Sarah og Sang Nawl er gift og har to børn. De er begge præster - i hver sin menighed med 330 km imellem. I Esbjerg og Frederikshavn. Og så er de karismatiske på mere end én måde.
Lone Møller-Hansen,
Den 14. april blev Sang Nawl ordineret i Frederikshavn Baptistkirke og indsat som præst i Chin Emmanuel Church i Frederikshavn. Hans kone, Sarah, fungerer som tolk og til stede er repræsentanter fra både Frederikshavns Baptistkirke og en lang række chin-menigheder. Han virker så rolig, den ungdommelige Sang Nawl, som faktisk er 47 år. Udstråler myndighed. Og det gør hans kone, Sarah, også. Jeg ved, at hun er en elsket præst i sin menighed i Esbjerg, som ikke er medlem af BaptistKirken. Men hun omtaler sig selv som baptist. Jeg er nysgerrig. Og aner ikke, hvilken spændende historie, de to ægtefæller kan fortælle.
Jeg er nysgerrig. Og aner ikke, hvilken spændende historie, de to ægtefæller kan fortælle.
Sarah og Sang Nawl (udtales Nol) mødte hinanden i Malaysia og blev gift dér. Sarah havde da fire års teologisk baptistuddannelse bag sig i Indien, og de kommer begge fra Chin-regionen i Burma. I 2004 kom de til Danmark, blev bosat i Esbjerg og hurtigt blev Sang Nawl formand for Chin Christian Fellowship Danmark. På det tidspunkt var der allerede ca. 1000 chin’er spredt rundt om i Danmark.
Der blev noget uro omkring menighedsdannelsen i Sydjylland, så det endte med, at der var to chin-menigheder i Esbjerg. Sang Nawl og Sarah er medlemmer i den, der tilsluttede sig FrikirkeNet og ikke BaptistKirken, Chin Mission Church, CMC.
Det lå ikke i kortene, at Sarah skulle være præst. Hun ønskede at blive enten missionær eller lærer. I 2010 ramte en vækkelse de unge i deres menighed. Det var meget fremmed for Sarah. Hun brød sig ikke om det, når de græd, bad og profeterede. De unge var små børn, da hun og Sang Nawl kom til Danmark, og nu fik de tungetalens nådegave. Og det var ikke noget, de har lært i menigheden!
”Det var lige som beskrevet i Apostlenes Gerninger, Helligånden faldt over menigheden. Og de unge sagde mærkelige ting. Blandt andet ’Sarah, Gud har brug for dig i sit rige. Du har noget i dig, du må ikke bare blive siddende. Bed til Gud.’
Jeg blev sur, når menighedens ældste kom på besøg hjemme hos os. Jeg tænkte: ’Jeg hjælper folk, hvad vil Gud mere?’
Jeg blev sur, når menighedens ældste kom på besøg hjemme hos os. Jeg tænkte: ’Jeg hjælper folk, hvad vil Gud mere?’
En dag besluttede jeg mig for at faste og bede og allerede efter et kvarter var det, som om jeg blev fyldt, og jeg rakte hænderne i vejret og Ånden sagde Halleluja. Det var meget mærkeligt, for det plejer jeg ikke og jeg tænkte: ’Hvorfor kan jeg ikke lide Halleluja?’ Jeg tænkte på ordet i Johannesevangeliet kapitel 5 om, at Gud er i mig. Efter syv gange Halleluja kom tungetalen.
Jeg har aldrig fået undervisning om Helligånden i mine studier i Indien. Dér sagde man, at det stoppede efter Apostlenes Gerninger…”
Hun kunne intet sige. Hun begyndte at synge, Helligånden tog ordet og Sarah kunne ikke fornægte det.
Sang Nawl kom hjem fra skole og takkede Gud og støttede sin kone. Sarah ville sige til ham, at hun ikke troede på tungetalen, men tungen sad fast i ganen. Hun kunne intet sige. Hun begyndte at synge, Helligånden tog ordet og Sarah kunne ikke fornægte det.
Senere kommer menighedens ældste for at bede Sarah om at blive menighedens præst, for de ville have en præst, der var døbt i Helligånden. Hun forberedte sit nej, for hun ville ikke være kvindelig præst. Hun havde set i Burma, hvor svært det var:
”Jeg vidste indeni, at det var det, Gud ville, men jeg strittede imod og ville afvise det. Men jeg kunne ikke tale og sige nej. Min krop gik i krampe. Det her er ikke mit valg og ikke min drøm.”
