”Du hedder ikke noget, for du er ikke døbt!” Sådan lød det undertiden på legepladsen i min barndom i 60’erne. Det normale var at være medlem af Folkekirken, og vi, der ikke var døbt som spæde, faldt udenfor.
Hanne Kiel,
Senere var reaktionen total mangel på interesse, når talen faldt på tro. Kristen tro selvfølgelig. Alt andet var sjældent, eksotisk og derfor interessant.
”Læser du kristendomskundskab?” lød det i 70’erne. Det blev sagt med total forbløffelse ud fra en overbevisning om, at intet menneske ved sin fornufts fulde brug spildte sin tid på noget så antikveret og irrelevant. Kristen tro var jo på vej til at blive historisk, for moderne oplyste mennesker havde intet behov for tro.
Piben fik en anden lyd omkring 1990. ”Vil du være præst – hvor spændende og interessant…” I de år voksede den religiøse interesse. Den var ikke specielt kristen. Det religiøse supermarked blev vores virkelighed. De fleste fandt tro, religion og livstydning vigtig og relevant. Det blev moderne at ’springe ud’ som praktiserende kristen.
Samtidig blev andre religioner mere synlige i samfundsbilledet. Så synlige, at det forskrækkede nogle. ”Religion skal ud af det offentlige rum!” lød det fra statsministeren.
Nu er den offentlige samtale præget af, at religiøs overbevisning er problematisk og måske ligefrem farlig. Der bliver lovgivet om området som aldrig før i det danske demokratis historie – og det går ud på at beskære, indsnævre og stække friheden til at praktisere sin tro.
Det er den realitet, vi forsøger at belyse i baptist.dk nr. 3/2018. Derfor titlen: Anerkendt? For spørgsmålet er ikke længere, om vi er anerkendt som trossamfund, men om det anerkendes, at ethvert menneske har ret til frit at tro.
Her kan du læse om konsekvenserne af den afvisende og uforstående opfattelse af (andre) menneskers tro, og om nødvendigheden af at kæmpe for egen og andres ret til frit at tro.
URL: https://baptist.dk/frihed-til-at-tro/