Lone Møller-Hansen,
Jonas Norgaard er gift med Hanne Skovgaard, og sammen har de tre børn i alderen 6 til 16 år. Jonas er forfatter til flere bøger om menneskesyn og velfærd, kommer fra en stilling som administrerende direktør i et psykolog- og konsulentfirma og har bl.a. været kommunikationschef i KRIFA og i Dansk Ungdoms Fællesråd.Ansættelsen er toårig og støttes af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMRU.
Jonas og familien har bl.a. boet tre år i Egypten og arbejdet for Danmission: ”Det giver familielivet et stærkt sammenhold at være udsendt – og udsat. Vi ser et vigtigt, trosfyldt og værdibaseret formål, som simpelthen giver livsfylde, læring og dyb mening. Arbejdet og tjenesten er både et familieeventyr, en dannelsesrejse og et værdivalg for global retfærdighed og udvikling i en højere sags tjeneste. Det er både en stor gave og opgave”, fortæller Jonas. I 2015 hjalp de Rasmus og Line i gang med at kommunikere, som de gjorde så godt under deres tjeneste.
”Da vi hørte om stillingen som udviklingsarbejder, arbejdede vi meget målrettet på at finde ud af, om BaptistKirken og arbejdet var det rigtige match. Tingene lagde sig så forunderligt til rette, at vi nu er klar til at blive sendt i arbejde og tjeneste for BaptistKirken.”
Det er en stor kabale at flytte en familie på fem til Kigali. Men den er gået op. Johan og Selma er kommet ind på KICS – Kigali International Community School – i Kigali. Den skole gik Line og Rasmus’ børn også på: ”Det var en forudsætning for vores udsendelse, at vores store pige, Oline på 16 år, kunne fortsætte sit gymnasiestudie. Det er muligt på Green Hill Academy i Kigali, som er en af de få skoler i hele Afrika, der udbyder den internationale gymnasielinje ‘IB’, hvor Oline kan tage 2. og 3. g, mens vi bor i Kigali.”
Hannes arbejdsgiver i Dansk Miljørådgivning har været så fleksible, at Hanne kan fortsætte sin ansættelse fra en langdistance-arbejdsplads i Kigali. Huset i Ry er lejet ud, og de har lejet et hus i Kigali, som de kan flytte ind i, når de lander den 3. august.
Hvad er BaptistKirkens styrker og svagheder, når du ser på os udefra?
”Jeg har altid beundret BaptistKirken for en sund balance mellem følelser og fornuft, frihed og fællesskab, forankring og fornyelse. En balance, jeg ser i teologien, i kirkelivet og i samfundsengagementet hos baptister”, fortæller Jonas, der er vokset op i Apostolsk Kirke, hvor både hans morfar og farfar var præster.
”BaptistKirkens historie både skræmmer og fascinerer. Baptister er blevet forfulgt af magthavere, i perioder forført af egne utopier, men har fundet frem til en dyrekøbt og værdifuld forståelse af religionsfrihed, demokrati, personligt engagement, mindretalsbeskyttelse og magtdeling. De værdier ser jeg hos baptister i alt fra et kirkesyn, hvor den enkelte menighed er selvstyrende, over forsvaret for frie og lige rettigheder for alle til et engagement for det fælles bedste. Det har jeg meget stor respekt for. Det motiverer mig. Og det kan jeg i meget høj grad identificere mig med.”
Jonas er meget optimistisk på BaptistKirkens vegne: ”Den kamp og det opbrud, der er nu mellem det globale og nationale, minoriteter og majoriteter, individuelle rettigheder overfor fælles kultur og sikkerhed minder meget om den tid i reformationen, hvor baptisterne voksede frem. Fordi det ligger dybt i baptisternes DNA at navigere i de spændinger, har BaptistKirken en særlig forudsætning for at forstå og bidrage til tidsånden og sikre oplysning til tidsforvirringen. Både i Danmark og i Centralafrika.”
URL: https://baptist.dk/et-familieeventyr-og-et-vaerdivalg/