På den tid arbejdede Sang Nawl som fabriksarbejder, men han ville gerne være evangelist. I 2008-9 er der en hel måned, hvor han vågnede hver nat og hørte Guds stemme i sit hjerte ’gå og forkynd evangeliet’.
”Jeg smed ham ud af soveværelset, for han lå og snakkede hver nat,” fortæller Sarah.
De besluttede, at de vil på bibelskole, men Sarah tjener gode penge på at tolke. Op til 35.000 kr. om måneden efter skat. De tænkte, at de ville læse på 3K i Aarhus, og de fastede og bad igen. Denne gang spurgte Ånden ”Hvad har du brug for?” Sarah svarede: ”Jeg har brug for åndelig undervisning. Jeg er i tvivl om mine gaver, og hvordan kan jeg så være præst i CMC under en vækkelse.”
Når Gud har kaldet os, sørger han også for det, vi har brug for.
De fandt ud af, at de skulle læse på Apostolsk Højskole i Kolding i stedet for. Men det med økonomien tyngede. De havde i mellemtiden fået to børn. Hvordan skulle de kunne klare sig uden indtægt. Sarah kæmpede med Gud så voldsomt, at hun en gang kørte over for rødt lys.
Sang spurgte hende, hvorfor hun var så bange for at leve sit kald ud. ”Når Gud har kaldet os, sørger han også for det, vi har brug for,” forsikrede han hende.
Sarah fortæller videre: ”En nat, hvor jeg ikke kunne sove, stod jeg op og bad med lukkede øjne. Så følte jeg dråber af isvand på mit bryst, men jeg var slet ikke våd. I det øjeblik fik jeg fred i hjertet og jeg bekymrede mig ikke længere om, hvordan vi skulle få råd.”
De havde penge til et halvt år, og derefter gik der tre måneder, hvor de ingen penge havde. De spiste i kantinen og skammede sig over ikke at kunne betale. Og tænkte: ”Har vi hørt forkert? Hvis det var Gud, ville der så gå så lang tid uden penge?”
Gud lærer os, hvordan vi skal være afhængige af ham.
Sang var sikker på, at Gud havde en plan. ”Gud lærer os, hvordan vi skal være afhængige af ham.”
På det tidspunkt havde hverken Sarah eller Sang Nawl undervist eller prædiket. Men de fik en forespørgsel fra en svensk chin-menighed og første gang, de var der, var der en ung mand som blev helbredt for kræft. Oven i købet en buddhist, der erklærede, at han ikke ville være kristen.
Siden da er det gået stærkt. Sarah og Sang Nawl rejser rundt i Europa, til Canada og USA, og hver gang betaler menigheden ind på deres studiekonto. De klarer sig de to år på bibelskolen og vender hjem til Esbjerg, hvor Sarah har været præst siden 2011.
Siden 2012 har de ikke haft nogen fast løn. Ingen af dem har modtaget dagpenge eller lignende. De lever af tro.
”Vi oplever, at vi har fået nogle gaver til at bede for folk. Vi har fem gange set, at vi har bedt for barnløse par, der derefter har fået et barn. Det er fantastisk. Vi kan ikke sige nej til Gud,” fortæller Sarah.
En weekend hver måned tager Sang Nawl rejsen til Frederikhavn. Det tager seks timer med bus og tog. Og her mødes han med ledelsen i CEC, besøger hjemmene – hvilket betyder meget for chin’erne – og holder gudstjeneste om søndagen.
Det har betydet alverden for ham at blive ordineret, for nu må han døbe og forrette nadver.
”Han siger aldrig, at han er træt. Han har altid lyst og er altid glad, når han hjem,” fortæller Sarah, og Sang Nawl nikker. Det har betydet alverden for ham at blive ordineret, for nu må han døbe og forrette nadver. Til sommer skal de til USA igen og have børnene med. En hel måned. Så det karismatiske par har mod på livet og på tjenesten for Gud. Nu med fornyet kraft.
URL: https://baptist.dk/kaldet-af-helligaanden/