Hanne Kiel,
Bistandshjælp blev til integrationsydelse, og så til hjemsendelsesydelse. Signalet er: ‘De skal ud af Danmark – hurtigst muligt’.
Den politiske debat viser stor vilje til at stramme vilkårene for flygtninge og indvandrere. ‘De snylter og udgør et problem. Derfor gør vi vilkårene så svære som muligt, så de forsvinder af sig selv’ – det synes at være flertallets politiske holdning.
I civilsamfundet trives en stærk vilje til at hjælpe. I mødet med den enkelte – flygtning eller indvandrer – er mange villige til at gå til kanten af lovgivningen.
Større overensstemmelse mellem vores reaktion på den enkelte fremmede og vores politiske vurdering af flygtninge og indvandrere er tiltrængt.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
URL: https://baptist.dk/hvad-giver-flest-stemmer/