Landskonference 2, 2018
Trossamfundsloven er vedtaget i Folketinget. Det står ikke til diskussion. Nu kommer konsekvenserne.
Hanne Kiel,
Trossamfundsloven giver alle anerkendte trossamfund rettigheder og pligter. Blandt rettighederne er skattefradrag og vielsesbemyndigelse, blandt pligterne er optagelse i Trossamfundsregistret og aflevering af et digitalt regnskab. Medlemmer i en menighed får ikke skattefradrag uden at menigheden står i registeret.
”Kirkerne er generelt ikke velansete i samfundets institutioner. Vi betaler højere renter i bankerne, større bidragssatser i kreditforeningerne og har højere risikovurdering. Helt galt er det for frikirkerne,” påpegede Manfred Hansen, Bethelkirken i Aalborg, på Landskonference 2 d. 24. november 2018. Han fortsatte: ”Indtil videre er kravene fra statens side rimelige, men hvor går vores grænse? Hvad vil vi acceptere for at kunne kalde os anerkendte og få skattefradrag?”
”Vi har et valg”, påpegede Bent Hylleberg. ”Vi kan vælge at lade os optage i Trossamfundsregisteret, opfylde vores forpligtelser og få del i goderne. Vi kan også vælge, at menighedernes liv ikke er et offentligt / statsligt anliggende, og derfor undlade at lade os registrere som trossamfund. Så er vi stadig på lovens grund, men vi har ingen pligter, men heller ingen særrettigheder.”
Per Beck slog fast, at ledelsens holdning er, at så længe love og regler ikke er i konflikt med evangeliet, kan vi være godkendt og registreret. Hvis der opstår en konflikt, vinder evangeliet.
URL: https://baptist.dk/hvor-gaar-vores-graenser/