For snart 2000 år siden spredte det bibelske syn på skabelsen sig til datidens kulturverden. Synet er beskrevet i 1. Mosebog, og bør læses med et øje på mesopotamiske og egyptiske tekster. Datidens skabelsesberetninger er ikke videnskabelige, men udtaler sig alligevel om kosmos. Det kan være svært at se gennem moderne briller.
David Jakobsen,
David Jakobsen:
- BA fra Skive Lærerseminarium 2002
- cand. it. i multimedier, Aalborg Universitet
- ph.d. om ’Tidslogikkens historie’, Aalborg Universitet, 2013
- ekstern lektor ved Aalborg Universitet
- primært interesseret i analytisk filosofi, herunder Stærk Kunstig Intelligens og Viden om andre bevidstheder
- ansvarlig for Mariager Højskoles Teologi-linie; underviser i apologetik (trosforsvar)
Vi falder let for fristelsen til at bedømme datidens skabelsesberetninger med nutidens målestok. Slanger, der taler, og træer, der giver evigt liv, er normalt for dem. Når beretningen læses, som den skal, så er den ikke en videnskabelig afhandling om jordens alder, men en teologisk beretning om Skaberens indretning af Kosmos, som det tempel, han indviede den 7. dag.[1]
Bibelens skabelsesberetning indebærer en række påstande om universets historie, menneskets etiske status og rationelle evner. Videnskabelige opdagelser i det 20. århundrede bekræfter vigtige aspekter af Bibelens skabelsesberetning. Big-bang-teorien om universets udvidelse har på et afgørende punkt en tydelig parallel til skabelsen i 1. Mosebog: Kosmos er ikke evigt, men har en begyndelse.
Også tyngdekraften og en række andre grundlæggende størrelser er indbyrdes afbalancerede i en grad, så det peger på skabelsen. Det er meget overraskende, at disse naturkonstanter har det indbyrdes forhold, de har. Spørgsmålet er, hvordan universet ville se ud, hvis de konstanter havde haft andre indstillinger? Flere forskere har påpeget, at det er meget usandsynligt, at naturkonstanterne ved et tilfælde har fået en værdi, der tillader eksistensen af kulstofbaserede livsformer som mennesket.
Kosmos er ikke evigt, men har en begyndelse.
En naturalistisk udgave af Darwins udviklingslære synes at udfordre menneskets værdi. Biologen Richard Dawkins udtrykker det således: ’Universet, som vi observerer, har præcis de egenskaber, vi kunne forvente, hvis der helt grundlæggende ikke findes noget design, intet formål, intet ondt eller godt, blot blind ligegyldighed’.[2] Konsekvenserne for et kristent menneskesyn er store, og det er nødvendigt for kristne at tage afstand fra Richard Dawkins syn. Men der findes et filosofisk argument mod en naturalistisk version af evolutions-teorien, som Darwin selv kæmpede med. I et brev til sin ven, William Graham, skrev Darwin:
’Men så rejser sig altid hos mig den frygtelige tvivl, om overbevisningen hos mennesket, hvis ånd har udviklet sig af de lavere dyrs, er af nogen værdi eller overhovedet er til at stole på. Ville nogen stole på en abes overbevisning, ifald der er overbevisning hos en sådan?«[3]
Sande overbevisninger er evolutionen ligeglad med, så længe vi blot udviser en overlevelsesdygtig adfærd.
En naturalistisk model for menneskets skabelse kan ikke fjerne Darwins frygtelige tvivl. For evolutionen har ikke bekymret sig om, hvorvidt mennesker er i stand til at tænke sandt. Sande overbevisninger er evolutionen ligeglad med, så længe vi blot udviser en overlevelsesdygtig adfærd. Hvis det er tilfældet, så vil en naturalistisk tilhænger af evolutionsteorien altid have grund til fundamentalt at tvivle på sine evner til at erkende. For hvem stoler på en abes overbevisninger?
1 John Walton: The Lost World of Genesis One.
2 Richard Dawkins: River out of Eden
3 Brev til William Graham, 3. juli, 1881
URL: https://baptist.dk/skabelsen/
