Jeg er vred

Torsdagstanke

Jeg er vred

Gitte Elleby,  

I kirken taler vi gerne om kærlighed. Om hvordan Gud er kærlighed og Guds kærlighed til mennesker. Men forstår vi hvor radikal den kærlighed er? Hvad den forpligter os til?

Jesu kærlighed ledte ham til at tale politiske og religiøse magter imod når mennesker blev undertrykt. Den ledte ham til at søge mennesker i marginen af samfundet. Jesus var vred over uretfærdighed, fordi han elskede mennesker.

Jeg er vred. Indigneret. For der findes stadig uretfærdighed – og vi må ikke glemme Guds forpligtende kærlighed og Jesu eksempel. Vi har pligt til at tale politiske og religiøse magter imod når de undertrykker, til at søge mennesker i marginen og til at indigneres over uretfærdighed. For det er Guds kærlighed til mennesker og igennem mennesker.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/jeg-er-vred/