Mette Holmgaard (44) er gift med Henrik Holmgaard, sammen har de Isaac (11) og Noah (9).
Hvem er hun, hende Mette Holmgaard, der stikker næsen frem i BaptistKirken? Lige nu hjælper hun ledelsen med processen frem mod en ny Fælleserklæring, som skal vedtages på LK1 mandag 22. juli 2019.
Lone Møller-Hansen,
Mette og Henrik Holmgaard har en fælles kirkelig fortid i Apostolsk Kirke. Henrik har været studenterpræst, og Mette har været leder på Euroclass i Kolding. De havde begge en drøm om at starte en ny kirke, og det gjorde de i 2009 i Aalborg, Mosaik hed den nye menighed.
”Det var megafedt. Vi var som én familie, mødtes hver uge i hjemmene og til gudstjeneste, havde børn på samme alder. Det var vores venner. Men vi kunne ikke generere så meget økonomi, så Henrik fik meget lidt i løn i fem år. Så det måtte stoppe i januar 2014, men han havde stadig et kald til at være præst” fortæller Mette.
Kort efter slog Bethelkirken i Aalborg en stilling op, som præcis passede til Henriks profil, og han startede i maj 2014.
”Men det var meget anderledes. Vi gik fra en kirke med 25 voksne og 25 børn til en kirke med over 300 medlemmer. Fra at kirke var familie til, at det var Henriks job. Men folk var meget interesserede i vores missionale DNA, vi lavede smågrupper og vores hjem var fyldt,” fortæller Mette.
Desværre blev hun efter et års tid ramt af stress (arbejdsrelateret understreger hun), og kunne ingenting. I et halvt år deltog hun ikke i noget i kirken. Men der var ingen sure miner.
”Der stod gaver ved vores fordør. Folk var så forstående!”
Bagefter måtte Mette sande, at hun ikke kunne – og ville – det samme som før.
Bagefter måtte Mette sande, at hun ikke kunne – og ville – det samme som før. ”Jeg skal aldrig derned igen”, slår hun fast.
Det vanskelige er, at hun er vokset op med, at man ikke bare sætter sig på 3. række. ”Men jeg måtte erkende, at jeg ikke kunne engagere mig, for så kunne jeg ikke være der for dem derhjemme.”
I denne fase spørger BaptistKirken pludselig, om hun vil være konsulent i Innovativ Kirke. I første omgang som barselsvikar.
”Det var lige mig. Jeg har gennem årene fået erfaring med at lede andre igennem processer. Det giver mig energi, og så fandt jeg ud af ’Nå ja, sådan kan man jo også tjene’. Så jeg er gået fra det lokale til det nationale, og det giver dyb mening.”
Mette havde efter sin sygemelding fået job i Aalborg Kommune, men hun vidste, at hun skulle stoppe 1. august 2018. Hun havde lyst til at blive selvstændig, men det var den værst tænkelige timing, for også hendes mand, Henrik, havde andre ideer. Han ville gerne læse en Ph.d. og fik et kald til at støtte frikirke-studerende ved universiteterne, så de kunne blive bevidste om teologien i deres frikirke-baggrund.
Det giver mig energi, og så fandt jeg ud af ’Nå ja, sådan kan man jo også tjene’.
Men det skulle vise sig, at Mettes netværk var stort nok til at vingerne kunne bære.
”Jeg oplever, at jeg lever i mit kald nu. Det er fantastisk. Jeg har nok at lave som konsulent og brænder samtidig for at gøre noget for baptistmenighederne og BaptistKirken. Det er et skønt samfund med mange dejlige mennesker og menigheder. Vi har besluttet, at vi bliver i Bethelkirken, også selvom Henrik stopper som præst den 1. januar 2019. Der er skønne mennesker, der har omsorg for os. Det er min base, og så kan jeg brænde for det nationale og bruge min kompetencer dér.”
Hun fortsætter:
”Det er som at flyve. Jeg er ikke ved at køre ud på banen for at lette. Jeg er landet. Jeg skal være med til at skabe forandring, hjælpe folk fra A til B. Man skelner mellem at være fødder (at handle) og at have rødder. Nu har jeg slået rod, både i Bethel, i BaptistKirken og i mit erhverv. Og jeg skal udfordre andre til at være ’fødder’.”
Jeg skal være med til at skabe forandring, hjælpe folk fra A til B.
Mettes forbillede er den bibelske Ester. Hun har Guds yndest, er modig og tror på sig selv.
Hun er også handlekraftig. Billedet fik Mette på en retræte på Ådalen for fem år siden; ”Mette, du er Ester.” Sagde Gud til hende. Efter fem år og en sygemelding tror hun på det.
Hun har fået en ny sårbarhed, så hun ikke kun signalerer, at hun ”kan det shit”, som hun siger.
Afklaringen omkring at gå selvstændig fik hun denne sommer. Hun og familien var i Cambridge og her bad hun intenst: ”Gud, nu må du svare mig. Hvad skal jeg?” Det var det med en dårlige timing.
På sommerstævnet fik hun bekræftelsen.
”Jeg sad foran vores campingvogn, da jeg ser jeg et stillingsopslag fra Aalborg Kommune. Den kunne jeg faktisk godt tænke mig. ’Er det det, Gud,’ spørger jeg. Hvis jeg søger den og får den, siger jeg jo nej til det andet. Da vidste jeg, at jeg ikke skulle søge den. Det var en fristelse, men det var jo det andet, jeg gerne ville.”
I Cambridge skete det også, at der kom en præst med et ord til Mette: ”Du er ligesom Moses i ørkenen. Gud siger til ham: ”Nu skal du være stille, for jeg kæmper for dig. ’Mette, nu kæmper jeg for dig, du skal bare slappe af.’”
Og det gør Mette nu, men på sin egen måde. De, der oplevede hende på LK2 den 24. november kan bekræfte, at hun har gennemslagskraft og kan få mennesker med på en proces.
”Jeg opdager det ugentligt. ’Nu sker det igen. Gud baner vejen!’ Det giver mig ro”, siger Mette.
URL: https://baptist.dk/mette-har-slaaet-rod/