Danmarkskanon: Foreningsliv og frivillighed
13 tæpper, 28 par sokker, 6 vanter, 136 huer, og 257 trøjer vidner om Strikkedamernes indsats for børn i Rwanda og Burundi.
Vibeke K. Dalsgaard,
Flaget står og blafrer udenfor Østervrå Frikirke denne 1. mandag i september, og indenfor er dækket op til festligt kaffebord. Det er nemlig det halvårlige møde for Strikkedamerne. Det vidner et utroligt farverigt skue også om. Rundt omkring på bordene ligger enorme mængder af farvestrålende små og store kreationer.
Én trøje om ugen i de år, de har deltaget.
Det var en udløber af KvindeNetværket almindelige nødhjælpsarbejde. Der er i øjeblikket ca. 20 damer i projektet. Strikkeriet foregår hjemme, og de mødes to gange årligt, hvor deres strik bliver afleveret. I dag er i øvrigt en særlig festdag. To af damerne – Lis Boelskifte og Conny Jensen – har jubilæum. Det er ikke et jubilæum i år, selv om de begge har deltaget fra henholdsvis 2009 og 2010. Nej, det er såmænd et jubilæum, hvor de nu begge har afleveret trøje nr. 500 – eller én trøje om ugen i de år, de har deltaget. Det er imponerende!
Næstformand i KvindeNetværket Susanne Andersen holder en lille tale, hvor hun fortæller om strikkeprojektet. Hun hylder selvfølgelig også 500-trøje-strikkerne og siger: ”Vi kan godt lide, at der bliver konkurreret, bare I altid husker, at I konkurrerer udelukkende med jer selv. To trøjer er lige så velkomne som 500. Husk altid det!”
Snakken går livligt over kaffen og det ret overdådige kagebord, hvor damerne samstemmende giver udtryk for, at det er dejligt, at deres strikkeglæde går hånd i hånd med et nyttigt formål. En af damerne bemærker: ”Det er dejligt, at vi har så stor tillid til dem, der afleverer vores varer. Vi hører så tit andre steder fra om snyd og svindel. Uanset, om det er sandt eller ej, er det godt at vide, at vores bidrag går til det, som det skal. Jeg har set et billede af et lille barn med en af mine trøjer. Der blev jeg godt nok lidt rørt!”
Trøjerne til Burundi og Rwanda bliver transporteret med folk, som skal til landet alligevel. Der er jo ganske ofte mennesker fra BaptistKirken, som rejser til Burundi og Rwanda. Der må medbringes så mange kilo i bagage, at der tit kan blive til en ekstra kuffert med strik. Denne gang er det Susanne selv, som skal af sted med andre kvinder fra KvindeNetværket, og alle har en ekstra kuffert med lunt strik fra Danmark. Det meget lune – strikket af uld – sendes til Letland, som mange år efter løsrivelsen stadig har brug for hjælp.
Det er dejligt, at vi har så stor tillid til dem, som afleverer vores varer.
Hvordan bliver sådan et projekt finansieret? Der går jo store mængder garn til de mange lækre ting. Spørgsmålet bliver besvaret med lidt forundring: ”Det gør vi da selv!” Her er altså kvinder, som ikke kun lægger arbejde i deres svar på verdens nød, men ovenikøbet selv betaler for det.
Eftermiddagen slutter vi med nogle billeder fra Burundi og Rwanda, hvor vi ser på forskellige missionsprojekter. Vi ser også små børn med smukke trøjer og huer. Igen et bevis for at projektet har fundet de rette og glade ejere.
URL: https://baptist.dk/flittige-masker-i-guds-store-strikketoej/