sambuh kom til denne nye landsby nægtede han at tro på, at den kun havde eksisteret i fem år. Der var skole, børnehave og kirke – og man kunne ikke se, at der ikke havde været landsby i mange, mange år. Faktisk er det lille, kristne samfund så velfungerende, at nogle buddhister har bedt om at slutte sig til landsbyen. Uden problemer!
For fem år siden vandrede de ni familier i tre dage, før lederen fandt det sted, hvor de ville slå sig ned. Der var vand og sol og flad jord, de kunne bo på og dyrke. Det er altså stadig muligt i Burma at finde ledigt land – noget, der ikke er ejet af nogen. Ikke mindst fordi der har været krig og mennesker har flygtet, men denne jord havde ikke været nogens.
Myanmar Baptist Convention hjælper den slags landsbyer med undervisning, materialer, f.eks. gødning eller frø til grøntsager. De betaler kun en kontaktperson en lille løn. Ofte skal sådan en kontaktperson have ansvar for flere landsbyer, med op til 50 km’s afstand, så de skal køre på motorcykel for at besøge landsbyerne.
URL: https://baptist.dk/svaert-at-vaere-dansk-burmeser-i-burma/