Adventstanke
Lone Møller-Hansen,
Har du stået i en ørken? Det er ikke blødt sand som på Dueodde strand på Bornholm, den fineste strand i Nordeuropa. Det er sten og uvejsomt. Goldt og koldt om natten.
Hvad sker der, når man råber i ørkenen? Man får ikke svar, som når man råber i Ekkodalen.
Ordene forsvinder ud i intet. Tilsyneladende. Men Johannes Døber tiltrak alligevel så mange mennesker, at det truede magthaverne inde i Jerusalem. Så han blev ved med at råbe, lige til han blev slået ihjel af samme grund. For han råbte om Jesus, Guds søn. Om omvendelse og tro på Guds rige.
Så stop ikke med at tale og råbe, selvom det virker til ikke at have nogen betydning. Dit råb og dit håb kan bane vej for noget, du ikke ser. Hvis du råber og håber på Jesus Kristus, selvom du befinder dig i en ”ørken”.
Dette er Johannes’ vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: »Hvem er du?« Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: »Jeg er ikke Kristus.« »Hvad er du da?« spurgte de ham, »er du Elias?« »Det er jeg ikke,« svarede han. »Er du Profeten?« »Nej,« svarede han. Så sagde de til ham: »Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?« Han svarede: »Jeg er ›en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!‹ som profeten Esajas har sagt.« De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?« Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.« Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.
URL: https://baptist.dk/raab-om-haab/