Der skal være plads til at danse – for vi har fået kroppen for at bruge den. Også når vi tilbeder Gud.
Lone Møller-Hansen,
Sådan er udgangspunktet for den lovsangsfest, som alle deltagere – og alle andre – er indbudt til sent onsdag aften på sommerstævnet. I programmet står, at det er Jesper Lieberkind-Jacobsen, der spiller op, men faktisk er det et helt band med professionel lydmand og power point, som stiller op. Lovsangskollektivet har allerede spillet i flere kirker og til konferencer. Gruppen tæller 12 mænd/kvinder, når alle er der. Jesper spiller guitar, man kan finde ham på You-tube, hvor han bl.a. har været med i Stille Stunder, som spillede på sommerstævnet sidste år til stor succes for mange aldre.
”Vi kunne tjene mange flere penge ved at rejse rundt og give koncerter og udgive vores musik. Men det er ikke det, vi vil. Vi vil kirke,” forklarer Jesper i hjemmet i Hasle, faktisk en tidligere pinsekirke, som de er i gang med at bygge om. Forårs- ja næsten sommerlyset strømmer ind ad de nye vinduer.
”Vi forsøger at bryde med traditionel dansk lovsangskultur, som handler mest om stemmen og hovedet. At man tænker ”Gud, jeg elsker dig” og synger det. Vi har brug for mere krop. Både når vi synger, men også når vi går derfra. Vi skal mene dét, vi synger, og gøre det. Når vi synger, at vi vil gå en ekstra mil for vores næste, så skal vi gøre det. Lovsang må aldrig blive todimensionel, en ting mellem Gud og mig. Det skal kalde på, at vi rækker ud til mennesker. Vi er jo i en krop,” forklarer han, og tænker måske samtidig på billedet af kirken som Kristi Krop. Evangeliet er faktisk meget krop.
Han fortsætter: ”Mange af os kan knapt nok klappe i takt til koncerter. Det er mærkeligt, at vi kan danse til en julefrokost, men ikke i kirken. Er det ikke misforstået andægtighed?”
Han tænker med glæde tilbage på den tid, hvor han og hustruen Rebecca var medlemmer i baptistkirken Regen på Nørrebro.
”Vi oplevede et inkluderende fællesskab. Målet var ikke, at vi kom til gudstjeneste, men at vi var samlet som kirke til gudstjeneste for at blive sendt ud og gøre noget. Hvis man sidder i kirken søndag efter søndag og der ikke sker noget ‘kirke’ – en forandring – imellem søndagene, er det galt.”
Jesper og Rebecca bor nu på Bornholm med deres tre børn – ”det var hér, vi havde råd til det hus, vi gerne vil have, uden at vi skal arbejde 60 timer om ugen, hver.”
De har endnu ikke fundet en kirke, de vil komme i, så jeg spørger, om de så er ‘kirkeløse kristne’, som der er så mange af.
”Der er mange sårede kristne, som har oplevet sig forstødt, fordi grundtonen for ikke så specielt mange år siden i frikirkerne generelt var skam og skyld. Det er dog ikke min personlige erfaring,” siger Jesper, der er ”opvokset under en kirkebænk i en pinsekirke i Jylland”.
”Det er vigtigt, at kirkerne rummer mennesker. Der skal være plads til mangfoldighed og sårbarhed samtidig med, at vi skal være der for og hjælpe hinanden rent praktisk, ellers kan det være svært at være en kirkeaktiv børnefamilie.”
Alle de andre i lovsangskollektivet er aktive i en kirke. En af dem er David Vang fra Regen, som var med til at vinde et dansk Melodi Grandprix for et par år siden. Alle lever de på en eller anden måde af musikken, som lærere bl.a. Ligesom Jesper, der er i gang med en læreruddannelse, fungerer allerede som lærer hos genboen, Svartingedal Skole, og er samtidig korleder i et nystartet kor i Olsker Kirke.
”Først og fremmest kommer vi til Lindenborg for at lovsynge med folk. Vi faciliterer et rum, hvor det er naturligt at tilbede med sin stemme og sin krop. Det skal samtidig være musikalsk godt håndværk. Vi har alle investeret i vores instrumenter og talenter, så vi har en forpligtelse for at spille godt til Guds ære og til at give det, vi har fået, videre. Det skal være høj kvalitet.”
Han fortæller, at deres repertoire i lovsangskollektivet er både salmer, gamle og nye lovsange. ”Men vi indøver sangene sammen, så ingen behøver at stå passive og føle, at de ikke har en chance for at synge med.”
Det lyder som om, at det er værd at vente på lovsangsfesten onsdag aften på stævnet – efter man har kunnet lytte til hele Markus-evangeliet opført af én mand. En anderledes aften altså.
URL: https://baptist.dk/hele-kroppen-med-i-lovsang/