Tina Thorndal:
Danmarkskanon: Tillid
Med 20 års erfaring som pædagog ved Tina Thordal meget både i teori og praksis om, hvordan forskellige forældretypers tilgang til tillid påvirker deres børn. Kendetegnet for forældre, der opdrager i tillid, er, at de sigter mod at opdrage barnet til at indgå i fællesskaber.
Jamie Lynn Cunningham,
Tina Thorndal:
Det vigtigste Tina lærte som baptistspejder er: ”Alt er tilladt, det er bare ikke alt, der er gavnligt”[1]. Udtrykket viser tillid og grænser på en gang og lægger op til dialog mellem barn og voksen om det, der er gavnligt. Det skaber en fornemmelse af samhørighed, og derved bevarer de voksne ydmyghed og menneskelighed. Det er afgørende for tillid.
Men tillid eller ej, så holder pædagogen fast i, at alle forældre handler i kærlighed. Tina mener ikke, at hun har monopol på, hvilken opdragelse, der er rigtig eller forkert, ”men ja, når vi taler om tillid i opdragelsen, så er der ting, der skiller sig ud fra hinanden.”
”Tilliden kan siges at have i hvert fald tre funktioner,” citerer Tina fra Wikipedia. ”Den gør sociale handlinger forudsigelige, den skaber en fornemmelse af samhørighed, og den gør det nemmere for personer at arbejde sammen.” ”Opdragelse”, fortsætter hun, ”er en proces, hvor man støtter udviklingen af et menneskes personlighed ud fra en bevidst hensigt”.[2]
Jeg spørger forvirret: ”Vil det sige, at hvis forældre gerne vil opdrage deres børn i tillid, så skal opdragelsen afspejle de tre elementer?” Tina omformulerer i punktform: ”Tillid i opdragelsen skaber et samarbejde, et fællesskab og en forudsigelighed mellem de voksne og børnene. Det vil vise sig som rummelighed og respekt for børnene.” Tina uddyber sin pointe: ”Tillid til sig selv og sin rolle som forælder er vigtig. Hvis ikke man hviler i sig selv som forælder, er man en ’markant forælder’. For den forælder, der har tillid til sig selv og barnet, viser, at de kender målet for deres opdragelse uanset situationen og guider barnet derhen, ligesom en ’førerulv’.”[3]
”Hvad er en markant forælder, hvis ikke det er én, som har markante holdninger? Og ’førerulv’ lyder ikke specielt tillidvækkende?” spørger jeg blankt. Tina anbefaler en bog, som forklarer de yderpoler af ’markante forældre’, som mere og mere udfordrer den danske opfattelse af tilliden som grundlag i opdragelsen.[4] Markante forældre har øje for deres eget barns succes i enhver situation og er det modsatte af tillidsfulde forældre, der har fællesskabet og et fast værdigrundlag for øje. ”Det er vigtigt at understrege”, uddyber Tina, ”at selv om man er en markant forælder, så handler man i kærlighed.” Tinas forklaring af de to typer af ’markante forældre’ og deres tillidsfulde modsætning, ’førerulven’, kan læses i detaljer i den fulde artikel på www.baptist.dk
”Jesper og jeg er begge vokset op i en kirke med et stærkt fællesskab, præst og ungdomsliv, hvor vi stort set kun så de andre fra kirken”, siger Tina lidt tøvende. De oplevede de mange ”må ikke/skal” som at blive pakket ind i vat. ”De voksne manglede tillid til os”, synger de næsten i kor, lidt flove over kritikken af det tætvævede kristne fællesskab, som bragte dem sammen. ”Vi har i stedet lært vores drenge at finde den indre samvittighed og lytte til den samt at tage de naturlige konsekvenser af deres handlinger”, forklarer Tina. ”Vi guider dem på vej med ydmyghed og kaster ikke bibel-citater efter dem, når de fejler.”
”Tillid til sig selv og sin rolle som forælder er vigtig.”
”Tillid i opdragelsen skaber et samarbejde, et fællesskab og en forudsigelighed mellem de voksne og børnene og vil komme til udtryk som rummelighed og respekt for børnene.”
[1] 1. Korintherbrev kap. 10, vers 23
[2] 28-09-2018, https://da.wikipedia.org
[3] Jesper Juul, Førerulve – det livsvigtige lederskab i familien, Akademisk Forlag, København 2017.
[4] Rikke Yde Tordrup, Markante forældre handler i kærlighed, Dansk psykologisk Forlag, København 2017
URL: https://baptist.dk/tillid-til-tiden/