42 år:Birgitte Libak Damsgaard,
baptist.dk har spurgt forskellige mennesker, om de har oplevet religionsforskrækkelse.
Redaktionen m.fl.,
42 år:Birgitte Libak Damsgaard,
Birgitte har et klart blik for sin tros betydning i det daglige. En stille bøn, når alt går i hårdknude, og en taksigelse hver aften er Birgittes opskrift.
Men hun har oplevet, at andre kan være blinde i forhold til baptistkirken. Til en jobsamtale fortalte hun, at hun er baptistspejder. Det fik indehaveren til at tvivle på hendes motiver. En frikirke – vil hun mon missionere konstant?
Ejeren brugte hele dagen til at overveje og tilbød så et job, men Birgitte sagde nej tak. En underskrevet kontrakt ville jo ikke få mistilliden til at gå væk.
Bjarne Willer
- pensioneret baptistpræst
Ja, desværre.
Jeg var for nogle år siden præst for en kvinde, hvis mand tilhørte Folkekirken. Han blev alvorligt syg, og jeg besøgte ham naturligvis både hjemme og på sygehuset.
Da han skulle begraves, valgte hustruen efter hans ønske, at det skulle ske fra sognekirken, men hun bad mig tale. Sognepræsten sagde nej.
Så ringede jeg ham op og fik da lov til det, men jeg måtte acceptere, at jordpåkastelsen blev varetaget af ham: ”Det skal jo varetages af en gejstlig.” Dertil havde jeg ingen kommentarer.
Baptistpræstens ordination var ikke god nok.
25 år
Tarek Ziad Hussein,
Man kan ofte få det indtryk, at troende mennesker nærmest hører til på den lukkede afdeling. Det oplever jeg næsten dagligt som praktiserende muslim.
Den skepsis, jeg oplever, skyldes ikke alene, at jeg er muslim. Den gælder også troende kristne såvel som jøder og muslimer.
Det er vigtigt, at vi insisterer på, at der skal være plads til vores tro i et moderne samfund – også uden for hjemmet, så længe vi ikke pådutter andre den. Det skal følges op af oplysning, åbenhed og villighed til at indgå i den offentlige samtale om troens plads i vores fælles samfund.
Niels Christian Nielsen
- tidligere missionær for BaptistKirken
Niels Christian Nielsen skulle som udsendt af BaptistKirken i 1995 hjælpe hjemvendte flygtninge i Burundi med køkkengrej og såsæd. En anden organisation uddelte mad. Lokalt aftalte man at hjælpes ad.
”Den aftale holdt ikke længe”, fortæller Niels Christian. ”Vi fik besked om, at den anden organisation ikke samarbejdede med en religiøs organisation. Alt blev delt ud, men det tog meget længere tid.”
”Organisationer, som arbejder på steder i verden med meget komplicerede forhold, er nødt til at have faste regler.” Derfor har Niels Christian stadig respekt for den organisation. ”Men”, erkender han, ”da vi stod midt i krisen, virkede overordnede regler totalt uforståelige.”
URL: https://baptist.dk/religionsforskel/