Jamie Lynn Cunningham,  30. juli 2018

Straks fik jeg et billede af de unge og børn i skolealderen. Derfor har jeg valgt at følge den yngre generation. Hvilke nyheder (gen)opdager de på stævnet? Hvordan er disse erfaringer med til at hjælpe dem med at vokse i Kristus? Måske opdager jeg selv noget om Helligåndens virke i Lindenborg imens.

Grublende og med et tungt hjerte, skriver jeg med besværlighed dagens artikel fra sommerstævnet, om fordommens fælde. For trods min egen opfattelse af, at jeg både er en oplyst og erfaren kvinde indenfor kulturelle forskelle, så er jeg faldet i fordommens fælde flere gange i løbet af ugen. Heldigvis har modige Johanna (12 år) fra Osted Frikirke og en energisk dreng (11 år) – lad os kalde ham ’David’ – fra en af baptistmenighederne – hjulpet mig opdage.

Lovsange og hoppeborg

Det er svært at få David, som er med i år for første gang med menighedens hjælp, til at sidde stille i varmen udenfor CONNECTED teltet, hvor glade stemmer fra hans nye venner og musik begynder at bryde frem. Han har travlt med at komme ind til mødestart, og han lyder frustreret over, at interviewet, som han har sagt ja til, vil tage FEM hele minutter! For det er rigtig sjovt at være med, selv om familien ikke har haft mulighed for at deltage på grund af beskæftigelseslovgivningen. Moderen, som er flygtning, måtte med kort varsel aflyse sine planer om ferie med familien på stævnet til fordel for en ansættelse. Så trods afsavn af sin familie, vil David helst ikke gå glip af noget. Han erklærer, at han havde troet, det ville blive meget kedeligt.

”Det bedste ved stævnet har været lovsangene og at hoppe,” siger han utålmodigt. ”Må jeg gå nu? Jeg vil være med til at synge.” Med lidt dårlig samvittighed over min uheldige timing holder jeg fast i ham lidt endnu. For David har også opdaget, at der er mange gode folk – de er søde. Og han har fået rigtige mange nye venner, som han kan spille fodbold med. ”Må jeg gå nu?” spørger han igen. Her bliver Jesus’ ord meget aktuelt: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.” Og mine fordomme om, at en flygtningedreng nok ville være mere interesseret i at slippe for mødet end at deltage, bliver gjort fuldstændigt til grin.

Jesus i børnehøjde

Johanna, som sidder stille og ydmygt tilbage, har derimod deltaget i sommerstævnet sammen med sin mor og far de fleste af sine 12 år her på jorden. Hun er rigtig glad for at være på CONNECTED, og hun har også opdaget, at det er meget mere spændende end forventet. ”Jeg troede det ville være mere ’voksent’, men alt det om Jesus er på vores aldersniveau. Det er rigtig sjovt,” siger hun med et smil, der bryder langsomt frem over hendes smukke ansigt.

Det bedste, hun har opdaget – ud over hyggecaféen og spillene – er, at hun ’kan følge Jesus.’ Jeg smiler lidt dumt til hende, for jeg tænker, ”nå ja, jeg lærte også at svare på de voksnes spørgsmål i den alder.” Men Johanne kan nærmest læse mine tanker, for hun siger straks: ”Altså på YouTube. Man kan følge Jesus på YouTube. Vores leder viste os klip derfra, og de er rigtige sjove!” Jeg bryder ud i latter, for jeg kan ikke skjule min forbavselse. ”Nå ja,” fortsætter hun, ”altså ud over at følge ham i sit daglige liv.” Hendes modenhed gør også her min bedrevidenhed til grin på en befriende ærlig måde.

Men Johanna har lært mig noget endnu vigtigere, og den lektie fik jeg først serveret dagen efter interviewet.

Synets blindhed

Vi udfordres dagligt i vores måde at se Gud, andre og verden på. Hver dag, hvert øjeblik er forskelligt fra den foregående. Da jeg fik opgaven stillet at rapportere fra stævnet, fik jeg straks et indre billede af børn og unge – ikke hvilke børn og unge, blot den gruppering. Jeg ønskede dog at repræsentere gruppens mangfoldighed, men det kræver, at jeg bruger mine øjne og ører på at iagttage køn, alder og hudfarver, samt dialekt eller fremmed accent. Og for to dage siden gik jeg målrettet efter børn fra CONNECTED (4.-6. klasse) med afrikansk udseende. Jeg klappede mig selv stolt på skulderen, da det lykkedes at få Johanna og David til at fortælle om deres opdagelser. Men jeg skulle have deres forældres tilladelse til at bringe deres navne og billeder i artiklen, og i den tid, det tog, havde Johanna reflekteret en del over, HVORFOR jeg havde udpeget hende og David. Overfor sine forældre, som ikke har afrikanske rødder ligesom Johanna, var hun i stand til at sætte ord på, at hun var ked af fokusset på, at hun ser anderledes ud.

Det viser mig, at Gud bruger vores fordomme imod os for at vise vejen mod ydmyghed og for at sætte os fri fra de fælder, vi selv sætter op.

URL: https://baptist.dk/fordommens-faelde/